Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

ft øjeblikkelig blive lagt et andet paa; thi intet Kreatur, navnlig Hornkvæg, fik Lov til enten atstaa eller gaa løs ombord. Buchardt havde talt om, at Lammene vare snavsede, naar de kom her fil Kjøbenhavn; men det var dog plat umuligt at undgaa dette. Da de jo vare nødsagede til at gaa og ligge i deres eget Affald, kunde de ikke være rene, naar de kom til Kjøbenhavn. For saa vidt angik det Forbehold, der toges med Hensyn til Mærkningen, vilde han sige, at det var omtrent umuligt at søge Lammene ud efter deres Mærker, naar de da ikke vare mærkede med Anilinfarve. Buchardt: Maa jeg bede om Ordet. Tietgen henstillede ti] Buchardt at „gjøre Rebel saa kort som muligt“, Buchardt vilde kun sige, at saa meget kunde han dog nok se, naar Kreaturer kom ud paa Kvægtorvet med et gammelt, raaddent Stykke Reb om Halsen, at Rebet var slaaet over, hvad ikke kunde ske med et ordentligt Reb. Forstander A. la Cour vilde gjentage sin Forespørgsel, om der ikke med Hensyn til Fragten i den udenrigske Fart kunde gjøres Forskjel paa Lam og Faar. fuldmægtig Nørregaard oplyste, at der i den indenrigske Fart allerede blev gjort en saadan Forskjel, idet naar et Faar f. Ex. kostede 75 Øre, kostede et Lam 60 Øre. Esman ri: Det var naturligvis uheldigt, naar der imellem Smørexportører var Uenig- hed angaaende saadanne Ting som Åfkølingsspørgsmaalet, men han kunde heller ikke forstaa Broges Argumenter. Naar Smørret er fast, er det dog den bedste Tilstand, hvori det kan komme Irem, men naar det er blødt i Forvejen og udsættes for Solen i nogle Timer, bliver det dog nærmere smeltet Smør end fast Smør. Saa vidt, han vidste, havde Broge ogsaa selv et Isruin i sin Smørkjælder og satte megen Pris paa, at Smørret kom saa fast som muligt fra hans Kjælder. Isvognene til Manchester havde Etatsraad Tietgen jo allerede omtalt. Han (Taleren) vidste ogsaa, at der for nylig ira en Kjøbmand i Manchester var indløbet en Anmod- ning til det forenede Dampskibsselskab, om det ikke kunde tage det i sin Haand at træffe et saadant Arrangement med Jernbaneselskabet derovre, at vort Smør ligesom det, der kom fra Hamborg, kunde blive transporteret med Nattogene til Manchester. Det hamborgske Smør kom altid i en udmærket Stand til Manchester, medens det Smør, som kom fra Danmark, tidt i varme Somre kom frem j en meget daarlig Tilstand. Han troede ogsaa, at Isafkølingen spil- lede en stor Rolle om Sommeren for Transporten af Smørret, og det vilde naturligvis gjøre stor Gavn, hvis det kgl. Landhusholdningsselskab vilde tage sig af Transporten paa vore Jernbaner. Saa vidt han havde hørt, vilde dette Spørgsmaal ogsaa blive taget under Overveielse. (Danne- skjold-Samsø: Det er allerede sket.) Broge ansaa det for gunstigst for Smørret al tilveiebringe en saa vidt muligt ensartet Temperatur; men naar det i nogen Tid havde ligget i Is, kunde det jo ikke undgaas, at det derefter kom op i en femperatur, som var helt forskjeHig derfra. Med den Temperatur, som var i Pakhusene, burde man ikke forlange mere, end at Smørrummel fandtes under Vandlinien; forlangte man mere, vilde man gjøre Smørret Skade. Naar Esmann havde bemærket, at Taleren havde et Isrum til sit Smør, vilde han oplyse, at det var, for at han saa hurtig som muligt kunde strippe Smørret; men han vilde langt hellere have dette staaende i en kold Kjælder end i et Isrum. Han havde tidligere gjort den Opdagelse, at naar det blev varmt, udenfor, fugtede Fustagerne langt mere i Kulden end ellers. Segelcke: Broge syntes at forudsætte, naar man ønskede isafkølede Rum for Smør- ret, at det da var Meningen at ville have en Temperatur som i en Iskjælder, men det var der slet 7