Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION IH 115 størst maalte Spænding mellem to vilkaarlige Punkter af Skinnesystemet 1,07 Volt og den størst maalte Spæn- ding mellem to Skinnepunkter mellem to Returpunkter 0,4 Volt. Jeg skal her nævne, at ogsaa Spændingen mellem Skinner og Rør er blevet maalt paa forskellige Steder under Driften, hvad nemt kunde gøres i de omtalte Rørstationer, og at disse Spændinger cre forholdsvis smaa, varierende mellem 0 og 0,2 Volt. Trods disse smaa Potentialforskelle saavel mellem Skinnesystemets forskellige Punkter som mellem Skinner og Rørledninger finder Strømmene, som Maalingerne have godtgjort, altsaa alligevel Vej til Rørene, og Faren for Ødelæggelse af disse er da til Stede. Ved at lægge endnu liere Returpunkter ind, vilde Vagabonderingen ganske vist kunne gøres endnu mindre, men Forsyningsanlæget vilde derved blive dyrere, maaske saa dyrt, at det, man vandt paa den ene Led, blev sat til paa den anden. Om de opstillede tekniske Fordringer ere tilstræk- kelige til praktisk set at reducere Faren ved Rørstrøm- men til intet, vil kun Tiden kunne vise, men for yder- ligere at sikre mod Tab, er Sporvejsselskabet kontrakt- mæssig forpligtet til hvert Aar at indbetale 500 Kr. pr. Km. Sporvej, indtil der er samlet en Kapital paa Kr. 150000,00, hvilke Penge skulde anvendes til Udbedring af Skader, foraarsagede ved den vagabonderende Strøm. Jeg skal nu til Slut omtale nogle Forsøg, som Be- lysningsvæsenet har udført med periodisk Strømvending som Middel til Formindskelse af de vagabonderende Rørstrømmes skadelige Virkninger. Ideen er ikke ny, den findes saaledes omtalt i Max. Schiemanns »Elektrische Bahnen«, 3. Udgave. Den behandles der. meget kort og forkastes som uprak- tisk, idet Strømvendingen efter Hr. Schiemanns Mening vil volde Vanskeligheder. Hr. Schiemann tænker sig sandsynligvis Strømvendingen foretaget et stort Antal Gange daglig under Driften. Indskrænkes Strømvendingen til een Gang pr. Døgn, volder den ingen praktiske Van- skeligheder og synes alligevel, som Forsøgene udvise, at maatte være et anvendeligt Middel mod de vaga- bonderende Strømmes skadelige Virkninger. Sagen er den, af man foruden den’ af Strøm- vendingen i første Linie følgende Spredning af det elektrolytiske Angreb tillige opnaar, at en Del af den Jernmængde, der opløses ved een Strømretning, ved den anden Strømretning faas tilbage igen som Jern, der virkelig indgaar en fast Forbindelse med det paa- gældende Rør. At dette finder Sted, naar der anvendes Vekselstrøm, er en kendt Sag, men at en lignende Virk- ning finder Sted, selv om Strømmens Retning vendes med forholdsvis lange Mellemrum, blev, saa vidt jeg ved, først fremsat af Hr. Cand. mag. Absalon Larsen, nemlig i Foraaret 1901. Da Sagen forekom Belysningsvæsenet, under hvil- ket den elektriske Kontrol med Sporvejene sorterer, af Interesse, blev der fra 2/r —2/4 1902 foretaget Forsøg med almindelige 4 og 6 " Gasrør nedlagte i store Kasser fyldte med almindelig Opgravningsjord, nærmest tem- melig sandet Jord med noget Muld. Gennem 2 Stk. 6" Rør og 2 Stk. 4" Rør blev Strømmen stadig sendt samme Vej fra Rør til Jord. Til de nævnte 4 Rør svarede 4 andre af samme Di- mensioner, og Strømmene til disse Rør blev stadig vendt, for 2 af Rørenes Vedkommende (1 Stk. 4" og 1 Stk. 6" Rør) hvert Døgn og for de to andres Ved- kommende hver Time. Hosstaaende Tabel viser Resultaterne. Rubrikken »Afskalning« refererer sig til, at Rørene, efter at de ved Optagelsen vare nogenlunde rensede (ved Afskrabning), begyndte al skalle af, der løsnede sig ligesom en tynd Bark fra de angrebne Steder. Det vil af Tabellen ses, at med Strømvending een Gang hver Time er b-Rørenes hele Vægttab kun 3 % Forsøg Nr. Rør- diameter Middelstrøm- styrke. Amp. Rør Ampéretimer Strøm- skiftning Vægttab ved Optagelsen Gram Afskalningen Gram Sum 1 6 " 0-301 a G08 590 265 855 b 304 304 hver Time 27 0 27 2 4 “ 0121 a 244 231 90 321 b 122 122 hver Time 10 0 10 3 6 “ 0-341 a 570 508 194 702 b 285 285 hvert Døgn 126 38 164 4 4 " 1 0124 a 208 202 72 274 b 104 104 hvert Døgn | 67 3 70 af de tilsvarende a-Rørs. 94 % af Angrebet er altsaa ophævet. Men ogsaa Strømvending een Gang hvert Døgn medfører en betydelig Formindskelse af Angrebet. Tabellen viser, at Angrebet reduceres til ca. x/4. Anvendes disse Resultater paa Sporvejene, vil det ses, at det totale Angreb paa Rørene, under Forudsæt- ning af Strømvending een Gang pr. Døgn, formindskes til det halve, fordelt med i/4 i Nærheden af Retur- punkterne og y4 paa de fra Returpunkterne elektrisk set længst fjernede Dele af Skinnesystemet. Det vil sige, en Skade, der med den nuværende Ordning vilde fremkomme i Løbet af 5 Aar, vilde først fremkomme i Løbet af 20 Aar. Ganske vist bliver der i saa Fald Fare for Rørene paa flere Steder end nu, hvor An- grebene kun kunne ventes i Nærheden af Retur- punkterne. Det er under Overvejelse at foretage Forsøg med at vende Sporvejsstrømme her i København. Elek- tricitetsværkerne og Sporvejsselskaberne have ikke haft noget at indvende. Strømvendingcn skulde foretages om Natten, naar al Drift var ophørt. Derimod er der fra Kjøbenhavns Telefonaktieselskab foreløbig gjort gæl- dende, at Blykappen om Selskabets Kabler eventuelt vilde kunde tage Skade ved Strømvendingen, saaledes at Blyet blev porøst paa samme Maade som en for- meret Akkumulatorplade. Afstemt gnisttelegrafi. Afdelingsingeniør H. Petersen. Taleren gjennemgik i korthed Marconis oprindelige system for traadløs telegrafering. De elektromagnetiske bølger udstraaler fra lufttraaden som vandbølger fra et stenkast. Enhver gnisttelegrafstation, der ligger inden- for en eventuel afsenderstations virkeomraade, vil saa- ledes kunne optage de fra afsenderstationen afsendte telegramer. Afstemningen har til opgave at forhindre dette. Afstemningsproblemet kan imidlertid da først ansees for løst, 1) naar telegramerne kan hemmelig- holdes med samme sikkerhed som ved traadtelegrafen, 2) naar der fra en og samme station kan expederes samtidig til flere andre stationer, uden at de forskjellige expeditioner forstyrres af hinanden indbyrdes, og 3) endelig naar samtlige stationer forhindres fra forsætlig at ødelægge expeditionen mellem de kommunicerende stationer ad elektrisk vei. Tages samtlige tre faktorer som betingelse for afstemningsproblemets løsning, fore- ligger ikke problemet løst for tiden. Helt fra Marconis opfindelse har der til stadighed været fremsat forskjel- 15