ForsideBøgerBeretning Om Mødet af Del…ngaaende Dampskibsfarten

Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

År: 1884

Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 51

UDK: 656.6 Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
30 — at Oplosningen kunde foregaa hurtigere og lettere. En anden Lettelse til Bedste for Besørgelsen af saadanne Varer, særlig Foderstoffer, vilde det være, om det forenede Dampskibsselskab kunde bringe en saadan Forbindelse med Statsbanerne i Stand, at man kunde faa gjennemgaaende Fragter til de Byer, som ligge inde i Landet. Jeg tror i det Hele, at der vilde være vundet meget, om der blev lagt nogen mere Omhu for Dagen ved Besørgelsen af Gods her til Lands. Maaske ser jeg den Ting fra et noget ideelt Standpunkt, men jeg tror, at hvis der blev taget noget mere Hensyn til Godstrafiken end Tilfældet er du, vilde vi efterhaanden komme til det Resultat, at vore Landmænd vilde staa sig bedre ved, at mange af de Artikler, som nu forskrives fra Fastlandet, kom fra England; jeg er overbevist om, at naar man først blev bekjendt med de Varer, England tilbyder i saa Henseende, vilde man staa sig i betydelig Grad derved. Jessen ønskede at henlede Opmærksomheden paa en Vare, der syntes at komme til at spille en overordentlig stor Rolle netop i den senere Tid, da Svineslagterierne have taget et saa stort Opsving. Flæsket gik nu udelukkende til det sydlige England, idet man i det nord- lige England ikke havde videre Smag for denne Vare. Det var altsaa en Vare, der vilde blive sendt ad forholdsvis faa Ruter, fra Kjøbenhavn eller Esbjerg, til London, og da den altsaa kunde samles paa disse enkelte Ruter, var der vel ogsaa en Mulighed for, at Fragten kunde blive ned- sat. Han var ikke enig med Bay i, at Spredningen af Udførslen vilde bevirke Lettelser i Fragten, idet netop en saadan Spredning til forskjellige Sider kunde bevirke, at Skibene kom til at seile med mindre Last og derfor ogsaa maatte tage højere Fragt. Naar man derimod samlede Af- sendelserne paa enkelte Hovedruter, hvad jo meget let Esbjergruten og en Rute fra Kjøbenhavn over Aarhus til London vilde kunne blive, vilde man ogsaa kunne faa nedsatte Fragter. Hvad Flæsket angik, forekom det ham, at det maatte være Opgaven her tillands at komme til at. ud- føre Flæsk i en saadan Mængde, som svarede nogenlunde til den, der f. Ex. udføres fra Hamborg. Den store Udførsel fra Hamborg var en Følge af, at Fragten til en Havn umiddelbart ved Lon- don — altsaa uden Kørsel paa Jernbane — var overordentlig lav, saa lav, at Svineslagterierne i Jylland kunde sende Flæsk billigere over Hamborg til London end over Esbjerg. Han ind- rømmede, at der hidtil er udført saa lidt Flæsk over Esbjerg, at det forenede Dampskibsselskab nødvendigvis havde rnaattet tage Hensyn dertil ved Ansættelsen af sine Taxter, men med den Udvikling for Øie, som nu syntes at foregaa, forekom det ham, at Fragten fra Esbjerg til Lon- don maaske nok kunde nedsættes. Det var jo ikke alene Dampskibsfragten, der var betydelig højere end fra Hamborg, den var nu 15 sh. pr. Tons, men saa kom jo dertil Jernbanefragten til London, hvorved Fragten blev yderligere fordyret. Fragten fra Hamborg til London var for Øieblikket kun halvt saa stor som fra Esbjerg til Harwich. Han turde naturligvis ikke dømme om, hvorvidt den nuværende Taxt paa Esbjergruten var nødvendig — det var jo af den Slags Ting, som kun det forenede Dampskibsselskab selv, der er inde i Forholdene, kunde have fuld- stændig Begreb om —, men han vilde dog tillade sig at henstille, at det blev taget under Over- vejelse, om den ikke kunde nedsættes af Hensyn til den Udvikling, vor Flæskeudførsel syntes al befinde sig i. Han vilde med det samme henlede Opmærksomheden paa et andet Spørgsmaal, nemlig Spørgsmaalet om Udførslen af levende Svin til Vesteuropa: Holland, Belgien og Nord- frankrig. Ganske vist burde dette Punkt rettelig liave været omtalt før under Forhandlingerne om Ruterne, men naar han dog tillod sig at føre det ind under det nu foreliggende Forhandlingsæmne, var det fordi han nærede den Anskuelse, at naar den begyndte Udførsel til disse Egne i forrige Sommer havde været mindre heldig, skyldtes det — om end ganske vist ogsaa andre Forhold, som han ikke her skulde berøre, bidrog meget dertil — i alt Fald for en væsenlig Del den