Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre

153 de som Processen nødvendiggør som Tilsætning (Tilslag) og saadanne, der findes i Raajernet. Medens den ældste Fremgangsmaade til Frem- stilling af smedeligt Jern, Herdfriskning, krævede anstrengt Arbejde i 24 Døgn for at fremstille 10 Tons smedeligt Jern, en Mængde, som man senere ved en forbedret Proces (Puddlingen) naaede til at fremstille i 3 Døgn, saa præsterer vore Dages „Bess- merproces" den samme Mængde i Løbet af 20 Mi- nutter og det uden at noget anstrengende menne- skeligt Arbejde er nødvendigt ved dette. Der har i de senere Aar hersket nogen Usikker- hed angaaende forskellige Jernsorters Benævnelse. Teknologien regner Jernsorter med over 21/a °/o Kulstofindhold for Raa- eller Støbejern, Jern med under l’/a % for smedeligt Jern og bruger som Fællesbetegnelse for alt smedeligt Jern, der er fremstillet i flydende Tilstand, Betegnelsen „Staal“ Indenfor Produktionen er man imidlertid tilbøjelig til ved Staal at forstaa smedeligt Jern, der er i Stand til at modtage Hærdning. Cgsaa denne Egenskab ved Jernet knytter sig til dets Kulstofindhold, idet Jernsorter med under */> % Kulstof ikke er i Stand til at modtage nogen Hærdning af Betydning. Hærdning sker ved Op- hedning til en vis Temperatur, Hærdningstempera- turen (omkring Kirsebærrødglødhede) og derpaa føl- gende pludselig Afkøling. Derved bliver Staalet, saafremt det indeholder over */> °/o Kulstof glas- haardt, men meget skørt og med „Spændinger” i, saa det let springer. Man opvarmer da det hærdede Staal lidt, men ikke saa højt som før og afkøler igen paa bestemt Maade („Anløbning”), hvor- ved noget af Haardheden ganske vist svinder, men Spændingerne og Skørheden ogsaa.