Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

24 FÆLLESMØDER Overflade, har medført Overvindelsen af betydelige Van- skeligheder og mangen Gang Risiko ved Passagen under Fundamenterne af bestaaende Huse. De udførte Arbejder ved de afskærende Ledninger med tilhørende Pumpestationer have i alt medført en Bekostning af lidt over 6 Millioner Kroner, hvoraf dog ca. 550,000 Kroner ere niedgaaede til Hjælpeledninger, der ere foraarsagede ved de samtidig udførte Land- dannelser ved Frihavnen og Godsbanegaarden. En Følge af Gennemførelsen af de afskærende Ledninger har været, at man, efter at jeg for nogle og tyve Aar siden rejste Spørgsmaalet om Indførelsen af Vandklosetter, endelig har skredet til at tillade deres Anbringelse, og, skønt man ikke har villet gaa til at gøre dette obligatorisk, vinde de — jeg tør vel sige selvfølgelig — en rivende Udbredelse, saaledes at der allerede nu findes 12,200 W. C., hvoraf 2300 paa Fre- deriksberg. Den øvrige Del af Byen betjenes endnu af et for- bedret Tøndesystem med en Renholdningsstation ved Siden af Kloakpumpestationen ved Kløvermarksvej, men det maa kun betragtes som et Tidsspørgsmaal, naar den har udspillet sin Rolle, saa meget mere som det stadig bekræfter sig, at kun Landmændene i den aller nærmeste Del af Byens Omegn kunne staa sig ved at købe Byens Efterladenskaber, og Forsøgene paa at blive af dermed ved Transport paa Jernbane hidtil have bragt ret kummerlige Resultater, saaledes at Kloakpumpestationen maa hjælpe til med at faa det overflødige pumpet ud i Øresund, efter at det er opspædt i Kloakvandet. Jeg skal hermed slutte disse Meddelelser, som i alt Fald ville have givet det Indtryk, at der i de sidste 6 Aar siden sidste tekniske Kongres paa mange Omraader har fundet en ret livlig Udvikling Sted i Staden Kjøben- havn paa de tekniske Omraader. Hygiejniske Fremskridt i Kjøbenhavn. Af Etatsraad, Stadslæge E. M. Hoff. Højstærede Forsamling! Naar jeg i Tilslutning til den foregaaende Talers interessante Meddelelser skal gøre nogle supplerende Bemærkninger om hygiejniske Fremskridt i Kjøbenhavn, skal jeg først bringe i Erindring, at det i Aar er 15 Aar siden — det var i 1888 —, at skandinaviske Hygiejnikere sidst var samlede til et lignende Stævne lier i Staden; mine Bemærkninger vil altsaa nærmest referere sig til Tiden derefter. En enkelt Undtagelse herfra skal jeg dog gøre ved at minde om, at Kjøbenhavn, den Gang det sidste Møde fandt Sted, kort forinden havde faaet en ny Sundhedsvedtægt, der i mere end een Retning havde bragt os noget nyt og noget godt. Sundhedsvedtægten af 1886 indeholdt udførlige Regler om Foranstaltninger overfor smitsomme Syg- domme; dens Forskrifter i saa Henseende kom paa Here Punkter til at afgive Forbillede, da der kort efter blev Spørgsmaal om at trælle Lovgivningsbestemmelser af denne Art for hele Landet. Den samme Vedtægt indførte et ordnet Tilsyn fra Sundhedskommissionens Side med PI ej e b ø r n s fo r h o 1 d; ogsaa disse Bestemmelser blev Mønster for senere Lov- givningsbestemmelser. Endvidere etablerede Sundhedsvedtægten Slagtetvang og ordnet Kød kontrol i Hovedstaden. Og endelig stillede Vedtægten et større Læge- personale til Sundhedskommissionens Raadighed med den Opgave at bistaa Kommissionen ved Sundhedsved- tægtens Gennemførelse. Denne Sundhedsvedtægt er endnu i Kraft; der er næppe Tvivl om, at den nu efter 17 Aars Forløb kan trænge til Revision, til Ændringer paa et og andet Punkt, men da den fremkom, betegnede den utvivlsomt et meget betydeligt Fremskridt; det er paa det Grundlag, den har givet os, vi siden har arbejdet, og den bør derfor ikke lades unævnt, naar Talen er om hygiejniske Fremskridt overhovedet. Af hygiejniske Fremskridt fra de senere Aar har den foregaaende Taler allerede nævnet en stor Mængde, deriblandt nogle af de allervæsentligste. — At Byens Drikkevandsforsyning nu alene foregaar fra arte- siske Boringer, der levere et saa at sige kimfrit, næsten idealt Drikkevand, at Byens Kloakvæsen er omordnet paa en Maade, der ganske befrier Havnen for Spilde- vandstilløb, idet alt Kloakindholdet pumpes ud paa dybt Vand i Drogden, at Overgang til Vandklosetsystemet derved er muliggjort, at Byens Renovationsvæsen for Natrenovationens Vedkommende er ordnet paa en i enhver Henseende tilfredsstillende Maade, det er alt- sammen Foranstaltninger, som ikke blot kunne paaregne den største Opmærksomhed fra et teknisk Synspunkt, men som selvfølgelig i sanitær Henseende ere af frem- ragende Betydning. Af Foranstaltninger, som ikke allerede have fundet Omtale, skal jeg først berøre et Par Statsforanstaltningcr, som altsaa komme hele Landet og i første Række Ho- vedstaden til Gode. Hygiejnen har for saa vidt været Stedbarn her til Lands, som vi ikke hidtil have haft nogen særlig Lærestol i Hygiejne. Undervisningen i dette Fag er hidtil dels drevet som Appendiks til den retsmedicin- ske Undervisning, dels overladt privat, statsunderstøttet Docentvirksomhed. — Nu er der for 5 Aar siden under Universitetet oprettet et hygiejnisk Laboratorium, hvor der samles Materiale til Belysning af Landets hygiejniske Forhold, og hvor yngre Læger, særlig Em- bedslæger, ved praktiske Øvelser kunne supplere den mindre fuldkomne teoretiske Uddannelse. — Dette er ikke alene i sig selv et Fremskridt, men vi haabe tillige, at Oprettelsen af dette Laboratorium snart maa blive fulgt af Oprettelsen af den længe savnede Lærerpost i Hygiejne ved Universitetet. En anden Statsanstalt, som for ikke lang Tid siden har set Dagens Lys, er det i Fjor aabnede Serumin- stitut, som dels har den teoretiske Opgave at følge og deltage i Serumforskningen, dels den praktiske Opgave at tilvirke Serum — for Tiden navnlig Difteriserum — til Brug for de af Landets Læger, som ønske at anvende det. — Anstalten er i enhver Henseende en Mønster- anstalt, som sikkert gør Landet Ære. En tredie Institution, jeg her skal nævne, er det