Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre
År: 1910
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 234
UDK: 672.4
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
tetsleder, har det i den senere Tid fundet Anven-
delse til Sporvejenes Luftledninger. Aluminium
har i den nyeste Tid vist sig ogsaa at kunne svejses,
hvorved dets Anvendelighed er blevet meget større
(Kedler, Destillations-Apparater). Det lader sig kun
vanskeligt støbe, da det fordrer megen stor Omhu
for at faa et godt Resultat. Det har Tilbøjelighed til
at „suge" under Støbningen, og denne bliver der-
for ofte utæt. Ved Smeltningen maa man passé paa
ikke at varme det for stærkt. Metallet optager kun
langsomt Varme men smelter pludselig; derfor er
en regelmæssig Varme nødvendig. Brændselet maa
kun ligge op til Diglens halve Højde; derved for-
hindrer man, at Metallet ilter sig. Aluminium holder
sig længere flydende end noget andet Metal. En
Grafit-Digel kan saaledes f. Eks. med et Indhold
af 50 tt Aluminium, tagen rødvarm ud af Ovnen,
henstaa 8 4 Time, førend Metallet stivner. I det hele
og store anvendes Aluminium med Fordel:
1) Hvor det kommer an paa at have et let Metal.
2) Hvor det kommer an paa at have et Metal,
som ikke angribes af Syrer.
3) Naar man vil undgaa Dannelsen af Rust, Ir
eller anden Patina.
4) Som Reduktions-Middel i Jern- og Staal-Indu-
strien samt i Kemien.
5) Som Erstatning for Kobber i Elektrotekniken
o. s. v.
Aluminium er nu billigere end Kobber, Messing,
Nikkel, Tin, Nysølv og Britannia-Metal. Det lader
sig fortræffeligt drive, presse, trykke og præge.
Skal Aluminium sammennittes med andre Metaller,
maa man helst anvende A/zzmzTzz'zzm-Nitter; gør
man ikke det, vil der let, ved Tilstedeværelsen af