Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 29 —
fandt jo ogsaa Sted med Ungkvæg, idet man her gik ud fra den Plads, Dyret indtager i Forhold
til et. fuldvoxent Kreatur. Forøvrigt vilde det maaske, saaledes som det. blev gjort gjældende ovre i
Aalborg, være rigtigst at have en absolut Norm i Stridstilfælde. Her ovre havde der aldrig været
Strid, men Kjøbenhavnerne vare ogsaa saa overordentlig elskværdige. Det skulde blive taget under
Overveielse, om man kunde faa indført noget saadant, forsaavidt det kunde ske uden Forsinkelse
for Indskibningen; men det maatte jo erindres, at det gjaldt om ikke at faa for minutiøse Under-
søgelser, naar Dyrene baade skulle vejes, undersøges af Dyrlæger o. s. v.
Det næste Punkt paa Dagsordnen: Spørgsmaal om Fragten p.aa andre Varer, ind-
lededes af
Dampmøller Bay (Nakskov): Idet jeg skal indlede dette Spørgsmaal, vil jeg tillade mig at be-
gynde med den Bemærkning, at medens det ved de andre Spørgsmaal, der ere behandlede her i Dag,
væsenligt har dreiet sig om det Grundprincip, at det gjaldt om at faa forsendt saadanne Varer
som Kvæg og Smør saa hyppigt og hurtigt som muligt væsenlig over Esbjerg til England, kom-
mer det nu foreliggende Spørgsmaal for saa vidt lidt i Modstrid dermed, som det her gjælder
om at faa saa mange direkte Forbindelser som muligt med England fra de gode Havnebyer,
vi have her i Landet. Naar vi komme ind paa dette Spørgsmaal, tror jeg nok man kan sige,
at de Fordele, som Danmark har af det forenede Dampskibsselskab, her have vist sig i deres
største Glands, idet Selskabet har etableret saa mange Forbindelser mellem gode danske Havne
og England, at vi ere godt betjente i saa Henseende, ligesom jo ogsaa Selskabets indenrigske
Fart besørger Trafiken fra de mindre Havne til Exporthavnene. Følgen deraf er naturligvis, at
en hel Del Landbrugsvarer, særlig tunge Varer som Korn og Produkter deraf — Mel og deslige
— nu besørges til England til en saa billig Fragt, at man i det Væsenlige ikke kan vente Ned-
sættelser heri. Exporten af. Korn, Mel o. s. v., saa vel som Importen af Kul og andre Ting be-
sørges nu for en saa lav Fragt, al Dampskibene i den Henseende kunde konkurrere med Sejl-
skibene. Det vilde altsaa være komplet i Strid med Landmandens Interesser, altsaa ogsaa med
Landets, om man vilde arbeide hen til at faa denne den største Del af Danmarks Produktion
ledet i bestemte Strømninger som f. Ex. over Esbjerg; man maa fastholde, at det er en saare
vigtig og en saare gavnlig Ting for Danmark, at vi her, som sagt, have saa mange og gode di-
rekte Forbindelser med engelske Havne som muligt. Imidlertid kan der jo klages over enhver
Ting, og der kan naturligvis ogsaa være begrundede Klager; det kunde saaledes for forskjellige
Varers Vedkommende være ønskeligt, om der koin en Fragtrevision og Fragtnedsættelse. Der
indføres jo i de senere Aar til Brug for Landmanden en stor Del Varer, som det er ham af
Vigtighed at faa saa billige som vel mulig, f. Ex. Gjødnings- og Foderstoffer, især Olie-Rapskager
o. s. v., og i saa Henseende hører man undertiden, at Fragten især paa Stykketal af Oliekager
er vel dyr, hvilket dog vel væsenlig beror derpaa, at Ind- og Udladningen af disse Kager
koster en Del Arbeide. Jeg skal ikke komme videre ind paa en Debat om, paa hvilken Maade
saadanne Fragter mulig kunde nedsættes, men jeg skal tillade mig at rette den Forespørgsel til
det forenede Dampskibsselskab, om Selskabet ikke muligvis kunde lette Trafiken derved, at der
paa Skibene blev reserveret bestemle Lasterum til saadanne Varer som Rapskager, Foderartikler
og Gjødningsstoffer. Dels vandt man derved, at saadanne Varer ikke kom i umiddelbar Berøring
med de snavsede Kul, hvad de ikke altid have godt af, dels vilde man vel ogsaa kunne opnaa,