Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

I paa London vistnok ogsaa vilde komme Øerne i overordentlig høi Grad tilgode. Ganske vist var Kvæget paa Sjælland ikke nu overalt af den Art, at det egnede sig for Londonmarkedet, men efter hvad man hørte, lagdes der nu mere og mere an paa at indrette Kvæget efter dette Marked. Kvægafskiberne vilde altsaa sikkert benytte en saadan Rute, ligesom naturligvis Salte- rierne og Smørafskiberne i høi Grad vilde være taknemmelige for den. Tietgen bemærkede til la Cour, at man vistnok ikke behøvede at nære Frygt for Esbjerg, fordi man udviklede Farten mere fra Østkysten og Øerne. Dampskibsfarten havde jo to Sider: den ene Side af den beskæftigede sig med at bringe Varerne herfra til Udlandet og den anden Side med at bringe grove Varer fra England og her til. Hvor Talen var om en kon- stant Dampskibsforbindelse, maatte man altid se paa begge disse Sider, men der var saa heller ikke mindste Fare for, at Esbjergruten skulde blive afkortet, fordi man satte et Skib i Gang fra Østkysten. Selskabet havde heldigvis Skibe nok til at optage Ruten, og naar der blot kom til- strækkeligt af Kreaturer og Gods, skulde der ogsaa nok komme Skibe for at tage dem. Der kunde naturligvis komme Variationer som for en 2—3 Uger siden. En Reservedamper havde saaledes ligget derovre og ventet paa, at der skulde komme flere Kreaturer til Esbjerg, men der kom ingen, og der var den Gang heller ikke fuld Last til „Koldinghus“ ; men saa kom der næste Gang 100 Stykker flere end „Koldinghus“ kunde tage med. Juel-Brockdorff takkede Grev Danneskjold, fordi han saa varmt havde anbefalet Es- bjergruten; han troede ogsaa nok at turde sige, at de allerfleste af de Kreaturer, som expederes fra Fyen, vilde komme til at gaa den Vej. Exportører, med hvem Taleren havde talt, ansaa det for det Ønskeligste, om der kunde arbeides hen til. at Forbindelsen ad den Vej blev saa hyppig som mulig; men naturligvis gik man saa ogsaa ud fra, at der fra Jernbanens Side skete Lettelser og Lempelser, saa at Kreaturerne reiste mere bekvemt og ikke kom i en saa daarlig og gnavet Tilstand til Esbjerg som nu. Broge: Den sidste Taler havde udtalt, hvad der ogsaa var kommet frem fra andenSide, at en hyppigere Forbindelse med England over Esbjerg vilde være ønskelig. Det vilde dog være af Vigtighed her at erfare, om virkelig Kreaturafskiberne ønskede Forbindelsen med London hyppigere end een Gang om Ugen. Taleren havde forstaaet det saaledes, som om de kun ønskede en ugentligForbindelse og ikke havde nogen Interesse af en hyppigere. Ingwersen kunde svare Broge med den Bemærkning, at der for Kreaturtransportens Vedkommende selvfølgelig kun var Tale om at afskibe paa bestemte Dage, nemlig til de for- skj ellige Markeder. OmOnsdagen afgaarnu Skibet til Harwich, om Torsdagen til Newcastle, og saa var der jo fremdeles Tale om at oprette en Dampskibsforbindelse paa Leith. Broge fandt ikke, at Ingwersens Bemærkning indeholdt Svar paa hans Spørgsmaal, som var dette, om Kreaturafsenderne fra Jylland ønskede en hyppigere Forbindelse paa London over Esbjerg end een Gang om Ugen. Ingwersen: Nej, vi ønske kun en ugentlig Forbindelse. Tietgen vilde blot oplyse, at en større Kreaturafsender, der ikke var tilstede i Dag,, men med hvem han havde konfereret Dagen iforveien, havde udtalt paa det Bestemteste, at han ikke troede, der var nogen Nødvendighed for en hyppigere Forbindelse end en Gang ugentlig til London. Ganske vist var der to Gange om Ugen Marked i London, men man betragtede det andet Marked — det om Torsdagen — kun som et Marked for hvad der ikke var blevet solgt om Mandagen.