Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

— 47 — disse Udtalelser, naar Selskabet skrev paa Fragtbrevene: Ikke en Smule indestaa vi for. Da han nu holdt for, at Dyrene virkelig i Reglen blive godt behandlede ombord, syntes han ikke at en saadan Bemærkning paa Konnosementerne passede rigtig paa den Omhu, som blev vist Dyrene, og hans Bemærkninger vare derfor at forstaa som et Ønske om en Redaktionsforandring. Ti e t gen : Et var Behandlingen af Dyrene, et Andet var Konnossementet. Selskabet var altid rede til at opfylde alt hvad man ønskede af det uden Hensyn til Paategningen, saa snart det havde med hæderlige Folk at gjøre. — Der var et andet Spørgsmaal vedrørende Kreaturtrans- porten, som spillede en stor Rolle, og det var en Klage, man havde ført over, at Selskabet ikke afleverede Dyrene hurtigt nok ude paa Kvægtorvet, saa at de ikke kom hurtig nok til Markedet. Proprietær Josephsen, Expeditonschef Ch. Møller og Skibsinspektør Petersen havde været ude paa Kvægtorvet for at undersøge Sagen, og det viste sig da, at Kvægtorvet fordrer, at hvert Dyr skal afleveres i Modtagerens Fold. Dette tog naturligvis Tid, det vilde jo gaa meget hurtigere, naar hver Mand selv hentede sine Kreaturer ved Vognene. Fra det forenede Dampskibsselskabs Side skulde der i Øvrigt blive gjort alt for at Afleveringen kan foregaa saa hurtig som mulig; men der er jo forresten altid Folk, som kaste al Skyld over paa Sel- skabet. — Paa et andet Omraade kjendte man Folk, som telegraferede gratis, idet de telegra- ferede Ord til hinanden, hvis Betydning de begge forstode, men som vare galt bogstaverede, saa at de kunde faa deres Penge igjen. Det var overfor den Slags Folk, man maatte gardere sig, men i Øvrigt gjaldt det for ham om at konstatere, at der ikke var en Eneste, som havde mistet sin Ret paa Grund af den saa meget omtalte Paategning. Inspektør Schou: Det var ikke Kvægtorvet, som forlangte Dyrene bragte til hver Mands Fold, men Kreaturkommissionærerne ; Kvægtorvet var det ligegyldigt. Tietgen: Det er imidlertid det forenede Dampskibsselskab, man kaster Skylden paa, naar Kreaturerne ikke komme i rette Tid. Plum vilde optage Segelckes Yttring om Smørtransporten, da han syntes at man var gaaet noget let hen derover. Der talles om Kreaturer og atter om Kreaturer, medens Smør- folkene beskedent holdt sig tilbage. Da der var Tale om Fragten, blev der fra deres Side ikke sagt noget, men det spillede jo heller ikke saa stor en Rolle for Smørret, om man her kom til at betale noget mere eller noget mindre. Derimod spillede det en overordentlig stor Rolle for Smørrets Vedkommende, hvorledes det blev behandlet. I - den udenrigske Fart, med Newcastledamperne, blev det behandlet ligefrem glimrende; han troede ikke, at nogen Dampskibsrute i hele Verden udviste en større Præcision, Nøjagtighed og Hurtighed. Man hørte jo ogsaa, at Dampskibene herfra naaede derover selv i det værste Vejr og for- holdsvis tidligere end nogen anden Damper; men Kaptainerne gik jo ogsaa, hvordan Veiret end var, for at naa Markedet i rette Tid. Derimod kunde man muligvis nok have Noget at ønske for den indenrigske Farts Vedkommende, om der end ganske vist ikke var saa meget Smør med paa de indenlandske Dampere, at man fornuftigvis kunde vente samme Hensyntagen dertil som i den udenrigske Fart. Smørret led efter hans Mening baade ved Ind- og ved Udladningen saavel som under selve Farten. Under Farten var det ganske vist, som bemærket af Etatsraad Tietgen, anbragt paa det køligste Sted i Skibet, men efter Talerens Mening vilde det være ganske godt, om der tillige om Sommeren kom noget Is dertil. De Afskibere, der vare tilstede paa Mødet, vare vist ikke af den Mening, at Isen gjorde Skade. Smørret led undertiden ogsaa en Del ved at henstaa paa Kaien under Ind- og Ud- ladningen, endskjøndt der ganske vist i den sidste Tid var gjort en Del i Retning af, at det