Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

— 14 — bjergs Havneafgifter blive reducerede saaledes, at de ikke tynge altfor meget paa Selskabet og umuliggøre Nedsættelser. Jeg ska] indskrænke mig hertil foreløbig. Broge glædede sig over, at det var kommet frem her fra en Ikke-Aarhusianer, at Krea- turerne lide fuldt saa meget paa Jernbanen som paa en længere Søtransport (Modsigelse). Saa- ledes havde Taleren forstaaet Proprietær Ingwersen. Han havde iøvrigt hørt det stadfæste af mange større Avlsbrugere, at de vilde være langt tilbøjeligere til at sende deres Kreaturer direkte fra Aarhus end lade dem gaa med Jernbane til Esbjerg og derfra til London; lian havde hørt, at man gjorde Regning paa et fuldt saa godt Resultat, naar Kreaturerne under almindelige Om- stændigheder gik den Vei, end naar de vare gaaede over Esbjerg. Ingwersen havde fremdraget, hvor risikabelt Dyrlægeeftersynet var i Esbjerg, men det var muligvis ogsaa en Følge af, at Kreaturerne paa Jernbanen led en hel Del, saa at Eftersynet der maatte afvise Kreaturer, som ellers kunde være udførte fra andre Havne. Altsaa ogsaa i den Retning kunde Udførslen lettes betydelig, thi man kunde være overbevist om, at naar Kreaturer bleve viste I ilbage i Esbjerg, vare Eierne overordentlig uheldigt stillede, ja mangfoldige saa uheldigt, at de ikke fik ret megel for dem. Han var glad ved Etatsraad Tietgens Udtalelse, at en ugentlig Dampskibsforbindelse i langt høiere Grad end en Forbindelse hver 14de Dag vilde være tjenlig for Jylland. Det kunde han fuldstændig samstemme i, men han havde været bange for at forlange formegel. Naar det forenede Dampskibsselskab vilde tage den Bestemmelse, at Ruten kom til at omfatte Kjøbenhavn— Aarhus—Frederikshavn, vilde det sikkert ikke vare ret mange Aar, før det blev en af del forenede Dampskibsselskabs bedste Ruter. J. C. la Cour (Sekretær ved Landhusholdnings-Selskabet) kunde kun ønske Øskysten af Jylland til Lykke i Anledning af det delvise Tilsagn, det havde faaet om en Rute til London, men det vilde dog gjøre ham meget ondt, om et saadant Tilsagn skulde trykke paa den Rute, som først havde været paa Tale i Dag, nemlig Esbjergruten. Han kunde ikke se Andet end, at dette var og maatte blive Fremtidens Hovedrute. De Misligheder, man havde paapeget, kunde sikkert meget let lade sig ændre, naar Villighed dertil var tilstede. Den Behandling, som Kvæget fik paa Banerne i Jylland, var netop et af de Punkter, med Hensyn til hvilke man strax vilde andrage om, at der maatte ske Ændringer, og saasnart Vognene bleve forsynede med Maalter eller lignende, som kunde beskjærme Dyrene, og alle Ramperne bleve faste i Stedet for løse, vilde han unægtelig have Vanskelighed ved at tro, at det Kvæg, som gik over Esbjerg til England skulde komme i en mindre god Tilstand derover end det, som gik nord om Skagen, særlig om Vinteren. Et andet Tryk, der hvilede paa Esbjergruten, adresserede Etatsraad Tietgen jo til Havnen, nemlig de høie Afgifter af det store Skib „Koldinghus“. Maaske blive de hævede, men i hvert Fald kunde de væsentlig dækkes ved at skaffe større Trafik fra Øerne over Esbjerg. Hidtil havde Lysten dertil kun været meget ringe, skjøndt, som bekjendt, Fragten fra Kjøbenhavn til Esbjerg var blevet betydeligt nedsat. Del var jo imidlertid saa uheldigt, at det kun var fra Kjøbenhavn, at disse billigere gjennemgaaende Fragter gjaldt, saa at man ude i Landet først skulde have Kvæget ind til Kjøbenhavn for at profitere deraf; men det var dog af de Ting, som det kunde forventes, at Jernbanebestyrelsen, naar det paapegedes, vilde ændre. At der saa efterhaanden i stormfulde Efteraarsdage og om Vinteren, navnlig efter at man nu havde faaet Dampfærgerne, vilde komme en ikke ringe Trafik i Gang fra Øerne over Esbjerg, ansaa han for givet. Han glædede sig, som sagt, over den Udsigt, der var givet Øst-Jylland, naar dette blot ikke paa nogen Maade kom til at afficere Esbjergruten. Broge vilde henlede Opmærksomheden paa, at den omtalte direkte Dampskibsforbindelse