Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

29 Elektrolyt, □: enOpløsning, der indeholder 1 Gramækvivalent pr. Liter. Vi antager, at det er en normal Kobbervitriolelektrolyt, og den skal da inde- , , 63,g 32 + 3.16 holde (Cu = 63,g) 2 - 31,8 g Cu og--------2----= 48 g SO.». eller (31,s + 48) = 70,8 g Cu SOi pr. Liter. Vi sender nu en Elektricitetsmængde F gennem Elektrolyten, og der vil da være udfældet et Gramækvivalent Cu paa Katoden og samtidig vil der være vandret — □ „ Gram- ækvivalenter Cu over i Katoderummet. Dette vil da have u v mistet 1— u v u v Gramækvivalenter Cu I Anoderummet vil der ved Anoden udskilles SOi, der angriber Anoden og opløser den som Cu SO4. Der v vandrer ”“777-“ Gramækvivalenter over til Anoderummet, v der altsaa bliver u v Gramækvivalenter rigere paa CuSCh, medens Katoderummet blev lige saa meget fattigere. LI . u Hvis vi som før sætter -"”T ’ - = n, vil Katoderummet u -| V efter Elektrolysen altsaa være u Gramækvivalenter Cu SOt fattigere og Anoderummet u Gramækvivalenter rigere. Heraf kan vi drage en for Elektrolysen meget vigtig Slutning. Da Ionerne har forskellig Van- dringshastighed, maa Opløsningens Kon- centration omkring Elektroderne foran- dres under Elektrolysen. 36. Af Udtykket j_ v = n findes li n v 1—n Hvis vi altsaa er i Stand til at bestemme n, kan vi deraf beregne Forholdet mellem Ionernes Vandringshastigheder. Dette er først gjort af Hittorf (1853), og man kan der- til benytte et Apparat, som vist i Fig. 3. Det slangebøjede