Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SEKTION IH
115
størst maalte Spænding mellem to vilkaarlige Punkter
af Skinnesystemet 1,07 Volt og den størst maalte Spæn-
ding mellem to Skinnepunkter mellem to Returpunkter
0,4 Volt.
Jeg skal her nævne, at ogsaa Spændingen mellem
Skinner og Rør er blevet maalt paa forskellige Steder
under Driften, hvad nemt kunde gøres i de omtalte
Rørstationer, og at disse Spændinger cre forholdsvis
smaa, varierende mellem 0 og 0,2 Volt.
Trods disse smaa Potentialforskelle saavel mellem
Skinnesystemets forskellige Punkter som mellem Skinner
og Rørledninger finder Strømmene, som Maalingerne
have godtgjort, altsaa alligevel Vej til Rørene, og Faren
for Ødelæggelse af disse er da til Stede.
Ved at lægge endnu liere Returpunkter ind, vilde
Vagabonderingen ganske vist kunne gøres endnu mindre,
men Forsyningsanlæget vilde derved blive dyrere,
maaske saa dyrt, at det, man vandt paa den ene Led,
blev sat til paa den anden.
Om de opstillede tekniske Fordringer ere tilstræk-
kelige til praktisk set at reducere Faren ved Rørstrøm-
men til intet, vil kun Tiden kunne vise, men for yder-
ligere at sikre mod Tab, er Sporvejsselskabet kontrakt-
mæssig forpligtet til hvert Aar at indbetale 500 Kr. pr.
Km. Sporvej, indtil der er samlet en Kapital paa Kr.
150000,00, hvilke Penge skulde anvendes til Udbedring
af Skader, foraarsagede ved den vagabonderende Strøm.
Jeg skal nu til Slut omtale nogle Forsøg, som Be-
lysningsvæsenet har udført med periodisk Strømvending
som Middel til Formindskelse af de vagabonderende
Rørstrømmes skadelige Virkninger.
Ideen er ikke ny, den findes saaledes omtalt i
Max. Schiemanns »Elektrische Bahnen«, 3. Udgave.
Den behandles der. meget kort og forkastes som uprak-
tisk, idet Strømvendingen efter Hr. Schiemanns Mening
vil volde Vanskeligheder. Hr. Schiemann tænker sig
sandsynligvis Strømvendingen foretaget et stort Antal
Gange daglig under Driften. Indskrænkes Strømvendingen
til een Gang pr. Døgn, volder den ingen praktiske Van-
skeligheder og synes alligevel, som Forsøgene udvise,
at maatte være et anvendeligt Middel mod de vaga-
bonderende Strømmes skadelige Virkninger.
Sagen er den, af man foruden den’ af Strøm-
vendingen i første Linie følgende Spredning af det
elektrolytiske Angreb tillige opnaar, at en Del af den
Jernmængde, der opløses ved een Strømretning, ved den
anden Strømretning faas tilbage igen som Jern, der
virkelig indgaar en fast Forbindelse med det paa-
gældende Rør. At dette finder Sted, naar der anvendes
Vekselstrøm, er en kendt Sag, men at en lignende Virk-
ning finder Sted, selv om Strømmens Retning vendes
med forholdsvis lange Mellemrum, blev, saa vidt jeg ved,
først fremsat af Hr. Cand. mag. Absalon Larsen, nemlig
i Foraaret 1901.
Da Sagen forekom Belysningsvæsenet, under hvil-
ket den elektriske Kontrol med Sporvejene sorterer, af
Interesse, blev der fra 2/r —2/4 1902 foretaget Forsøg
med almindelige 4 og 6 " Gasrør nedlagte i store Kasser
fyldte med almindelig Opgravningsjord, nærmest tem-
melig sandet Jord med noget Muld.
Gennem 2 Stk. 6" Rør og 2 Stk. 4" Rør blev
Strømmen stadig sendt samme Vej fra Rør til Jord.
Til de nævnte 4 Rør svarede 4 andre af samme Di-
mensioner, og Strømmene til disse Rør blev stadig
vendt, for 2 af Rørenes Vedkommende (1 Stk. 4" og
1 Stk. 6" Rør) hvert Døgn og for de to andres Ved-
kommende hver Time.
Hosstaaende Tabel viser Resultaterne.
Rubrikken »Afskalning« refererer sig til, at Rørene,
efter at de ved Optagelsen vare nogenlunde rensede
(ved Afskrabning), begyndte al skalle af, der løsnede
sig ligesom en tynd Bark fra de angrebne Steder.
Det vil af Tabellen ses, at med Strømvending een
Gang hver Time er b-Rørenes hele Vægttab kun 3 %
Forsøg Nr. Rør- diameter Middelstrøm- styrke. Amp. Rør Ampéretimer Strøm- skiftning Vægttab ved Optagelsen Gram Afskalningen Gram Sum
1 6 " 0-301 a G08 590 265 855
b 304 304 hver Time 27 0 27
2 4 “ 0121 a 244 231 90 321
b 122 122 hver Time 10 0 10
3 6 “ 0-341 a 570 508 194 702
b 285 285 hvert Døgn 126 38 164
4 4 " 1 0124 a 208 202 72 274
b 104 104 hvert Døgn | 67 3 70
af de tilsvarende a-Rørs. 94 % af Angrebet er altsaa
ophævet. Men ogsaa Strømvending een Gang hvert
Døgn medfører en betydelig Formindskelse af Angrebet.
Tabellen viser, at Angrebet reduceres til ca. x/4.
Anvendes disse Resultater paa Sporvejene, vil det
ses, at det totale Angreb paa Rørene, under Forudsæt-
ning af Strømvending een Gang pr. Døgn, formindskes
til det halve, fordelt med i/4 i Nærheden af Retur-
punkterne og y4 paa de fra Returpunkterne elektrisk
set længst fjernede Dele af Skinnesystemet. Det vil
sige, en Skade, der med den nuværende Ordning vilde
fremkomme i Løbet af 5 Aar, vilde først fremkomme i
Løbet af 20 Aar. Ganske vist bliver der i saa Fald
Fare for Rørene paa flere Steder end nu, hvor An-
grebene kun kunne ventes i Nærheden af Retur-
punkterne.
Det er under Overvejelse at foretage Forsøg med
at vende Sporvejsstrømme her i København. Elek-
tricitetsværkerne og Sporvejsselskaberne have ikke haft
noget at indvende. Strømvendingcn skulde foretages
om Natten, naar al Drift var ophørt. Derimod er der
fra Kjøbenhavns Telefonaktieselskab foreløbig gjort gæl-
dende, at Blykappen om Selskabets Kabler eventuelt
vilde kunde tage Skade ved Strømvendingen, saaledes
at Blyet blev porøst paa samme Maade som en for-
meret Akkumulatorplade.
Afstemt gnisttelegrafi.
Afdelingsingeniør H. Petersen.
Taleren gjennemgik i korthed Marconis oprindelige
system for traadløs telegrafering. De elektromagnetiske
bølger udstraaler fra lufttraaden som vandbølger fra et
stenkast. Enhver gnisttelegrafstation, der ligger inden-
for en eventuel afsenderstations virkeomraade, vil saa-
ledes kunne optage de fra afsenderstationen afsendte
telegramer. Afstemningen har til opgave at forhindre
dette. Afstemningsproblemet kan imidlertid da først
ansees for løst, 1) naar telegramerne kan hemmelig-
holdes med samme sikkerhed som ved traadtelegrafen,
2) naar der fra en og samme station kan expederes
samtidig til flere andre stationer, uden at de forskjellige
expeditioner forstyrres af hinanden indbyrdes, og 3)
endelig naar samtlige stationer forhindres fra forsætlig
at ødelægge expeditionen mellem de kommunicerende
stationer ad elektrisk vei. Tages samtlige tre faktorer
som betingelse for afstemningsproblemets løsning, fore-
ligger ikke problemet løst for tiden. Helt fra Marconis
opfindelse har der til stadighed været fremsat forskjel-
15