Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

112 SEKTIONSMODER Det gælder altsaa om at skaffe de omtalte Selv- induktionsruller med saa stor Selvinduklion og saa lille virksom Modstand som muligt. Hvorledes Pupin har løst denne Opgave, og hvilke udmærkede Virkninger man har opnaact baade paa Luftlinier og Jordkabler, har været udførlig omtalt i alle Fagtidsskrifter. Disse Forsøg har været ledel af Siemens & Halskes Ingeniører Dolezalek og Ebeling. Da Talen her kun er om Søkabler, skal blot om- tales, hvorledes man (nemlig Firmaet Felten & Guilleaume) i den allersidste Tid har formaaet at give de Pupinske Ruller en saadan Form, at de helt og holdent kan ind- gaa i undersøiske Kabler med Blykappe uden For- tykkelse af disse. En Jernring, der er dannet af en Mængde fine, bløde Jerntraade og med en Diameter af 63 cm., bevikles med 1 mm. tætvunden, isoleret Kobber- traad, hver Halvcirkel for sig, saa at der paa hver af to diametralt modsatte Punkter bliver to frie Ender, hvilke loddes til Kablets normale Dobbeltledning (7 X 1,35), der altsaa paa et Stykke er erstattet af den nævnte Ring. Denne trækkes nu ud retlinet, til en Længde af 1 m., saa at den kan ligge indenfor den 30 å 32 mm. vide Blykappe, og det samme gentages pr. hver Dobbeltledning for hver 2 km. Ved de omtalte, jernbeviklede Ledere var det jo saaledes, at Strømmen i en og samme Kobbersjæl frem- bragte en vis magnetiserende Kraft i hver især af Jernvindingerne. I Felten & Guillaumes Pupinske Kon- struktion derimod frembringer hver især af Strøm- vindingerne en vis magnetiserende Kraft i en og samme (stor) Jernring. I sidstnævnte Tilfælde er Jernet altsaa paavirket af en mange Gange stærkere magnetiserende Kraft end i førstnævnte. Da Permeabilitcten (Magnetiser- barheden), som bekendt, vokser meget stærkt med den magnetiserende Kraft for saa svage Strømme, opnaas her en mangfoldige Gange større Tæthed af Magnetkraftliniernc (selvfølgelig faas Maximal Nyttevirkning for Max. af Perm.). Det vil herefter ikke forbavse, at man med en kun 1 m. lang Rulle kan frembringe cn 9 Gange saa stor Selvinduklion, som man ved Jernbeviklingen op- naaede paa 2 km. tilsammen. Sagen er i Øjeblikket saa ny, at ikke cn Gang det tyske Telegrafvæsens Ingeniører har faaet den nye Type maalt. Man maa derfor holde sig til de af Felten & Guilleaumes Ingeniør Schürer foretagne Maalinger, som derfor er lagt til Grund for hosføjede Tabel, hvori jeg har sammenstillet 4 forskellige Kabeltyper og cn Luft- linietype. Cu mm. Fe mm. Selvind. Hen. pr. km. pr. Leder Dæmpning pr. km. Amplitude Nyttev. (Lydst.) f. 100 km. % Største brugel. Længde km. Ældre Kabler 7-0,813 0 0-0005 0 0411 1-6 85 Helsingør—Helsingborg 15. Nov. 1903 7-0,8 0 2 0 0027 0 0195 14-2 180 Sylthohn— Fehmarn 9. Januar 1903 74,35 0-3 0 0027 00115 31-7 304 Felten & Guilleaumes For- slag m/ Pupin Juni 03 7-1,35 P up i ti 0 0250 0 0040 670 875 3,5 min. Luftlinie uden Pupin 1-3,5 c:0 0010 0 0040 670 875 Særlig den næstsidste Spalte viser klart, hvilke virkelig betydelige Fremskridt de sidste Maaneder har bragt, og de kommende Maaneder vil bringe. Det frem- gaar tillige heraf, at saafremt man ønsker Fremskridt i Kabelteknikken eller overhovedet i Telefonteknikken, saa vil det — i alt Fald saa længe vi ikke har noget Maaleapparat for Lydstyrke - være nødvendigt at arbejde paa et solidt, videnskabeligt Grundlag, saa at baade Telegrafadministrationerne og Leverandørerne bør have Ingeniører, der er i Stand til en saadan viden- skabelig, det vil sige virkelig grundig og rationel, Be- handling af de foreliggende Opgaver. For yderligere at illustrere det Fremskridt, der er sket, har jeg paa vedføjede grafiske Skema vist, hvor- ledes Amplituden (Lydstyrken) for de forskellige Typer aftager med Afstanden. Ved Afsønderapparatet er ved alle Kablerne regnet Amplituden 100. Vi har da set, at man ved Modtagerapparatet mindst skal have 3,0 % for at faa tydelig Tale. Det ses, at de direkte Telefon- forbindelser Sverrig—Tyskland, Jylland —Norge, Jylland— Sverrig, Sverrig —Finland allerede med Fchmarn-Typen er indenfor Mulighedens Grænser. Endvidere ses det, at hvis de engelske Telefoningeniører havde haft Blik- ket aabent for Selvinduktionens Betydning, vilde man allerede nu have lydelig Tale mellem London og Brüs- sel; med det nylig lagte Telefonkabel, der var meget dyrt, men uden Jern, gaar det, saavidt mig bekendt, ikke. Med den nyeste Type vil London antagelig let kunne tale med Berlin, maaske endog uden at berøre andre Lande end England og Tyskland. Det vil særlig være paafaldende, at man nu med Kablerne har naaet cn lige saa god Forstaaelsc som med de ældre Landlinier, men del maa erindres, at disse jo netop nu ogsaa kan forbedres efter Pupins Princip, saa at de vel endnu en Tid vil holde Teten. Jeg vil dog udtrykkelig fremhæve, at der cr den væsentlige Uelmpe ved Pupins Kabler, at de kun cr og kun gives ud for at være et Surrogat for Kabler med jævnt fordelt Selvinduklion, men efter Sagens Natur kan dette Surrogat aldrig blive helt tilfreds- stillende for mere end een Tonehøjde lor hvert Kabel. I den Henseende har de jernbeviklede Kabler et mæg- tigt Forspring. Skulde jeg udtale mig om Fremtidens Kabelkonstruktioner, vilde jeg sige, at der maa komme en Konstruktion, som paa en mere fuldkommen Maade end ved Fehmarn-Kablet har ensformig fordelt Selvinduktion, maaske efter samme Princip som i de Pupinske Ruller, saa at den samlede Selvinduktion pr. km. blev saa at sige ubegrænset. Som næste Skridt venter jeg da en ny Revolution i Kabelteknikken ved Anvendelsen af den af Barrett i Dublin opfundne nye Legering, hvis Permeabilitet, navn- lig for smaa magnetiserende Kræfter, skal være mange Gange saa stor som det bedste Jerns. Og endelig maa man vente, at Kabelteknikken helt indirekte bliver hjulpet ved forbedrede Konstruk- tioner af baade de gængse Afsender- og Modtager- apparater, der næppe hidtil har været Genstand lor moderne, videnskabelig Behandling. Der er saaledes al Udsigt til, al vi ved næste nordiske Teknikerkongres kan faa forelagt Resultater af Samtaletrafikken Evropa—Amerika. Vagabonderende Strømme. Kontorchef F. C. Leth. Mine Herrer! De vil sikkert alle erindre, hvorledes der allerede temmelig kort Tid efter, at man i det store var be- gyndt at benytte elektriske Sporvogne med Skinnerne som Tilbageledning, fremkom Beretninger om elcktro- lytiske Ødelæggelser af Gas- og Vandrør, anbragte i Nærheden af de elektriske Sporveje. Disse elektrolytiske Virkninger skyldes som be- kendt den Omstændighed, at en Del af den Strøm, man ønsker ført gennem Skinnerne, forlader disse og søger sig andre Veje dels gennem Jorden selv, dels gennem de i Jorden til forskellig Brug nedlagte Led-