Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

230 SEKTIONSMØDER hall kan forhindras, att huru dålig mjölk som helst distribueras. Man befattar sig altså icke med, huru- vida mjölken är oförfalskad eller förfalskad, utan blott därmed, huruvida den är »mycket god«, »god« eller »undcrhaltig«. Flerstädes användes för t. ex. den oskumniade mjölken blott eit gränsvärde, men naturligt- vis kan man med skål anse berättigadt, att den, som vill nöja sig med en ringare kvalitet, också skall kunna erhålla sådan vara — för billigare pris. Men berättigad är dock stadse den fordran, att den, hvilken vill betala prima vara, också skall kunna erhålla sådan! Mjölkkontrollen bör således enligt min öfvcrtygelse gå ut på ett i lag stadgadt skydd för viss kvalitetsbeteckning af mjölken, som icke utan straffpåfoljd får användas för mjölk (grädde) af sämre kvalitet. Uppställer man blott en viss fetthalt såsom gräns- värde, så är man nödsakad att sätta delta tal så lågt, att det möjüggör försäljning äfven af mindre god, ehuru oförfalskad vara. Detta inedfor, att antingen denna mindre goda vara biir oskåligt dyr, eller ock att en verkligt god vara betalas obehöfligt billigt — for så vidt ej resultatet biir, att cn allmän kvalitetsnedsättning inträder — till gränsvärdet. Sedan man börjat anvähda separatorn till reningsapparat för att aflägsna mjölk- smuts, ligger sårdeles nära till hands att låta grädde och skumrnjölk efter centrifugeringen blandas i andra än de ursprungliga proportionerna. hvarigenom man alltså bekvämt kan åstadkomma alla möjliga fetthalter mellan 0,1 och 30 °/0. För den mjölkleverantör, som kan verkställa rationell profiling af sin vara, biir en offentlig kontrol af nu antydd art till bestämd økonomisk fordel; och att en leverantor, som icke själf vet, huru- dan vara han säljer, får finna sig uti, att den betalas med ett lagre pris, synes icke innebära någon orättvisa. För den kontrollerande myndigheten biir ock arbetet väsentligt förenkladt Hvilka gränsvärden, som härvid böra uppställas, torde i viss mån bero på lokala forhållanden. För Stockholm synas nedanstående sifFror antagliga: 1. Oskummad mjölk. a) Prima: lägst 3,25 % fett. b) Sekunda: lägst 2,5 % fett. c) Tertia: under 2,5 % fett. IL Grädde. d) Prima: lägst 20 % fett. e) Sekunda: lägst 10 % fett. f) Tertia: under 10 % fett. 111. Skumrnjölk. Sedan separering så godt som fullständigt utträngt andra skumningsmetoder, så synes olämpligt att be- dönia skummjölken efter fetthalten, helst som den separerade, fettfattigare mjölken är renare från mjölk- smuts än den handskummade. Man torde därför vid denna mjölk kunna nöja sig med att angifva, om den , är vattenspädd eller eljest behäftad med något fel; f. ö. antages den, dar intet annat är uppgifvet, vara separerad till lägsta fetthalt. Grundprincipen för den mjölkkontroll, som ofvan antydts, skulle således vara den, att enhvar har rail sälja mjölk af hvilken kvalitet som helst, men att han drabbas af straff, om han säljer en sämre kvalitet linder namn af en båttre. Ingen mjölkkontroll i veriden är i stånd alt för- hindra, det penningar hanina i orätta händer: d. v. s. alt en sämra vara levercras än som betalas; men den princip, jag ofvan antydt, medger dock på samma gång stor frihet vid försäljningen, som den innebär en objek- tiv och fast basis, på hvilken den kontrollerande myn- dighet, som representerar allniänhetens intressen, kan arbeta på sin ingakinda lätta uppgift. Om Ordningen af Mælkekontrollen i Provinsbyer. Overdyrlæge SI. Friis. M. H. Der cr faa hygiejniske Foranstaltninger, der har haft vanskeligere ved at kæmpe sig frem, end netop Mælkekontrollen, og delte gælder ikke mindst i de nordiske Lande. Medens Kødkontrollen mere og mere vinder Ind- gang og fuldkommengøres, har Spørgsmaalet om el hygiejnisk regelbundet Tilsyn med Mælk fra det offent- liges Side ført en ret uænset Tilværelse, i hvert Til- fælde har det i ingen af Skandinaviens Byer hidtil givet noget efterfølgelsesværdigt Resultat. Det er, som om Kødkontrollen, der ganske burde være Mælkekon- trollen sideordnet, har opslugt det offentliges Interesse eller maaske formenes at have lagt for stort Beslag paa det offentliges Hjælpemidler til, at man har turdet binde an med Mælkekontrollen. Dette er saa meget mærkeligere, som den Fare, der er knyttet til Nydelsen af Mælken, er langt større, til Dels fordi denne langt hyppigere nydes i raa Tilstand, og fordi Mælken udgør det væsentligste Næringsmiddel i Barndommen, netop den Livsperiode, hvor Faren for Infektioner gennem Fordøjelseskanalen er langt, større end i den voksne Alder. Det har i Aarencs Løb ikke manglet paa alvorlige Opfordringer fra saavel Lægernes som Dyrlægernes Side til det offentlige om at tage denne Sag under Overvejelse, men hidtil er det her i Skandinavien ikke lykkedes at vinde fuld Lydhørhed for Berettigelsen af en saadan gennemført Kontrol, hvortil, for en ikke uvæsentlig Del, i de sidste Aar Kochs Udtalelser paa Londonermødet i 1901 vel nok har bidraget sit. Naar Spørgsmaalet om Mælkekontrollens Ordning er bragt frem paa denne nordiske tekniske og hygiejniske Kongres, saa vil delte sikkert af Dem, mine Herrer Tilhørere, findes baade naturligt og højst betimeligt. Kan det ved de her faldende Udtalelser og ved vort Samarbejde, ved cn enig og fælles Optræden lykkes os at hjælpe denne Sag frem saaledes, at dens Betyd- ning vinder vore offentlige Myndigheders F'orstaaelse, saa vil denne Kongres ogsaa derigennem drage virke- lige Resultater efter sig. Jeg skal nu i Dag søge, saavidt den tilmaalte, knappe Tid tillader det, i store Træk at give en Fremstilling af Mælkekonlrollens Ordning i Provinsbyerne. Naar vort Emne, Mælkekontrollen, er sondret i 2 Dele, for større og mindre Byer, saa skyldes dette vel nærmest Tilfældigheder, thi som enhver, der har givet sig lidt af med denne Sag, vil vide, saa er det kun i Admini- strationen og i Detailspørgsmaalenc, at Kontrollen vil differere i de større og de mindre Byer, henholdsvis paa Landet. I Hovedprincipperne maa Kontrollen blive ens, og hvad der i det efterfølgende skal anføres, kan altsaa for saa vidt mied de nævnte Hensyn for Øje lages til Rettesnor for al Mælkekontrol. Vi skulle, for al lette Oversigten, behandle de for- skellige Spørgsniaal, der kan stilles til os, sotn natur- ligt følgende i 2 Afsnit: 1. Hvilke Grande betinge Fordringen om Mælke- kontrol ? 2. Hvad bør der foretages til en betryggende Ord- ning af Mælkekontrollen: Hvad nu det første Afsnit angaar, da behøves der i denne Forsamling næppe nogen vidtløftig Indgaaen paa, hvorfor MælkekonIrollcn er nødvendig, dertil vide vi alle for godt, at der i Mælken, et af vore vigtigste Næringsmidler, forekommer allehaande Farer, der kunne true den menneskelige Sundhed paa det alvorligste. Maa det dog være mig tilladt blot at antyde for dem nogle af de vigtigste Faktorer, der gøre sig gæl- dende paa denne Mælkens lange Vej, fra den bliver produceret, til den bliver konsumeret. Fodring, Røgt