Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

I udføre ca. 60,000 slagtede Svin. Han glædede sig overordentlig meget paa alle Slagteriernes Vegne over det halve, han turde maaske sige hele Løfte, man i Dag havde faaet om en direkte Dampskibsforbindelse fra Kjøbenhavn over Aarhus—Aalborg—Frederikshavn til London, thi det vilde jo blive den naturlige Vej for Flæsket. Det vilde netop tiltale Afskiberne i høj Grad at sende det direkte til London fremfor at have Omladningen i Harwich. Tietgen: De kan tro Hr. Broge, at det er Jernbanens Skyld, naar Flæsket bliver mindre godt behandlet paa Esbjergruten. Jessen bad om Undskyldning, i Fald han havde opfattet Dagsordenen feil. Han vidste meget godt, at Broge skulde indlede Spørgsmaalet om Ruterne for Flæskets Vedkommende, men Bay skulde jo indlede Spørgsmaalet om de „andre Varer“, og dertil regnede han ogsaa Svin. Forøvrigt var han enig med Broge i at stille (50,000 slagtede ja maaske 120,000 Svin i Perspektiv, saa at Selskabet altsaa maatte kunne ansætte Fragten paa samme Maade som Hamborg. Aar- husruten og Esbjergruten vilde nu blive Stridsspørgsmaalet, da det syntes, som om Aarhusruten var saa godt som sikkret; men saa vilde det jo ogsaa kunne ventes, at Jernbanen vilde kjæle lidt for den anden Rute, som dog Nogle naturlig vilde holde paa. Esmann vilde tillade sig at komme tilbage til Esbjergruten. Broge fremhævede be- standig som det første: „Naturligvis Kjøbenhavn—Aarhus“. Fynboerne, som jo ogsaa agtede at oprette Svineslagterier — i al Fald to, muligvis tre — vare imidlertid henviste til den anden Rute, Esbjergruten, som den naturligste, og det var jo dog heller ikke umuligt, at en meget stærk Export af Flæsk kunde udvikle sig der. Under Diskussionen om Smørret var omtalt Ønskeligheden af, at der afgik et Skib fra Esbjerg om Fredagen, og del var jo saa tænkeligt, at der her kunde finde en Kombination Sted af Smør og Flæsk; særlig vilde det jo være heldigt, omet saadant Skib kunde gaa direkte ind til London, hvorved det forenede Dampskibsselskab ogsaa vilde kunne opnaa en større Fragt, idet det saa kunde faa den Fragt med, som nu betaltes til Jern- banen i Harwich. Ogsaa for Flæskets Vedkommende maatte han saaledes paa Fyns Vegne holde paa Esbjergruten. Broge fandt dette fuldstændig i sin Orden. Paa den Maade, som af Esmann anført, vilde jo Hovedformaalet kunne opnaaes, nemlig at man undgik Omladningen i Harwich og kom direkte ind til London. Segelcke: Naar Fragten for Smør slet ikke var bleven berørt, hidrørte det sikkert fra, at Ønskernes Maal fortrinsvis var at faa en hyppigere Transport. En saadan vilde nemlig sikkert opveie mulige Nedsættelser, selv om man ogsaa kunde ønske disse. Danneskjold-Samsø kunde kun støtte de Udtalelser, der vare komne frem, thi de stemmede jo ganske med den Tanke, lian fra første Færd havde udtalt, at det nemlig gjaldt om at faa to Hovedaarer, af hvilke den første hovedsagelig skulde være Esbjerg og den anden en Rute over Kjøbenhavn—Aarhus til London. For Esbjergs Vedkommende var man dog nu, efter- haanden som Diskussionen skred frem, kommet saa vidt, at der var en Mulighed for at faa 2 Gange om Ugen Fart derfra paa London for levende Varers og een Gang for døde Varers Ved- kommende. Kunde man nu blot komme til det Resultat, at man strax opnaaede een Gang ugentlig Fart for levende Varer og een Gang for døde Varer, vilde man allerede være kommet et betydeligt Skridt fremad; saa vilde vel nok det 3die Skib en Gang i Tiden følge efter.