Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

113 Tabel XXXIV. ca. 1/2 Time efter Paalæg- ningen færdig malet Stof 1) a b @ kg/m2 b kg/m 5,0 % Stoftæthed 10,5—12,5 5,5—7,5 50 7—9 3—4 40—50 5,2 - 10 6 40 6 4 20 6,6 - 15 10 5° 15 9 60 7,2 - 24—28 II — 14 130—140 16—18 10 1 2 60 Kludestof 5,5 0/0 Stoftæthed 8 5 3° 7 4 30 Efter ovenstaaende vil Friktionsmodstanden paa en Flade A m2 være QA og uafhængig af Trykket og Hastigheden. Sker der langs denne Flade en Forskydning med en Hastighed v Meter pr. Sekund, vil det Arbejde, som medgaar til Friktionsmodstandens Overvindelse være q Av. Dei er ikke igennem ovenstaaende ført noget Bevis for Rigtigheden heraf, og med det forhaandenværende Forsøgsmateriale maa vi desværre give Afkald paa at kunne føre dette. Det vil dog vise sig, at naar vi i Beregningerne an- vender denne Theori for Friktionen i Stoffet, kommer vi ingen Steder til Meningsløsheder, hvilket giver en vis Sandsynlighed for, at vi er inde paa den rigtige Opfattelse. I det foreliggende Tilfælde, hvor det drejer sig om at undersøge Frik- tionen af det Stof, der roterer i Knivmellemrummene mod det stillestaaende eller omtrent stillestaaende Stof i Karret og i Sadellommen, maa Fladen A væie lig med den i Stoffet neddykkede Valseoverflade L U (se Fig. 21), idet vi for Sim- pelheds Skyld medregner Valseknivenes arbejdende Flader. Hastighedsdiffe- rensen vilde, hvis der ikke fandtes roterende Stofmasser i Knivmellemrummene, være lig med Knivhastigheden v. Under denne Forudsætning vilde ogsaa Energiforbruget pr. Sekund til Overvindelse af Friktionen være qLUv kg m. Slet saa simple er Forholdene dog ikke i Virkeligheden, thi som det frem- gaar af Fig. 6 i i. Del, bliver Hastighedsdifferensen kun 7-. Til Gengæld kommer der saa yderligere Friktionstab ved indre Friktion i Stofpølsen og til Dels ogsaa ved Stofpølsens Friktion mod Knivfladerne. Der kan end- videre opstaa en roterende Bevægelse af Stoffet i Sadellommen, hvis denne er for vid, og ogsaa herved vil ske et Friktionstab 2). Alle disse Friktionstab ') Det angives, at Stoffets indre Friktion i Amerika med Held er anvendt som Maal tor Stoffets Malingstilstand. Se »Paper« 1917 Nr. 23. A. B. Green: »Management of the beater room«. 2) Man behøver ikke at regne med nogen Friktion af Valsens Endeflader mod Stoffet, da Afstrygerne paa Endefladen vil sørge for, at det Stof, som vil trænge ind i Mellemrum- met mellem Valsen og Karrets Væg, straks slynges bort. 8