Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre

159 sig tæt-støbe, smede, valse og ligner de bedste Staal-Sorter i Haardhed. C. Nysølv (Argentan). Naar man til en Kobber-Legering — eller Kobber alene — sætter Metallet Nikkel, faar man mere eller mindre hvide Legeringer. Guld og Sølv er saa smukke Metaller, at det er naturligt, at man stadig har søgt med Kunst at kunne fremstille Pro- dukter, der i det mindste m. H. t. Udseende kunde maale sig med dem. — Ved Efterligning af Guld og Sølv havde man to Udgangspunkter: Tin og Kobber. Fint Tin ligner jo allerede Sølv meget; men det er et blødt Metal. I England forsøgte man at efterligne Sølvet ved at anvende Tin til Lege- ringen samt Kobber og Antimon. Derved fremkom det i sin Tid meget bekendte Britannia-Metal (2 Dele Kobber, 82 Dele Tin og 16 Dele Antimon). Denne Legering er imidlertid temmelig blød, og da den ikke er meget modstandsdygtig overfor Syrer, udsatte man senere i Tyskland en Præmie for Opfindelsen af en Metal-Legering, som i Ud- seende skulde ligne 12 lødigt Sølv, være let at be- arbejde og som kunde benyttes til Kogekar uden skadelige Følger for Sundheden. Dr. Geitner i Auerhammer anses af de fleste for at være Nysølvets Opfinder. Der findes mange for- skellige Betegnelser for Nysølv. I Kina kaldes det Pakfong, i Østrig Alpaka, medens Franskmændene kalder det Alfenide-Metal, Christof le-Metal etc. — Nysølv er i høj Grad egnet til at faa og kunne bevare Politur; det bliver i mindre Grad end Kob- ber og Messing angrebet af Syrer; det er haardere og ikke saa smidigt som Messing. Dets Smelte- punkt er ved c. 1150°.