Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre

147 Ved Vægtfylden af et Stof forstaar man Vægten af 1 ccm af Stoffet maalt i Gram. Man skelner tit mellem lette og tunge Metaller. Af de her om- handlede hører de fleste til de tunge. Platin staar højst med Vægtfylde 21,®, derefter følger de andre i følgende Orden: Guld, Kvægsølv, Bly, Sølv, Vismut, Nikkel, Kobber, Jern, Tin, Zink, Antimon, Alumi- nium. Aluminium har Vægtfylden 2,s. Det har vist sig, at man ved Sammensmeltning af 2 eller flere Metaller har faaet Stoffer, der i visse Henseender kan være hensigtsmæssigere at anvende end de rene Metaller. Saadanne Stoffer kaldes Le- geringer. De udmærker sig i Reglen ved at have et lavere Smeltepunkt, end man skulde vente sig ifølge de sammensmeltede Stoffers Smeltepunkter. Tit er de haardere (f. Eks. en Legering af Kobber og Tin) samt bedre egnede til Støbning end Me- tallerne selv. Derimod egner Legeringer sig ikke saa godt til Hamring og Valsning. Man skelner mellem ædle og uædle Metaller-, dette hænger sammen med kemiske Egenskaber, idet et Metai i desto højere Grad regnes for ædelt jo mindre tilbøjeligt det er til at indgaa kemiske Forbindelser. De Angreb Metallerne almindeligvis er udsat for, er Luftens og Vandets. Det kan desuden have In- teresse at kende Metallernes Forhold overfor Syrer og Alkalier. Omstaaende Tabel giver derfor en skematisk Oversigt over alle disse Forhold. De Stoffer, der er de angribende i Luft og Vand er Ilt, Kulsyre, Vand og undertiden Svovlbrinte, det sidste findes navnlig i Nærheden af Steder, hvor organiske Rester, f. Eks. Tang, er ved at raadne og saaledes normalt vil findes i Luften. 10*