Lommebog For Blikkenslagere, Gørtlere, Kobbersmede Og Gas- Og Vandmestre
År: 1910
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: København
Sider: 234
UDK: 672.4
Udgivet af Fagskolen for Haandværkere og mindre Industridrivende (Teknologisk Institut)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
194
sammentrykket til mere end 2 Atmosfærer let eks-
ploderer. Ilten købes paa Staalflasker sammentrykket
til 150 Atmosfærer.
Til Svejsningen benyttes særlige Brændere, der
bestaar af et Blandingskammer, hvori Acetylenen og
Ilten møder hinanden, og en Brænderspids, hvor-
igennem Blandingen strømmer ud med stor Hastig-
hed, og foran hvilken den brænder med en kort,
stærkt lysende Flamme. Uden om denne findes et
blaaligt, svagt lysende Hylster, der igen indhylles
i et blaaligt, svagt rødligt, flakkende Slør. I den
stærk lysende Del af Flammen sker der en Adskil-
lelse af Acetylenen i Brint og fint fordelt Kulstof,
og det sidste bringes til at gløde ved den Varme,
der udvikles i Flammen, hvorved denne bringes til
at lyse. Desuden gaar Ilt og Kul i Forbindelse
med hinanden under Dannelse af Kulilte. I det føl-
gende Lag brænder Kulilten med Ilt til Kulsyre,
hvad der giver den blaalige Farve. Desuden bræn-
der noget af Brinten, hvad der giver Flammen et
svagt rødligt Skær. I den sidste slørede, flakkende
Del af Flammen brænder Resten af Kulilten og
Brinten med den tilstrømmende atmosfæriske Luft
til Kulsyre og Vanddampe. Det varmeste Sted i
Flammen er umiddelbart foran den stærk lysende
Spids, og det er denne Del, der benyttes under
Svejsningen.
Det Materiale, der hyppigst sammensmeltes ad
denne Vej er Jærn, og navnlig har Sammensmelt-
ningen fundet ganske overordentlig Anvendelse til
Samling af Jærndele, hvor det gjælder om at skaffe
Tæthed, og hvor Genstandene ikke maa forandre
deres Form under Samlingen, hvad man altid ud-
sætter sig for ved almindelig Svejsning under
Hammer. Den autogene Svejsning har Interesse