Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903
Forfatter: A.G.V. Petersen
År: 1994
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 312
UDK: 61(063)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
FÆLLESMØDER
Overflade, har medført Overvindelsen af betydelige Van-
skeligheder og mangen Gang Risiko ved Passagen under
Fundamenterne af bestaaende Huse.
De udførte Arbejder ved de afskærende Ledninger
med tilhørende Pumpestationer have i alt medført en
Bekostning af lidt over 6 Millioner Kroner, hvoraf dog
ca. 550,000 Kroner ere niedgaaede til Hjælpeledninger,
der ere foraarsagede ved de samtidig udførte Land-
dannelser ved Frihavnen og Godsbanegaarden.
En Følge af Gennemførelsen af de afskærende
Ledninger har været, at man, efter at jeg for nogle og
tyve Aar siden rejste Spørgsmaalet om Indførelsen af
Vandklosetter, endelig har skredet til at tillade deres
Anbringelse, og, skønt man ikke har villet gaa til at
gøre dette obligatorisk, vinde de — jeg tør vel sige
selvfølgelig — en rivende Udbredelse, saaledes at der
allerede nu findes 12,200 W. C., hvoraf 2300 paa Fre-
deriksberg.
Den øvrige Del af Byen betjenes endnu af et for-
bedret Tøndesystem med en Renholdningsstation ved
Siden af Kloakpumpestationen ved Kløvermarksvej, men
det maa kun betragtes som et Tidsspørgsmaal, naar den
har udspillet sin Rolle, saa meget mere som det stadig
bekræfter sig, at kun Landmændene i den aller nærmeste
Del af Byens Omegn kunne staa sig ved at købe Byens
Efterladenskaber, og Forsøgene paa at blive af dermed
ved Transport paa Jernbane hidtil have bragt ret
kummerlige Resultater, saaledes at Kloakpumpestationen
maa hjælpe til med at faa det overflødige pumpet ud i
Øresund, efter at det er opspædt i Kloakvandet.
Jeg skal hermed slutte disse Meddelelser, som i alt
Fald ville have givet det Indtryk, at der i de sidste
6 Aar siden sidste tekniske Kongres paa mange Omraader
har fundet en ret livlig Udvikling Sted i Staden Kjøben-
havn paa de tekniske Omraader.
Hygiejniske Fremskridt i Kjøbenhavn.
Af Etatsraad, Stadslæge E. M. Hoff.
Højstærede Forsamling!
Naar jeg i Tilslutning til den foregaaende Talers
interessante Meddelelser skal gøre nogle supplerende
Bemærkninger om hygiejniske Fremskridt i Kjøbenhavn,
skal jeg først bringe i Erindring, at det i Aar er 15 Aar
siden — det var i 1888 —, at skandinaviske Hygiejnikere
sidst var samlede til et lignende Stævne lier i Staden;
mine Bemærkninger vil altsaa nærmest referere sig til
Tiden derefter. En enkelt Undtagelse herfra skal jeg
dog gøre ved at minde om, at Kjøbenhavn, den Gang
det sidste Møde fandt Sted, kort forinden havde faaet
en ny Sundhedsvedtægt, der i mere end een Retning
havde bragt os noget nyt og noget godt.
Sundhedsvedtægten af 1886 indeholdt udførlige
Regler om Foranstaltninger overfor smitsomme Syg-
domme; dens Forskrifter i saa Henseende kom paa
Here Punkter til at afgive Forbillede, da der kort efter
blev Spørgsmaal om at trælle Lovgivningsbestemmelser
af denne Art for hele Landet.
Den samme Vedtægt indførte et ordnet Tilsyn fra
Sundhedskommissionens Side med PI ej e b ø r n s fo r h o 1 d;
ogsaa disse Bestemmelser blev Mønster for senere Lov-
givningsbestemmelser.
Endvidere etablerede Sundhedsvedtægten Slagtetvang
og ordnet Kød kontrol i Hovedstaden.
Og endelig stillede Vedtægten et større Læge-
personale til Sundhedskommissionens Raadighed med
den Opgave at bistaa Kommissionen ved Sundhedsved-
tægtens Gennemførelse.
Denne Sundhedsvedtægt er endnu i Kraft; der er
næppe Tvivl om, at den nu efter 17 Aars Forløb kan
trænge til Revision, til Ændringer paa et og andet
Punkt, men da den fremkom, betegnede den utvivlsomt
et meget betydeligt Fremskridt; det er paa det Grundlag,
den har givet os, vi siden har arbejdet, og den bør
derfor ikke lades unævnt, naar Talen er om hygiejniske
Fremskridt overhovedet.
Af hygiejniske Fremskridt fra de senere Aar har
den foregaaende Taler allerede nævnet en stor Mængde,
deriblandt nogle af de allervæsentligste. — At Byens
Drikkevandsforsyning nu alene foregaar fra arte-
siske Boringer, der levere et saa at sige kimfrit, næsten
idealt Drikkevand, at Byens Kloakvæsen er omordnet
paa en Maade, der ganske befrier Havnen for Spilde-
vandstilløb, idet alt Kloakindholdet pumpes ud paa dybt
Vand i Drogden, at Overgang til Vandklosetsystemet
derved er muliggjort, at Byens Renovationsvæsen
for Natrenovationens Vedkommende er ordnet paa en i
enhver Henseende tilfredsstillende Maade, det er alt-
sammen Foranstaltninger, som ikke blot kunne paaregne
den største Opmærksomhed fra et teknisk Synspunkt,
men som selvfølgelig i sanitær Henseende ere af frem-
ragende Betydning.
Af Foranstaltninger, som ikke allerede have fundet
Omtale, skal jeg først berøre et Par Statsforanstaltningcr,
som altsaa komme hele Landet og i første Række Ho-
vedstaden til Gode.
Hygiejnen har for saa vidt været Stedbarn her til
Lands, som vi ikke hidtil have haft nogen særlig
Lærestol i Hygiejne. Undervisningen i dette Fag
er hidtil dels drevet som Appendiks til den retsmedicin-
ske Undervisning, dels overladt privat, statsunderstøttet
Docentvirksomhed. — Nu er der for 5 Aar siden under
Universitetet oprettet et hygiejnisk Laboratorium,
hvor der samles Materiale til Belysning af Landets
hygiejniske Forhold, og hvor yngre Læger, særlig Em-
bedslæger, ved praktiske Øvelser kunne supplere den
mindre fuldkomne teoretiske Uddannelse. — Dette er
ikke alene i sig selv et Fremskridt, men vi haabe tillige,
at Oprettelsen af dette Laboratorium snart maa blive
fulgt af Oprettelsen af den længe savnede Lærerpost i
Hygiejne ved Universitetet.
En anden Statsanstalt, som for ikke lang Tid siden
har set Dagens Lys, er det i Fjor aabnede Serumin-
stitut, som dels har den teoretiske Opgave at følge og
deltage i Serumforskningen, dels den praktiske Opgave
at tilvirke Serum — for Tiden navnlig Difteriserum —
til Brug for de af Landets Læger, som ønske at anvende
det. — Anstalten er i enhver Henseende en Mønster-
anstalt, som sikkert gør Landet Ære.
En tredie Institution, jeg her skal nævne, er det