Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

I har Indtægten været 4000 Kr. maanedlig, men da Driftsudgiften ved „Vesta“ er 5000 Kr., og dertil yderligere maa regnes et Par Tusind Kroner for Slitage og andre Ting, har der altsaa været en Underballance af ca. 3000 Kr. maanedlig. Om Farten skulde kunne betale sig bedre, naar den blev daglig, betvivler jeg. Skulde der, som Hr. Broge ønskede det, hver Dags Formiddag afgaa Skib fra Aarhus og hver Dags Formiddag Skib fra Kallundborg, maatte dertil behøves to Skibe, men saa dristige ere vi dog ikke, at vi ville sætte to Skibe i Gang. De 6 Dage om Ugen vilde ogsaa eet Skib kunne gaa frem og tilbage engang daglig mellem Aarhus og Kallundborg, naar det nemlig om Formiddagen gik til Aarhus og derfra tilbage til Kallund- borg om Aftenen KL lllz2, efter Syd- og Nordtogets Ankomst; men saa maatte de Herrer fra Aarhus jo rigtignok altid gaa ombord om Natten. For at Turen skulde kunne blive tilfreds- stillende, maatte desuden Morgentoget fra Kjøbenhavn afgaa Kl. 7 i Stedet for Kl. 9, da Skibet ellers ikke vilde faa tilstrækkelig Overliggetid i Aarhus til at losse og lade. Selskabet er fra sit Standpunkt iøvrigt langt tilbøieligere til at gjørc den direkte Fart fra Kjøbenhavn til Aarhus daglig, og i den Del af Aaret, hvor der er flest Rejsende, har man jo ogsaa hidtil sat et Skib til igang, saa at Farten i den Tid har været daglig. — Jeg tror dermed at have besvaret de Spørgsmaal, som ere bievne rettede til Selskabet. Danneskjold-Samsø vilde ikke opholde Mødet med nogen lang Udtalelse om det berørte Spørgsmaal om Konnosementerne og Paategningen derpaa; han vilde kun sige, at det Punkt, som forekom ham at være det svageste, var det, at Selskabet ikke var ansvarligt, naar et Kreatur sprang overbord. Et slet Mærke kunde man nok gjøre Afsenderen ansvarlig for, men det var haardt for denne at skulle bære Tabet, naar f. Ex. et Faar springer overbord, eftersom Faar jo ikke bindes. Iøvrigt havde man næppe hørt Tale om noget saadant Tilfælde. (Fuldmægtig Nørregaard: Det er sjældent eller aldrig hændet,) Naar Etatsraad Tietgen havde spurgt, om man kjendte noget Tilfælde, hvor Selskabet havde skudt Ansvaret fra sig, betvivlede Taleren, at man kunde paavise noget Exempel derpaa. Naar dette Punkt var draget frem, var det sikkert ogsaa kun, fordi den nævnte Paategning var noget stødende for Afsenderne. Selv havde han dog aldrig følt sig stødt derover. — Han havde lige fra Begyndelsen af Mødet holdt sig borte fra lokale Sager, men med Hensyn til Spørgsmaalet om Farten mellem Kallundborg og Aarhus maatte han dog udtale Haabet om, at det forenede Dampskibsselskab ogsaa i denne Retning, som det havde gjort det i saa mange andre, vilde vide at imødekomme til alle Sider. Det vilde vist være meget let for det forenede Dampskibsselskab i dette Tilfælde at tage en lille Smule Hensyn til Samsø. Da Hr. Broge havde fremsat saa mange lokale Ønsker i Dag, maatte han dog sikkert kunne tilfredsstilles uden at Samsø fik disse Natteture. Det vilde være ganske overordentlig uheldigt, om det altid skulde være om Natten, naar Samsingerne skulde rejse til den ene Side. Bay spurgte, om ikke dette Spørgsmaal om Ansvar for overbordspringende Kreaturer vilde falde bort, naar Selskabets Overtagelse af Assurancen traadte i Kraft. Tietgen: Nej, Paategningen vedkommer kun den indenrigske Fart og Assurancen kun den udenrigske. Wed ell-Wed ellsb org: Naar han var fremkommet med den lille Bemærkning om Paa- tegningen, var det alene foranlediget ved Etatsraad Tietgens Udtalelse om den mageløse Omhu, der vistes Dyrene ombord, og hans Yttring om, at Behandlingen ikke vilde blive en eneste Smule bedre, fordi Selskabet overtog Assurancen. Det forekom ham at ’ være noget i Modstrid med