Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

114 SEKTIONSMØDER Strækning til Strækning, idet den er afhængig af disses Længde og af de lokale Jordbundsforhold. Rørstrømmene vare naturligvis i høj Grad afhængige af de forhaandenværcnde Forhold (Antallet af Rør, dis- ses Dimensioner og Beliggenhed i Forhold til hinanden og til Skinnerne) og naaede i Forhold til den samlede Vagabondering temmelig store Værdier, fra 30—59 %. Disse Resultater stemme forøvrigt godt overens med nogle ganske lignende Forsøg, der paa et lidligere Tidspunkt bleve udførte i Kjøbenhavns Nabokommune, Frederiksberg. Større Interesse har det imidlertid at faa Styrken af Rørstrømmene under den daglige Drift bestemte, for- øvrigt under den Forudsætning, at saavel Skinne- systemet som Returledningssystemet er i Orden, det vil sige, at de opstillede Bestemmelser om Spændingstab o. s. v. ere opfyldte, hvorom senere. Til Maaling af disse Rørstrømme under daglig Drift blev der i 1901 anlagt 10 Rørstationer af den nysnævnte Art, i 1902 steg Antallet til ca. 30 Rør- stationer, og i Løbet af 1903 vil det være steget til ca. 60. Ved Valget af disse Rørstationers Beliggenhed er der taget Hensyn dels til saadanne Rør, der ved deres Beliggenhed umiddelbart langs Sporvejslinierne kunne antages at være særligt udsatte, dels til saadanne, der ved at krydse forskellige Sporvejslinier ere udsatte for at komme til at fungere som Udligningsledninger mel- lem disse, og endelig til de Hovedledninger, der føre ind til den indre By, idet man ved Maalinger paa disse vil være i Stand til at danne sig et Overblik over Rørstrømmene i den ved dobbelte Luftledninger be- skyttede indre By. I disse Rørstationer har der under Driften gen- tagne Gange fundet Strømstyrkemaalinger Sted. Af Interesse er især Maalingerne i Juli 1902 og Maalingerne i Oktober 1902; imellem Tidspunkterne for disse to Maalinger blev nemlig det nye Østre Elektricitetsværk sat i Drift og overtog omtrent Halvdelen af Sporvog- nenes Forsyning, der hidtil udelukkende var taget fra Vestre Elektricitetsværk, altsaa paa aldeles unormal Maade. Ved at sammenligne de to Maalingers Resultater sei' man ogsaa tydeligt den Forandring til det gode, der indtraf i Rørstrømmenes Styrke. Den samlede maalte Rørstrømstyrke (30 Stationer) var i Juli 1902: 13,17 Ampere, i Oktober samme Aar 8,57 Ampere. Værdierne ere Middeltal af Observationer tagne hver 71 Minut paa forskellige Tider af Dagen. Regner man 17 Timers Drift pr. Dag i et Aar, og regner man at 1 Ampére-Time opløser 1,1 Gr. Jern (hvad der meget nær stemmer med de virkelige For- hold), vil der altsaa af de Rør, paa hvilke Maaling har fundet Sted, pr. Aar opløses 58,5 Kgr. Jern. Havde man haft alle ca. 60 Rørstationer færdige, ville Maalingerne under Forudsætning af Proportionalitet have givet ca. 120 Kgr. Jern pr. Aar, der dog heldigvis fordele sig meget betydeligt for det første over 14 Returdistrikter og dernæst over store Strækninger af disse. Den største Rørstrømstyrke paa samme Sted blev (Oktober 1902) maalt til 2,53 Ampere fordelt saaledes: 0,63 Ampere i en 24 " Ledning 0,19 - — 15" — 1,67 - - 24" - 0,01 — — 6 " - 0,02 — — 4" — 0,01 - — 4" - Forinden de nys nævnte Forsøg bleve udførte, havde man kontrolleret, om de forskellige Forlangender vedrørende Skinnestød og Potentialdifferenser i Skinne- systemet vare opfyldte, altsaa om Skinnesystemet var i Orden. En saadan Kontrol finder forøvrigt stadig Sted. Skinnestødene eftermaales 2 å 3 Gange aarlig, og Potcntialforskellcne maales hvert halve Aar under den erfaringsmæssig stærkeste Drift. Til Kontrollering af Skinnestødene benyttes den Strøm, der under Driften gaar i Skinnerne. Skitsen viser Anordningen. a, b og c forestille Stokke forsynede med skarpe Kiler af Staal, der hugges ned i Skinnernes Rille, a og b anbringes i en Meters Afstand for hinanden over det Stød, man vil maale, c flyttes ud, til Galvanomctrct g ikke giver noget Udslag. Modstandene i Tillednings- traadene 1 og ere lige store. Det er da klart, at Stykket x er lig det Stykke Skinne, der har samme Modstand som det Stykke paa 1 Meter, i hvilket Stø- det indgaar. Det vil sige, hvis x er lig 1 Metei', er Stødet akkurat ligesaa godt ledende som den ubrudte Skinne. Af Skinnestød er der her i Byen hovedsagelig an- vendt 2 Slags, nemlig: 1) Stød med almindelige F'od- lasker og 2 Kobberbøjler som særlig Leder for Elek- triciteten og 2) Stød med galvaniserede Fodlasker og særlig godt rensede Skinneender. Foruden disse Kon- struktioner er der gjort Forsøg med liere forskellige, og af hver Art Stød er der udtaget 100 å 150 Stød, der eftermaales meget omhyggeligt een Gang hvert Kvartal. Efterstaaende Tabel indeholder de i 1902 foretagne Maalinger. Stødkonstruktion Antal Stød Middeltal Febr. 1902 Maj 1902 Aug. 1902 Nov. 1902 Stød med aim. Fodlasker og 2 1(H) 116 0-93 0-99 0-92 Kobberbøjler. 1. Række Do. do. 2. — 150 110 0-99 114 102 Stød med galv. Fodlasker og galv. Skinneender 100 0'76 0-71 0-79 0-81 Stød med galv. Fodlasker og rensede Skinneender 100 0-64 0 63 0-64 0 65 Støbte Stød 100 0-95 0-98 1-00 0-98 Svejsede Stød 100 0-95 0-90 0 99 098 Stød med aim. Lasker og 1 Kob- berbøjle (frederiksbergske Stød) 100 1-78 1-72 1-88 1-82 Det ses, at den Konstruktion, der hidindtil viser de bedste Resultater, er et Stød med galvaniserede Fod- lasker og rensede Skinneender. Skinneenderne renses ved Hjælp af Cinders. Maalingen af Potentialforskellene mellem Skinne- systemets forskellige Punkter er blevet udført gennem Byens Telefontraade, idet saavel private Folk som Tele- fonselskabet har vist stor Imødekommenhed. Disse Maalinger have vist, at Fordringerne ved- rørende Potentialdifferenserne ere opfyldte. Efter at Østre Elektricitetsværk er traadt i Virksomhed, er den