Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

00 Ti et gen kunde ikke her svare med samme Høflighed som i Aalborg, at lian „paa- skjønnede de faldne Udtalelser“, thi han fandt tvertimod en overordentlig høj Grad af Mangel paa Paaskjønnelse af de Udtalelser, han var kommet med. Man maatte jo ikke glemme den store Forskjel, der var tilstede, at medens man paa Aalborgruten altid havde fuld Last tilbage — ja man havde endogsaa for faa Dage siden faaet meget grove Breve fra Folk i Nærheden af Aal- borg, som gjerne vilde have havt Kul med tilbage, men ikke kunde faa det — saa var det hændet, at man fra Newcastle til Esbjerg var sejlet med 3—400 Tons, skjøndt Skibenes Drægtighed vilde have tilstedet at tage 12—1300 Tons. Det var altsammen Ting, man maatte tage med i Be- tragtning til Forklaring af, at man ikke kunde komme til en lavere Taxt fra Esbjerg til New- castle end fra Aalborg. . Naar det var blevet anført, at Selskabets Indtægt paa Ruten Esbjerg— Newcastle havde været 51,000 Kr. maanedlig, beroede det paa en Misforstaaelse ; den havde kun været 45,000 og nogle Hundrede. Ve.stergaard ønskede at vide, hvor stort et Antal Kreaturer, der var afsendt fra Kjøben- havn til de forskjellige Pladser i England i Løbet af det sidste Aar. Tietgen: Til Newcastle er der i 1883 afsendt 16,000 Stykker; hvor meget der er sendt til Skotland, vide vi derimod ikke. J. C. la Cour ønskede at bringe et Par Spørgsmaal frem, hvorom et Udvalgsmedlem, der var forhindret i at være tilstede her i Dag, nemlig Proprietair Inwersen til Kirstinelyst, havde tilskrevet Bestyrelsen. Han havde saaledes ønsket det Spørgsmaal fremdraget, om det ikke kunde lade sig gjøre at skjelne imellem Fragten paa Dyr af forskjellig Størrelse, da det syntes at være migtigt, at Fragten skulde være den samme for Dyr, der veie 800 Pund, og Dyr, der veje 1600 Pund. Det var et saa meget vigtigere Spørgsmaal, som der netop i de sidste Aar var begyndt en ikke ringe Afskibning af magert Kvæg over til England, en Trafik, som der maaske kunde være forskjellige Meninger om, men som i alt Fald havde sine Lyssider, forsaavidt som mange mulig der kunde finde en mere fordelagtig Afsætning for deres Kvægopdræt end inden for Landets egne Grænser. Der var paa Esbjergruten en Moderation for smaat Kvæg, idet Køer der kostede 2 sh. mindre end Stude, men fra Kjøbenhavn var der ikke en saadan Moderation i Fragten. Det var ønskeligt, om det forenede Selskab vilde lade det Princip, som det havde inaugureret i Esbjerg, finde Anvendelse ogsaa andre Steder. Paa det forenede Dampskibsselskabs Møde med Handelsforeningernes Delegerede blev der meddelt Udkast til en Kreaturtaxt, som endnu ikke var traadt i Kraft (Ti et gen: Jo, for Jylland; forøerne vil det ske en af Dagene) og der havde man sondret imellem stort og smaat Hornkvæg saaledes, at smaat Hornkvæg fra Jylland hertil kostede 2 Kroner mindre end stort Hornkvæg. Han henstillede, om man ikke kunde gaa ind paa at henføre under Begrebet „mindre Hornkvæg“ noget mere end sket var, og det baade for den inden- og den udenrigske Farts Vedkommende. Man havde nu indskrænket Begrebet „mindre Hornkvæg“ til kun at omfatte Alt hvad der veiede under 400 Pund. (Tietgen: Det er blevet rettet til 600 Pund.) Han vilde dog henstille, om det ikke kunde sættes til 700 Pund, idet en Mængde Kvæg, som i Virkeligheden var „smaat Kvæg“, faldt ind under en Vægt af 600 700 Pund. Tietgen: Den gjorte Henstilling vilde blive taget under Overveielse til næste Aar. Foreløbig var 600 Pund slaaet fast, da det forekom Selskabet at være en passende Grænse efter den Erfaring, man havde; men skulde 700 Pund vise sig at være mere passende, kunde man ogsaa gaa dertil. For Afsenderne vilde man jo aldrig naa en passende Grænse, og det kom derfor an paa, om Selskabet fandt den passende. Med Hensyn til don udenrigske Fart var der jo allerede f. Ex. fra Aalborg en Forskjel, nemlig 12 sh. 6 d. i Stedet for 15 sh., og noget lignende