Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 14 —
bjergs Havneafgifter blive reducerede saaledes, at de ikke tynge altfor meget paa Selskabet og
umuliggøre Nedsættelser. Jeg ska] indskrænke mig hertil foreløbig.
Broge glædede sig over, at det var kommet frem her fra en Ikke-Aarhusianer, at Krea-
turerne lide fuldt saa meget paa Jernbanen som paa en længere Søtransport (Modsigelse). Saa-
ledes havde Taleren forstaaet Proprietær Ingwersen. Han havde iøvrigt hørt det stadfæste af
mange større Avlsbrugere, at de vilde være langt tilbøjeligere til at sende deres Kreaturer direkte
fra Aarhus end lade dem gaa med Jernbane til Esbjerg og derfra til London; lian havde hørt,
at man gjorde Regning paa et fuldt saa godt Resultat, naar Kreaturerne under almindelige Om-
stændigheder gik den Vei, end naar de vare gaaede over Esbjerg. Ingwersen havde fremdraget,
hvor risikabelt Dyrlægeeftersynet var i Esbjerg, men det var muligvis ogsaa en Følge af, at
Kreaturerne paa Jernbanen led en hel Del, saa at Eftersynet der maatte afvise Kreaturer, som
ellers kunde være udførte fra andre Havne. Altsaa ogsaa i den Retning kunde Udførslen lettes
betydelig, thi man kunde være overbevist om, at naar Kreaturer bleve viste I ilbage i Esbjerg,
vare Eierne overordentlig uheldigt stillede, ja mangfoldige saa uheldigt, at de ikke fik ret megel
for dem. Han var glad ved Etatsraad Tietgens Udtalelse, at en ugentlig Dampskibsforbindelse i
langt høiere Grad end en Forbindelse hver 14de Dag vilde være tjenlig for Jylland. Det kunde
han fuldstændig samstemme i, men han havde været bange for at forlange formegel. Naar det
forenede Dampskibsselskab vilde tage den Bestemmelse, at Ruten kom til at omfatte Kjøbenhavn—
Aarhus—Frederikshavn, vilde det sikkert ikke vare ret mange Aar, før det blev en af del
forenede Dampskibsselskabs bedste Ruter.
J. C. la Cour (Sekretær ved Landhusholdnings-Selskabet) kunde kun ønske Øskysten af
Jylland til Lykke i Anledning af det delvise Tilsagn, det havde faaet om en Rute til London,
men det vilde dog gjøre ham meget ondt, om et saadant Tilsagn skulde trykke paa den Rute,
som først havde været paa Tale i Dag, nemlig Esbjergruten. Han kunde ikke se Andet end, at
dette var og maatte blive Fremtidens Hovedrute. De Misligheder, man havde paapeget, kunde
sikkert meget let lade sig ændre, naar Villighed dertil var tilstede. Den Behandling, som Kvæget
fik paa Banerne i Jylland, var netop et af de Punkter, med Hensyn til hvilke man strax vilde
andrage om, at der maatte ske Ændringer, og saasnart Vognene bleve forsynede med Maalter eller
lignende, som kunde beskjærme Dyrene, og alle Ramperne bleve faste i Stedet for løse, vilde
han unægtelig have Vanskelighed ved at tro, at det Kvæg, som gik over Esbjerg til England
skulde komme i en mindre god Tilstand derover end det, som gik nord om Skagen, særlig om
Vinteren. Et andet Tryk, der hvilede paa Esbjergruten, adresserede Etatsraad Tietgen jo til Havnen,
nemlig de høie Afgifter af det store Skib „Koldinghus“. Maaske blive de hævede, men i hvert
Fald kunde de væsentlig dækkes ved at skaffe større Trafik fra Øerne over Esbjerg. Hidtil
havde Lysten dertil kun været meget ringe, skjøndt, som bekjendt, Fragten fra Kjøbenhavn til
Esbjerg var blevet betydeligt nedsat. Del var jo imidlertid saa uheldigt, at det kun var fra
Kjøbenhavn, at disse billigere gjennemgaaende Fragter gjaldt, saa at man ude i Landet først
skulde have Kvæget ind til Kjøbenhavn for at profitere deraf; men det var dog af de Ting,
som det kunde forventes, at Jernbanebestyrelsen, naar det paapegedes, vilde ændre. At der
saa efterhaanden i stormfulde Efteraarsdage og om Vinteren, navnlig efter at man nu havde
faaet Dampfærgerne, vilde komme en ikke ringe Trafik i Gang fra Øerne over Esbjerg, ansaa
han for givet. Han glædede sig, som sagt, over den Udsigt, der var givet Øst-Jylland, naar
dette blot ikke paa nogen Maade kom til at afficere Esbjergruten.
Broge vilde henlede Opmærksomheden paa, at den omtalte direkte Dampskibsforbindelse