Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

Forfatter: A.G.V. Petersen

År: 1994

Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 312

UDK: 61(063)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
240 SEKTIONSMODEIS været undersøgt 500 Prøver om Aaret, i de senere Aar dog liere end i de første, da der har været ført regel- mæssig maanedlig Kontrol med den Mælk, der for- handles i vore 8 største Byer, Kjøbenhavn og Frederiks- berg dog undtagne, da disse Kommuner har deres egen Mælkekontrol. Undersøgelsen er væsentligt udført forat konstatere forfalskning enten ved delvis Skumning, ved Tilsætning af skummet Mælk eller Vand, og for at Mælk kan be- legnes som værende af tilfredsstillende Kvalitet, har Laboratoriet fastsat som Minimum for Fedt 23/4 °/ og lor ledtfrit Torstof 8,5 °/ Medens Mængden af Fedt- stof er ret store Variationer underkastet, og Mælken ved rolig Henstand, naar Fløden samler sig paa Over- fladen, bliver langt federe i de øvre Lag end i de nedre, er Indholdet af fedtfrit Tørstof betydeligt mere konstant og forandres saa godt som ikke, fordi Mælken henstaar i Ro. Hertil er det ved Undersøgelsen nød- vendigt at tage Hensyn, og derfor tør man heller ikke, fordi en Mælkeprøve viser et lavt Fedtindhold, stemple den som forfalsket, men der bliver paa ny udtaget 1 løve hos den samme Forhandler. Viser denne nye Prøve et lignende lavt Indhold som den første, under- søges Mælkeleverandørens eller Producentens Mælk, i sidste Tilfælde ved Kontrolmalkning, og viser Stald- prøven sig at være af samme daarlige Beskaffenhed som den solgte Mælk, falder Tilfældet ikke ind under forfalskning, og som Regel viser det sig, at Mælken stammer fra en enkelt Ko eller fra en lille Besætning, <ler laar tarveligt Foder. Er den ny udtagne Prøve derimod betydelig bedre end den første, overlades det til Politiet al udfinde Grunden til den første Prøves daarlige Beskaffenhed. At Tilfældigheder ved Prøve- udtagningen spiller en Rolle viser sig derigennem, at Laboratoriet ofte faar Mælkeprøver med et usædvanlig højt Fedtindhold, Maksimum har i de allerfleste Aar været over 6 % og i et enkelt Aar over 8 %. Paa enkelte store Mælkeforsyningsanstalter, hvor Mælken analyseres, reguleres dens Fedtholdighed ved Tilblanding af mindre fed Mælk, saa at Mælken altid har næsten samme Fedtindhold. Af de her i Laboratoriet undersøgte Prøver af sød Mælk har den ene Tiendedel været af mindre tilfreds- stillende Beskaffenhed, idet enten Indholdet af Fedtstof ellei af fedtfrit Tørstof eller undertiden Mængden af begge har været for ringe. Betydningen af dette Tal maa dog ikke overvurderes, da et enkelt mistænkeligt 1 ilfælde altid vil foraarsage Indkøb af nye Prøver, hvoraf ofte liere kan være underholdige. Paa den anden Side har 3 °/0 af de undersøgte Prøver indeholdt over 4,5 % Fedtstof. Hvor stort et Antal Forfalsk- ninger, der har loreligget eller er bleven konstateret, kan ikke angives, da Resultatet af Politiets Efterforsk- ninger langtfra altid kommer til Laboratoriets Kund- skab, men Hovedparten af de paatalte Tilfælde har kunnet tilskrives Koernes simple Beskaffenhed, daarlig Fodring eller tilfældige Aarsager. For skummet Mælk stiller Forholdet sig simplere, da man kun kan tillægge Mængden af fedtfrit Tørstof Betydning, med mindre Mælken er solgt som halv- skummet eller haandskummet Mælk. Fedtindholdet har ogsaa i de undersøgte ca. 1200 Prøver svinget fra 0,1 til over 2 %, medens det er meget sjældent, at fedtfrit Tørstof har været til Stede i for ringe Mængde. For at gøre Mælken holdbar benyttes enten Pasteu- risering eller Tilsætning af Konserveringsstofrer. I de 1 ilfælde, hvor Mælken er solgt som pasteuriseret, har den været det. Som Konserveringsstoller til Mælk har været undersøgt nogle Prøver, der enten var Borsyre eller Boraks. Ogsaa Fløde har været underkastet regelmæssig Kontrol, og det har vist sig, at man undertiden, naar Fløden koges, tilsætter Mel for at gøre den jævn. En saadan Meltilsætning er paavist i 24 af de undersøgte 727 Prøver og er naturligvis altid bleven paatalt. Fedt- indholdet er underkastet store Svingninger, fra under 10—32 °/0, medens Prisen omtrent er ens. I Tilfælde af, at Fedtindholdet er væsentligt under 10 % finder Paatale Sted. Af Ost er hovedsagelig undersøgt de, der gaar i Handelen under Navn af Klosterost, Appetitost, Knap- ost, TafTelost, Frokostost o. s. v., da det har vist sig at være almindeligt, at man til saadanne Oste tilblander Mel, uden at dette deklareres. Omtrent 40 % af de indsendte henved 300 Oste har indeholdt betydelige Mængder Mel, hyppigt 20—30 %. En Prøve udblødt Ostemasse, der anvendtes som Tilsætning til disse »Appetitoste«, og som var lavet ved Udblødning og Sammenæltning af Osteaffald og gamle Oste, var saa uappetitlig, og hele Fabrikationsnietoden og de Forhold, hvorunder Tilvirkningen foregik, saa primitive og grisede, at Varen blev stemplet som utjenlig til Menneskeføde. Ved Tilberedning af Pølser er Meltilsætning ogsaa ret almindelig, navnlig til Kødpølser og Medisterpølser, men ogsaa i enkelte Spege- og Cervelatpølser er funden Mel. I alt er der undersøgt henved 300 Pølser, og for de 35 °/0 er der gjort Indvending mod Salget paa Grund af Meltilsætning. Cervelat- og Spegepølser farves ofte med 1 jærefarvestoller, ligesom Pølseskindet næsten altid er lakeret. I 63 af de undersøgte Pølser blev paavist kunstige Farvestoffer, der paataltes. Som Kon- serveringsmidler tjener almindeligst Borsyre og svovl- syrlige Salte baade til Pølser og andre Kødvarer, under- tiden er Mængden al sidstnævnte Konserveringsstol saa stor, at man ligefrem kan smage Svovlsyrlingen. Kontrollen med Kødvarer besørges i Almindelighed af Dyrlægerne, og kun i Tilfælde, hvor der har været Spørgsmaal om Konserveringsstoller, Giftstofler eller lignende, har Laboratoriet faaet saadanne til Under- søgelse. Saaledes er undersøgt en Skinke, hvori fandtes Borsyre, en røget Laks, der ikke var kunstig farvet, og en Høne, der var død paa Grund af Fodring med Byg, der var behandlet med Arsenik. Svinefedt er undersøgt i betydeligt Antal, nemlig ca. 1500 Prøver. Den eneste Forfalskning, der linder Sted i noget Omfang af Betydning, er Indblanding af Bomuldsfrøolie og Stearin i en Del af del fra Amerika indførte Fedt. Det forlanges, at saadant Fedt kun maa sælges med tydelig Deklaration af, at del er blandet amerikansk Fedt eller Fedt tilsat Planteolie. Det Svinefedt, der tilvirkes her i Landet, er altid fundet rent, og ogsaa meget af det fra Amerika importerede Svinefedt er rent. I 10 % af samtlige undersøgte Prø- ver er funden Bomuldsfrøolie, og kun den ene Tre- djedel af disse var deklareret paa tilstrækkelig tydelig Maade. Derimod er det yderst sjældent, at Svinefedtet har været for surt, harskt eller vandholdigt, og For- falskning med Paraflnolier, Vaseline eller lignende er aldrig lunden. Af Smør og Margarine har Laboratoriet ogsaa under- søgt en Del Prøver uafhængigt af Smør- og Margarine- kontrollens Virksomhed. Af de ca. 400 Prøver Smør indeholdt 1 Prøve 0,3 °/0 Borsyre, i 5 var Vandind- holdet over 18 %, og 10 var margarineholdige, de 7 af disse var solgte som Skrabesmør, men dette kunde ikke tages for gode Varer. Det hænder af og til, at Husmodre foranlediger Politiet til at indsende Smør, fordi det ved Smeltning udskiller et hvidt klumpet Bundfald, hvad de tror skyldes Forfalskning med Mar- garine, men saaledes forholder alt Smør sig som be- kendt. Nogle Stykker Smørrebrød har ogsaa været indsendte til Undersøgelse for, hvorvidt der var anvendt Smør eller Margarine. Det viste sig at være Smør i alle Tilfældene. Ogsaa Konserveringsstofrer til Smør har været undersøgte og befandtes at være Borsyre. Af de godt og vel 700 Prøver Margarine, som Laboratoriet har foretaget Undersøgelse af, var enkelte foi' stærkt