Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
SEKTIONSMODEIS
været undersøgt 500 Prøver om Aaret, i de senere Aar
dog liere end i de første, da der har været ført regel-
mæssig maanedlig Kontrol med den Mælk, der for-
handles i vore 8 største Byer, Kjøbenhavn og Frederiks-
berg dog undtagne, da disse Kommuner har deres egen
Mælkekontrol.
Undersøgelsen er væsentligt udført forat konstatere
forfalskning enten ved delvis Skumning, ved Tilsætning
af skummet Mælk eller Vand, og for at Mælk kan be-
legnes som værende af tilfredsstillende Kvalitet, har
Laboratoriet fastsat som Minimum for Fedt 23/4 °/ og
lor ledtfrit Torstof 8,5 °/ Medens Mængden af Fedt-
stof er ret store Variationer underkastet, og Mælken
ved rolig Henstand, naar Fløden samler sig paa Over-
fladen, bliver langt federe i de øvre Lag end i de
nedre, er Indholdet af fedtfrit Tørstof betydeligt mere
konstant og forandres saa godt som ikke, fordi Mælken
henstaar i Ro. Hertil er det ved Undersøgelsen nød-
vendigt at tage Hensyn, og derfor tør man heller ikke,
fordi en Mælkeprøve viser et lavt Fedtindhold, stemple
den som forfalsket, men der bliver paa ny udtaget
1 løve hos den samme Forhandler. Viser denne nye
Prøve et lignende lavt Indhold som den første, under-
søges Mælkeleverandørens eller Producentens Mælk, i
sidste Tilfælde ved Kontrolmalkning, og viser Stald-
prøven sig at være af samme daarlige Beskaffenhed
som den solgte Mælk, falder Tilfældet ikke ind under
forfalskning, og som Regel viser det sig, at Mælken
stammer fra en enkelt Ko eller fra en lille Besætning,
<ler laar tarveligt Foder. Er den ny udtagne Prøve
derimod betydelig bedre end den første, overlades det
til Politiet al udfinde Grunden til den første Prøves
daarlige Beskaffenhed. At Tilfældigheder ved Prøve-
udtagningen spiller en Rolle viser sig derigennem, at
Laboratoriet ofte faar Mælkeprøver med et usædvanlig
højt Fedtindhold, Maksimum har i de allerfleste Aar
været over 6 % og i et enkelt Aar over 8 %. Paa
enkelte store Mælkeforsyningsanstalter, hvor Mælken
analyseres, reguleres dens Fedtholdighed ved Tilblanding
af mindre fed Mælk, saa at Mælken altid har næsten
samme Fedtindhold.
Af de her i Laboratoriet undersøgte Prøver af sød
Mælk har den ene Tiendedel været af mindre tilfreds-
stillende Beskaffenhed, idet enten Indholdet af Fedtstof
ellei af fedtfrit Tørstof eller undertiden Mængden af
begge har været for ringe. Betydningen af dette Tal
maa dog ikke overvurderes, da et enkelt mistænkeligt
1 ilfælde altid vil foraarsage Indkøb af nye Prøver,
hvoraf ofte liere kan være underholdige. Paa den
anden Side har 3 °/0 af de undersøgte Prøver indeholdt
over 4,5 % Fedtstof. Hvor stort et Antal Forfalsk-
ninger, der har loreligget eller er bleven konstateret,
kan ikke angives, da Resultatet af Politiets Efterforsk-
ninger langtfra altid kommer til Laboratoriets Kund-
skab, men Hovedparten af de paatalte Tilfælde har
kunnet tilskrives Koernes simple Beskaffenhed, daarlig
Fodring eller tilfældige Aarsager.
For skummet Mælk stiller Forholdet sig simplere,
da man kun kan tillægge Mængden af fedtfrit Tørstof
Betydning, med mindre Mælken er solgt som halv-
skummet eller haandskummet Mælk. Fedtindholdet har
ogsaa i de undersøgte ca. 1200 Prøver svinget fra 0,1
til over 2 %, medens det er meget sjældent, at fedtfrit
Tørstof har været til Stede i for ringe Mængde.
For at gøre Mælken holdbar benyttes enten Pasteu-
risering eller Tilsætning af Konserveringsstofrer. I de
1 ilfælde, hvor Mælken er solgt som pasteuriseret, har
den været det. Som Konserveringsstoller til Mælk har
været undersøgt nogle Prøver, der enten var Borsyre
eller Boraks.
Ogsaa Fløde har været underkastet regelmæssig
Kontrol, og det har vist sig, at man undertiden, naar
Fløden koges, tilsætter Mel for at gøre den jævn. En
saadan Meltilsætning er paavist i 24 af de undersøgte
727 Prøver og er naturligvis altid bleven paatalt. Fedt-
indholdet er underkastet store Svingninger, fra under
10—32 °/0, medens Prisen omtrent er ens. I Tilfælde
af, at Fedtindholdet er væsentligt under 10 % finder
Paatale Sted.
Af Ost er hovedsagelig undersøgt de, der gaar i
Handelen under Navn af Klosterost, Appetitost, Knap-
ost, TafTelost, Frokostost o. s. v., da det har vist sig at
være almindeligt, at man til saadanne Oste tilblander
Mel, uden at dette deklareres. Omtrent 40 % af de
indsendte henved 300 Oste har indeholdt betydelige
Mængder Mel, hyppigt 20—30 %.
En Prøve udblødt Ostemasse, der anvendtes som
Tilsætning til disse »Appetitoste«, og som var lavet ved
Udblødning og Sammenæltning af Osteaffald og gamle
Oste, var saa uappetitlig, og hele Fabrikationsnietoden
og de Forhold, hvorunder Tilvirkningen foregik, saa
primitive og grisede, at Varen blev stemplet som
utjenlig til Menneskeføde.
Ved Tilberedning af Pølser er Meltilsætning ogsaa
ret almindelig, navnlig til Kødpølser og Medisterpølser,
men ogsaa i enkelte Spege- og Cervelatpølser er funden
Mel. I alt er der undersøgt henved 300 Pølser, og for
de 35 °/0 er der gjort Indvending mod Salget paa
Grund af Meltilsætning. Cervelat- og Spegepølser farves
ofte med 1 jærefarvestoller, ligesom Pølseskindet næsten
altid er lakeret. I 63 af de undersøgte Pølser blev
paavist kunstige Farvestoffer, der paataltes. Som Kon-
serveringsmidler tjener almindeligst Borsyre og svovl-
syrlige Salte baade til Pølser og andre Kødvarer, under-
tiden er Mængden al sidstnævnte Konserveringsstol saa
stor, at man ligefrem kan smage Svovlsyrlingen.
Kontrollen med Kødvarer besørges i Almindelighed
af Dyrlægerne, og kun i Tilfælde, hvor der har været
Spørgsmaal om Konserveringsstoller, Giftstofler eller
lignende, har Laboratoriet faaet saadanne til Under-
søgelse. Saaledes er undersøgt en Skinke, hvori fandtes
Borsyre, en røget Laks, der ikke var kunstig farvet, og
en Høne, der var død paa Grund af Fodring med Byg,
der var behandlet med Arsenik.
Svinefedt er undersøgt i betydeligt Antal, nemlig
ca. 1500 Prøver. Den eneste Forfalskning, der linder
Sted i noget Omfang af Betydning, er Indblanding af
Bomuldsfrøolie og Stearin i en Del af del fra Amerika
indførte Fedt. Det forlanges, at saadant Fedt kun maa
sælges med tydelig Deklaration af, at del er blandet
amerikansk Fedt eller Fedt tilsat Planteolie. Det
Svinefedt, der tilvirkes her i Landet, er altid fundet
rent, og ogsaa meget af det fra Amerika importerede
Svinefedt er rent. I 10 % af samtlige undersøgte Prø-
ver er funden Bomuldsfrøolie, og kun den ene Tre-
djedel af disse var deklareret paa tilstrækkelig tydelig
Maade. Derimod er det yderst sjældent, at Svinefedtet
har været for surt, harskt eller vandholdigt, og For-
falskning med Paraflnolier, Vaseline eller lignende er
aldrig lunden.
Af Smør og Margarine har Laboratoriet ogsaa under-
søgt en Del Prøver uafhængigt af Smør- og Margarine-
kontrollens Virksomhed. Af de ca. 400 Prøver Smør
indeholdt 1 Prøve 0,3 °/0 Borsyre, i 5 var Vandind-
holdet over 18 %, og 10 var margarineholdige, de 7
af disse var solgte som Skrabesmør, men dette kunde
ikke tages for gode Varer. Det hænder af og til, at
Husmodre foranlediger Politiet til at indsende Smør,
fordi det ved Smeltning udskiller et hvidt klumpet
Bundfald, hvad de tror skyldes Forfalskning med Mar-
garine, men saaledes forholder alt Smør sig som be-
kendt. Nogle Stykker Smørrebrød har ogsaa været
indsendte til Undersøgelse for, hvorvidt der var anvendt
Smør eller Margarine. Det viste sig at være Smør i
alle Tilfældene. Ogsaa Konserveringsstofrer til Smør har
været undersøgte og befandtes at være Borsyre. Af de
godt og vel 700 Prøver Margarine, som Laboratoriet
har foretaget Undersøgelse af, var enkelte foi' stærkt