ForsideBøgerLommebog For Blikkenslage…e Og Gas- Og Vandmestre

Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre

År: 1910

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: København

Sider: 234

UDK: 672.4

Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 244 Forrige Næste
194 sammentrykket til mere end 2 Atmosfærer let eks- ploderer. Ilten købes paa Staalflasker sammentrykket til 150 Atmosfærer. Til Svejsningen benyttes særlige Brændere, der bestaar af et Blandingskammer, hvori Acetylenen og Ilten møder hinanden, og en Brænderspids, hvor- igennem Blandingen strømmer ud med stor Hastig- hed, og foran hvilken den brænder med en kort, stærkt lysende Flamme. Uden om denne findes et blaaligt, svagt lysende Hylster, der igen indhylles i et blaaligt, svagt rødligt, flakkende Slør. I den stærk lysende Del af Flammen sker der en Adskil- lelse af Acetylenen i Brint og fint fordelt Kulstof, og det sidste bringes til at gløde ved den Varme, der udvikles i Flammen, hvorved denne bringes til at lyse. Desuden gaar Ilt og Kul i Forbindelse med hinanden under Dannelse af Kulilte. I det føl- gende Lag brænder Kulilten med Ilt til Kulsyre, hvad der giver den blaalige Farve. Desuden bræn- der noget af Brinten, hvad der giver Flammen et svagt rødligt Skær. I den sidste slørede, flakkende Del af Flammen brænder Resten af Kulilten og Brinten med den tilstrømmende atmosfæriske Luft til Kulsyre og Vanddampe. Det varmeste Sted i Flammen er umiddelbart foran den stærk lysende Spids, og det er denne Del, der benyttes under Svejsningen. Det Materiale, der hyppigst sammensmeltes ad denne Vej er Jærn, og navnlig har Sammensmelt- ningen fundet ganske overordentlig Anvendelse til Samling af Jærndele, hvor det gjælder om at skaffe Tæthed, og hvor Genstandene ikke maa forandre deres Form under Samlingen, hvad man altid ud- sætter sig for ved almindelig Svejsning under Hammer. Den autogene Svejsning har Interesse