Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

FÆLLESMØDER 23 Kjøbenhavns Vand værk faar — som i den senere Række Aar — Forsyning med lutter underjordisk Vand, tilvejebragt ved Boringer nord for Byen i indtil to Mils Afstand. Vandet er jernholdigt, bliver derfor iltet, saa at Jernet forvandles til Jerntveilte, der maa filtreres fra. Til dette Øjemed er udført et særligt Anlæg i Nærheden af Søndersø. Medens Forbruget i 1880 var 60 Liter, i 1897 78 Liter pr. Individ pr. Døgn i Gennemsnit, er det derefter jævnt steget til 91 Liter og udgør nu gennemsnitlig pr. Døgn 260,000 Tdr. = 34,000 Kbm., medens Maksimal- forbruget pr. Døgn er 375,000 Tdr. — 49,000 Kbm. I Aaret 1902—03 er Vandværket udvidet med en ny Pumpestation i Bispeengen, som supplerer det gamle Værk, idet det filtrerer og oppumper den Del af Vand- forbruget, som det gamle Værk ikke kan magte. Fore- løbig pumpes direkte i Ledningsnettet, men det paa- tænkes at bygge en større Højdebeholder ved Brønshøj Bakkegaard, til hvilken Beholder senere skal oppumpes en Del af den Vandmængde, der paatænkes indvundet ved de nye Boringer sydvest for Byen i Lille Vejleaa- dalen, hvor et nyt Pumpeværk er foreslaaet anlagt ved Pilemølle. Resten af den her oppumpede, iltede og filtrerede Vandmængde bliver at føre til Højdebeholderne i Søndermarken, for derfra at tilflyde Pumpestationen ved St. Jørgens Sø, der fungerer som Relaisstation og giver Vandet det manglende Tryk, som Søndermarks- beholderen ikke kan give. Frederiksberg Vandforsyning. Gennemsnit pr. Indiv. Maks. pr. Døgn. Totalt Forbrug, pr. Døgn. 1897 88 Liter 67,000 Tdr. 15 Mill. Tdr. 1903 95 - , 88,000 - 20 — - Ogsaa Anlægene til Fjernelse af Byens Uren- lig hed er have i de sidste 5 Aar gjort betydelige Frem- skridt. Hvad først angaar Dagrenovationen, de faste Affaldsstoffer, da er der for selve Kjøbenhavns Kommune ingen væsentlige Fremskridt at notere. Affaldet samles i Husene i Beholdere, omhældes paa Gaden i Vogne og køres bort til Oplagspladser, hvor det (lækkes med Muldjord og senere overgives til Dyrkning. Frederiks- berg Kommune er imidlertid i Lag med at fuldbyrde en fuldstændig Revolution paa dette Omraade, idet den har opført en Forbrændingsanstalt ved Siden af Kommunens nye Hospital, efter engelsk Mønster, med Ovne efter Deas Konstruktion. Forbrændingsprodukterne ledes ind under et Dampkedelanlæg, der anvender sin Damp til Drift af de Dampmaskiner, hvormed Elektri- citeten til selve Anstalten og til Belysning af Hospitalet tilvirkes, medens Spildedampen fra Dampmaskinerne bruges til at opvarme Vand i et System af »boilere«. Dette varme Vand pumpes til Hospitalet og dækker dettes Forbrug til Bade, Varmtvandsforsyning og en Del af Opvarmningen. Under Ovnene indblæses Luft ved elektrisk drevne Blæsere, og Luften opvarmes ved en Regenerator, der ogsaa opvarmer Forbrændingsprodukterne. En mere elegant Kombination og Udnyttelse af Varmen kan vanskelig etableres. Bortfjernelsen af flydende Urenligheder sker ved et i begge Kommuner gennemført Kloak- system. I den siden sidste tekniske Kongres forløbne Tids- periode er der med Hensyn til Kloakvæsenet sket et betydningsfuldt Fremskridt derigennem, at der er bygget et gennemført System af intercepting sewers, af- skærende Kloakker. Tidligere havde alle Byens Kloakker Af- løb til Havnen paa forskellige Punkter, og Havnen var paa sine Steder saa opfyldt af stinkende Mudder, at det kunde spores over større Dele af Byen og sikkert havde sin skadelige Indflydelse paa Byens sanitære Forhold. De gamle Kloakker udmundede alle omtrent i Højde med daglig Vandstand i Havnen. Der er da paa begge Sider af Havnen og de til den stødende Kanaler bygget af- skærende Kloakker, der ligge dybere end de gamle Udløb, og gennem hvilke Kloakvandet sluttelig føres til en Pumpestation paa Amager ved Kløvermarksvej, hvorfra alt Spildevand udpumpes gennem to Ledninger til Konge- dybet paa en Vanddybde af ca. 30 Fod under Vand- overfladen. Da indgaaende Undersøgelser have vist, at der stadig er en ret betydelig Strøm i Øresund, og da Spildevandet opspædes i den store Vandmasse, blive Urenlighederne hurtigt bortførte langt uden for Byens Omraade, iltede og opløste. Da Ledningerne, der føre til Pumpestationen, maa have et vist Fald og derved komme dybere og dybere ned, eftersom de føres frem, har det været nødvendigt og økonomisk at anvende en Mellempumpestation saavel i Nord som i Syd. Ved disse Mellemstationer findes altsaa Dybde- punkter, hvorfra Vandet pumpes op i en Ledning, der fører det videre og sluttelig ender ved Hovedpumpe- stationen paa Amager. Den nordre Pumpestation og Stationen paa Kløvermarksvej drives ved Dampkraft, den sydlige Station ved Elektricitet. For at naa til Hovedledningen paa Amager har det været nødvendigt paa to Steder at krydse Havnen, og paa to Steder at krydse Sidekanaler til Havnen. Paa disse Steder ere Kloakkerne førte under Havnens og Kanalens Bund ved dykkede Ledninger, af hvilke den ene gaar gennem en Tunnel under Havnens Bund. De andre to ere udførte af dobbelte Pladejernsrør, med Mellemrummet udstøbt med Cement, en Konstruktion, som vistnok er ny. Endvidere findes der ved hvert af de gamle Kloak- udløb en Undervandssluse med dobbelte Porte eller Klapper, saaledes at Søvandet ikke kan trænge ind i Kloakkerne og derigennem atter ide afskærende Ledninger. Da disse kun optage Spildevandet plus en mindre Regnmængde, har det været særlig magtpaaliggende, at Mængden af det Regnvand, som ved stærkere Regn gaar over Overfald ud gennem Sluserne, blev saa lille som muligt, hvor Overfaldene have Afløb til Havnens Kanaler, hvori Strømmen er ringest, og derfor er der ved alle de Overfald, der ikke føre til Kanalerne, anbragt Regulatorer, der aflukke automatisk ved Hjælp af Svømmere for Forbindelsen mellem de gamle Kloakker og de afskærende Ledninger. Hele Pumpekraften vil da i saa Tilfælde komme til at virke alene paa de afskærende Ledninger, der ligge langs med Kanalerne. Alle disse her kortelig beskrevne Anlæg have givet Anledning til en Mængde særlige Bygværker og Kon- struktioner, og allerede den Omstændighed, at alle An- lægene ere beliggende under Grundvandet og Havets