Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30 —
at Oplosningen kunde foregaa hurtigere og lettere. En anden Lettelse til Bedste for Besørgelsen
af saadanne Varer, særlig Foderstoffer, vilde det være, om det forenede Dampskibsselskab kunde
bringe en saadan Forbindelse med Statsbanerne i Stand, at man kunde faa gjennemgaaende
Fragter til de Byer, som ligge inde i Landet. Jeg tror i det Hele, at der vilde være vundet
meget, om der blev lagt nogen mere Omhu for Dagen ved Besørgelsen af Gods her til Lands.
Maaske ser jeg den Ting fra et noget ideelt Standpunkt, men jeg tror, at hvis der blev taget
noget mere Hensyn til Godstrafiken end Tilfældet er du, vilde vi efterhaanden komme til det
Resultat, at vore Landmænd vilde staa sig bedre ved, at mange af de Artikler, som nu forskrives
fra Fastlandet, kom fra England; jeg er overbevist om, at naar man først blev bekjendt med de
Varer, England tilbyder i saa Henseende, vilde man staa sig i betydelig Grad derved.
Jessen ønskede at henlede Opmærksomheden paa en Vare, der syntes at komme til
at spille en overordentlig stor Rolle netop i den senere Tid, da Svineslagterierne have taget et
saa stort Opsving. Flæsket gik nu udelukkende til det sydlige England, idet man i det nord-
lige England ikke havde videre Smag for denne Vare. Det var altsaa en Vare, der vilde blive sendt
ad forholdsvis faa Ruter, fra Kjøbenhavn eller Esbjerg, til London, og da den altsaa kunde
samles paa disse enkelte Ruter, var der vel ogsaa en Mulighed for, at Fragten kunde blive ned-
sat. Han var ikke enig med Bay i, at Spredningen af Udførslen vilde bevirke Lettelser i Fragten,
idet netop en saadan Spredning til forskjellige Sider kunde bevirke, at Skibene kom til at seile
med mindre Last og derfor ogsaa maatte tage højere Fragt. Naar man derimod samlede Af-
sendelserne paa enkelte Hovedruter, hvad jo meget let Esbjergruten og en Rute fra Kjøbenhavn
over Aarhus til London vilde kunne blive, vilde man ogsaa kunne faa nedsatte Fragter. Hvad
Flæsket angik, forekom det ham, at det maatte være Opgaven her tillands at komme til at. ud-
føre Flæsk i en saadan Mængde, som svarede nogenlunde til den, der f. Ex. udføres fra Hamborg.
Den store Udførsel fra Hamborg var en Følge af, at Fragten til en Havn umiddelbart ved Lon-
don — altsaa uden Kørsel paa Jernbane — var overordentlig lav, saa lav, at Svineslagterierne
i Jylland kunde sende Flæsk billigere over Hamborg til London end over Esbjerg. Han ind-
rømmede, at der hidtil er udført saa lidt Flæsk over Esbjerg, at det forenede Dampskibsselskab
nødvendigvis havde rnaattet tage Hensyn dertil ved Ansættelsen af sine Taxter, men med den
Udvikling for Øie, som nu syntes at foregaa, forekom det ham, at Fragten fra Esbjerg til Lon-
don maaske nok kunde nedsættes. Det var jo ikke alene Dampskibsfragten, der var betydelig
højere end fra Hamborg, den var nu 15 sh. pr. Tons, men saa kom jo dertil Jernbanefragten
til London, hvorved Fragten blev yderligere fordyret. Fragten fra Hamborg til London var for
Øieblikket kun halvt saa stor som fra Esbjerg til Harwich. Han turde naturligvis ikke dømme
om, hvorvidt den nuværende Taxt paa Esbjergruten var nødvendig — det var jo af den Slags
Ting, som kun det forenede Dampskibsselskab selv, der er inde i Forholdene, kunde have fuld-
stændig Begreb om —, men han vilde dog tillade sig at henstille, at det blev taget under Over-
vejelse, om den ikke kunde nedsættes af Hensyn til den Udvikling, vor Flæskeudførsel syntes al
befinde sig i. Han vilde med det samme henlede Opmærksomheden paa et andet Spørgsmaal,
nemlig Spørgsmaalet om Udførslen af levende Svin til Vesteuropa: Holland, Belgien og Nord-
frankrig. Ganske vist burde dette Punkt rettelig liave været omtalt før under Forhandlingerne om
Ruterne, men naar han dog tillod sig at føre det ind under det nu foreliggende Forhandlingsæmne,
var det fordi han nærede den Anskuelse, at naar den begyndte Udførsel til disse Egne i forrige
Sommer havde været mindre heldig, skyldtes det — om end ganske vist ogsaa andre Forhold,
som han ikke her skulde berøre, bidrog meget dertil — i alt Fald for en væsenlig Del den