Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
SEKTION VIII 231 og Pleje af Koerne, Staldens Indretning og Rensning, Malkningens Udførelse, Siningen af Mælken, Afkølingen, Opbevaringen paa Produktionsstedet, Transporten paa Vogn, Jernbane eller Dampskib, atter Transport pr. Vogn til Salgsstedet, Opbevaringen og sluttelig Salget paa Stedet eller Transporten omkring til alle Kunderne med Afhældning, Aftapning o. s. v. paa Gaderne m. m. m. Den skadelige Paavirkning, der paa denne Vej kan tilføres Mælken, kan i det væsentlige henføres til: 1. Sygdom hos det mælkeydende Dyr. 2. Sygdom hos Personer, der ad en eller anden Vej kommer i Berøring med Mælken. 3. Renlighedsforholdene saavel i Stalden som under Malkningen, Transporten og i Mejeriet. 4. Foderet. 5. De forskellige Pasteuriseringsmetoder. Under hver af disse 5 Afdelinger kan der atter anføres mangfoldige Forhold, som alle i større eller mindre Grad have Betydning for Mælkens Anvendelig- hed som sundt og godt Næringsmiddel for Mennesket, Forhold som Tiden her ikke tillader at komme ind paa, men som enkeltvis som samlede i fuldeste Maal berettige Befolkningens Krav om det offentliges Over- vaagen af Mælkehandlen, og vi komme derved ind paa det andet Afsnit: Hvad bør der foretages til en betryggende Ordning af Mælkekontrollen? Fra det offentliges Side har det første Skridt til Mælkekontrol overalt været det, at underordnede Politi- funktionærer prøvede Handelsmælken med en Flyde- vægt, bestemte Vægtfylden, og fandtes denne for høj, eller Mælken frembød andre iøjnefaldende Forandringer, udtoges en Prøve til nærmere sagkyndig Undersøgelse. Man har i Aarenes Løb i forskellige Lande enten ud- videt denne Kontrol til ogsaa at omfatte en foreløbig Fedtprocentbesteminelse ved Hjælp af et Laktoskop, eller man- er, saaledes som Tilfældet er her i Kjøben- havn og i enkelte svenske Byer, f. Eks. Gøteborg, ganske gaaet bort fra disse Politiundersøgelser og har indskrænket sig til al lade Politiet indkøbe Mælke- prøver, som straks underkastes sagkyndig kemisk Under- søgelse. Naar Mælken efter denne viser et Fedtindhold, henholdsvis en Vægtfylde, der er under det Lavmaal, som den paagældende Stads Mælkeregulativ fastsætter, saa er Sagen jo simpel nok, idet Sælgeren da er ifalden Bøde. Her i Kjøbenhavn, som vist nok overalt i Nor- den, har man imidlertid hidtil ikke haft faste Grænser for Fedtindholdet, og naar dette da her i Kjøbenhavn ved den første kemiske Undersøgelse viser sig at være under 2,50 %, bliver der af den paagældende Politi- funktionær, efter nærmere Instruktion, udtaget Stald- prøve, d. V. s. en Prøve af en nøjagtig Blanding af Mælken fra samtlige de Køer, der have leveret den mistænkelige Prøve. Jo mindre en By er, desto lettere kan saadanne Staldprøver erholdes. Ved Sammenligning af Prøverne søger man derefter at vejlede Retten og at drage Sælgeren til Ansvar. Imidlertid har Retten her i Kjøbenhavn, og det samme vides mange andre Steder, hidtil ikke dømt i nogen Sag mod Sælgerens absolute og vedholdende Benægtelse, og man vil altsaa forstaa, at Benægtelsessystemet er bleven benyttet i stor Ud- strækning. I de fleste mindre Byer findes der nu ikke kemiske Laboratorier, og denne Kontrol maa derfor føres af andre, hvilket ogsaa meget vel kan ske ved Hjælp af Vægtfyldebestemmelse og den Gerberske Centrifuge. Om end den kemiske Kontrol ikke saa meget er sanitær som økonomisk i sin Virkning, og om end den tillige synes nærmest at være en ren kemisk Under- søgelse, der ikke behøver nogen veterinær Medhjælp, saa er det dog kun overfladisk set, at dette synes saa. I Virkeligheden bør ogsaa den kemiske Undersøgelse fore- gaa under Vejledning af Veterinærerne. For det første tyder en i kemisk Henseende man- gelfuld Mælk altid hen paa en daarlig Besætning, hvis Ejer — ved mangelfuld Udvalg af sine Køer og daarlig Fodring — ved Uforstand eller af Vindesyge leverer en daarlig Mælk, hvorfor Forholdene ogsaa i andre Hen- seender ofte ere mangelfulde og derfor bør underkastes et nærmere veterinærk5’ndigt Tilsyn. Men dernæst fordrer Paavisningen af det mangelfulde Indhold i Mælken særlig veterinær Indsigt ved den sammen- lignende Bedømmelse med Staldprøven, Udtagelsen af denne o. s. v., hvorfor den kemiske Kvalitetsbedømmelse staar i nøje Sammenhæng med den øvrige Mælkekon- trol og bedst ledes af Sanitetsdyrlægen. I de Heste Byer, i hvert Fald her i Danmark, findes der nu Dyr- læger, der særlig ere knyttede til sanitære Under- søgelser, hvormed de bistaa Sundhedskommissioner og Sundhedspoliti, men navnlig derved, at de udøve Kød- kontrollen. Paa Slagtehuse eller Kødundersøgelseslokaler findes da ogsaa et Laboratorium, hvor Dyrlægen udfører de paakrævede kemiske og mikroskopiske Undersøgelser, og uden større Bekostning kan de til Mælkeunder- søgelsen nødvendige Apparater og Utensilier let an- skaffes. Spørgsmaalet om den Fedtprocent, Mælken bør indeholde, har været meget omstridt, men de Principper, man til forskellige Tider har fulgt i de enkelte Byer, har da været følgende: Enten har man ikke haft nogen fast Grænse for Fedtmængden, idet man i de givne Tilfælde har søgt at komme til den rette Erkendelse ved en Sammen- ligning med Staldprøven. Denne Metode er vel nok den retfærdigste, men den har store Ulemper, blandt andet overfor de store Mælkeforsyninger med de mange vidtspredte Leverandører, hos hvem Stald prøver ikke kan udtages; i de mindre Byer gaar dette, som omtalt, bedre. Eller man har sat en bestemt Fedtprocent som Grænse, hvilket ogsaa kan have sine Mangler, særlig overfor de smaa Leverandører, med den enkelte Ko eller de faa Køer, hvis Mælk kan give en ringe Fedt- procent, som ikke bliver kompenseret derved, at den blandes med mange andre Køers Mælk. Et Fingerpeg i Retning af Vanskelighederne ved at finde det rette har man i den meget forskellige Procent, man trætter i de Byer, og da navnlig i Tyskland, der have valgt denne Freingangsinaade i deres Mælkeregulativer. For Kjøbenhavns Vedkommende vil vort nye Mælkeregulativ formentlig komme til at indeholde en Bestemmelse om, at sød Mælk skal indeholde 2,75 %. Eller man har sat en Minimumsgrænse af 3 °/0 for sød Mælk af bedste Kvalitet og kaldt denne for sød Mælk Nr. 1, hvorefter al anden sød Mælk skal forhandles under Betegnelsen Nr. 2. Denne Frem- gangsmaade har været anvendt nogle faa Aar i Dresden, hvor den, efter hvad der er mig meddelt, ikke har fungeret til Tilfredshed, hvorfor den er frafaldet, lige- som den heller ikke vides at være indført i nogen anden By. Endelig skal nævnes en af Kirschner foreslaaet Fremgangsniaade, som ganske vist ikk.e noget Sted er ført ud i Livet, men i hvert Tilfælde paa Papiret tager sig ret godt ud. K. foreslaar i Stedet for en fast Pro- cent, at hver Sælger i sin Butik eller paa sin Vogn skal have en Tavle, paa hvilken der tydelig angives den Fedtprocent, som Politiet forefandt ved den sidst foretagne Undersøgelse. Denne Fremgangsniaade er jo noget omstændelig, kræver meget hyppigt Polititilsyn og kemisk Undersøgelse, men forekommer mig, navnlig i mindre Byer, lettest at udføre. Men skal denne kemiske Kontrol udføres paa rette Maade, da maa den gennemføres strengt og hyppigt, thi det gaar her som i de Heste lignende Tilfælde, at jo slappere og jo sjældnere Kontrollen linder Sted, desto flere Over- trædelser sker der. For Kjøbenhavns Vedkommende