Grundtræk Af Elektrokemien Til Brug Ved Undervisningen For Elektroingeniører

33 Ækvivalentiedningsevnen for A, har man, idet x er Led- ningsevnen for 1 cm2 1000 A = -— x (20) Naar Elektrolyten fortyndes, vil x aftage og A vokse. Det første er umiddelbart indlysende; thi Ledningsevnen er proportional med lonkoncentrationen, o: med Antallet af Ioner pr. 1, og naar Opløsningen fortyndes, vil dette Antal formindskes. Derimod vil en vis Stofmængde være desto stærkere dissocieret, jo svagere Opløsningen er. Hvis Opløsningen var uendelig tynd, vilde alle Molekulerne være dissocierede (Dissociationsgraden = 1). Lad os kalde den tilsvarende Ækvivalentledningsevne Aco, Da nu Ækvivalentledningsevnen er proportional med lonantallet og dette igen med Dissociationsgraden a, vil A a Ax - T (21) Hvis man nu kendte A og Aco kunde man deraf be- stemme Dissociationsgraden. A kan bestemmes af (20), naar man foretager en Maaling af den paagældende Elektrolyts x, som angivet paa S. 32. Derimod kan man ikke bestemme Aoo paa denne Maade; thi man kan ikke fremstille en uendelig tynd Opløsning. For stærkt dissocierede Opløs- ninger viser det sig, at A nærmer sig til en Grænseværdi ved voksende Fortynding, og naar man maaler x og be- regner A for stedse tyndere Opløsninger kan man ekstra- polere sig til Grænseværdien, f. Eks. ved at tegne en Kurve, hvis Abscisser er Fortyndingen (den omvendte Værdi af Koncentrationen c) og hvis Ordinater er A. Denne Kurve vil have et uendelig fjernt Maximum, hvor Tangenten er vandret. Denne Tangent kan vi indtegne og dens Afstand fra Abscisseaksen er den søgte Grænseværdi. I omstaaende Tabel er anført Værdierne af a og A for forskellige Kon- centrationer af KC1- og NaCl-Opløsninger samt disse Op- løsningers Dissociationsgrad, beregnet af (21)