Beretning Om Den Tekniske Og Hygiejniske Kongres I Kjøbenhavn
Den 24.-27. Juni 1903

FÆLLESMØDER 25 Finsenskc Lysinstitut. Det er ingen Statsinsti- tution, det er rejst ved et Par energiske Privatmænds personlige Offervillighed, men det har efterhaanden op- naaet en betydelig Støtte fra Statens Side. Det modtager til Lysbehandling Lupuspatienter fra hele Landet, til Dels ogsaa fra Udlandet, og de Resultater, man paa Instituttet har naaet, har vakt Opmærksomhed, ogsaa udenfor Landets Grænser. Medens Hudtuberkulosen kan have den største Be- tydning for de enkelte Individer, den rammer, spiller den for Samfundet en underordnet Rolle i Sammen- ligning med de andre Former af Tuberkulose — og i første Række da Lunge tuberkulose —; denne Syg- dom har hærget Befolkningen her som andet Steds, og Samfundet har her som andet Steds gjort Front mod den. Tuberkulosesagen og Sanatoriesagen staar paa Dagsordenen, og Kjøbenhavns Kommune er her gaaet i Spidsen med Opførelse af Boserupsanatoriet. — Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse har senere dels opført, dels planlagt Sanatorier paa forskel- lige Steder i Landet, ved privat Initiativ er der ved Vejlefjord rejst et Sanatorium for mere bemidlede, og Staten har ydet forskellige Kystsanatorier for skro- fuløse Børn betydelige Subventioner. Ogsaa overfor de to andre Samfundsonder, man plejer at nævne jævnsides med Tuberkulosen, Alko- holismen og Kønssygdommene, har man saa smaat begyndt at røre paa sig; der er oprettet en »Forening til Kønssygdommenes Bekæmpelse«, og der har ved Siden af de bestaaende og stadig voksende Afholds- organisationer ogsaa dannet sig en Afholdsforening blandt Lægerne, som Tilfældet er i flere Nabolande. — Alt i alt har vi dog her desværre ingen nævneværdige Fremskridt at pege paa. De betydningsfulde og vanske- lige Opgaver, der her ligge for, maa det være forbe- holdt Fremtiden at løse. Udviklingen af Byens Hospitalsvæsen er alle- rede i Forbigaaende berørt af den foregaaende Taler. — Ved Siden af de betydelige Ombygninger og Tilbygninger, der er foretaget paa de bestaaende Hospitaler, hai' Kommunen tillige oprettet et Par nye mindre Hospitaler, hvert paa 70 Senge, det ene i den nordlige, det andet i den sydlige Del af Byen. — Her findes nu omtrent 4100 disponible Sygehussenge eller omtrent 1 Seng for hver 100 Indbyggere; af disse raader Kommunen om- trent over de 3000, — altsaa en ganske rigelig For- syning, og dog har en Kommission, der nylig har beskæftiget sig med disse Spørgsmaal, tilraadet snarest at paabegynde Opførelsen af et stort nyt Kommune- hospital paa mindst 600 Senge. — Det har her drejet sig om at holde Skridt ikke alene med Tilvæksten i Befolkningen, men ogsaa med den voksende Tilbøjelighed til at søge Hospitalsbehandling. Dels som en Følge af Sygekassevæsenets Udvikling, dels som en Følge af Epidemilovens Bestemmelser om vederlagsfri Sygehus- behandling af visse smitsomme Sygdomme finder Hos- pitalsindlæggelse her Sted efter en stor Maalestok. Der er Sygdomme som Difteri, Tyfoidfeber, Skarlagens- feber og epidemisk Hjernerygmarvsbetændelse, for hvis Vedkommende 60—70—80 indtil op mod 90 % af alle Tilfælde behandles paa Hospital. Det vidner om en Tillid til Hospitalslæger og Hospitalsstyrelse, der ubetinget maa betegnes som cl Fremskridt. I Forbindelse med Hospitalsvæsenet kan det nævnes, at der ved Kommunens Foranstaltning er oprettet Dia- gnosestationer, først for Difteri, senere for Lunge- tuberkulose og tyfoid Feber, hvor Byens Læger uden Vederlag kan faa anstillet bakteriologisk Undersøgelse til Sikring af tvivlsomme Diagnoser. Stationerne benyttes i meget betydeligt Omfang af Byens Læger. Af kommunale Byggeforetagender har foruden Hos- pitalerne ogsaa de nye Skolebygninger allerede fundet Omtale. — Der vilde her ogsaa være Anledning til at nævne forskellige Nybygninger under Fattig- væsenet, saavel det nye Alderdomshjem i Møllegade som den projekterede Arbejdsanstalt paa Amager. An- læget af en ny Kirkegaard i den nordlige Del af Byen og i Forbindelse dermed Ligbrændingssagens Fremgang kunde ligeledes fortjene Omtale. — Det vilde være af Interesse at berøre forskellige Lovgivningsfor- anstaltninger som den nye Fabrikslov, den ændrede Karantænelov og den reviderede Epidemilov — alle af forholdsvis ny Dato —, ligeledes de forskellige Tillæg til Sundhedsvedtægten for Kjøbenhavn, som i Aarenes Løb ere udarbejdede; om Tilsyn med Bagerier, om Indretning af Vandklosetter, om Kontrol med Mælkehandel m. m., men Tiden vil ikke tillade at komme nærmere ind herpaa. Kun et enkelt Forhold skal jeg endnu til Slutning berøre, nemlig den betydelige territorialeUdvidelse af Byen, som i de senere Aar har fundet Sted ved Ind- lemmelse af forskellige Nabokommuner mod Nord, Vest og Syd. — Byen, som tidligere var godt 4000 Tdr. Land stor, er derved forøget med ca. 3000 Tdr. Land mod Nord, ca. 2000 Tdr. Land mod Vest og ca. 3000 Tdr. Land mod Syd, og den spænder nu over et Areal, der er mere end 3 Gange saa stort som for faa Aar siden. Naar jeg nævner dette til sidst, er det, fordi det her ikke drejer sig saa meget om Nutiden som om Frem- tiden. Der er ved denne store Arealtilvækst aabnet Muligheder for en Regulering af Bebyggelsesforhold, for Tilvejebringelsen af gode og sunde Boliger særlig for den ubemidlede Del af Befolkningen, for at skaffe Lys og Luft ind i Gader og Huse og for lidt efter lidt at fjerne sundhedsskadelige industrielle Anlæg fra den tæt- bebyggede indre By; saafremt disse Muligheder, som det tør haabes, udnyttes med klog Forudseenhed, vil den stedfundne Udvidelse selvfølgelig kunne blive af den største Betydning for Byens fremtidige Hygiejne. Det ligger jo nær at spørge, om de her berørte Foranstaltninger har haaret nogen Frugt, om de har sat sig noget paaviseligt Spor i Befolkningens Leve- vilkaar. — Jeg skal til Belysning af dette Spørgsmaal tillade mig at meddele nogle faa Tal fra Kjøbenhavns Befolkningsstatistik, Sygelighedsstatistik og Dødeligheds- statistik for de sidste 20 Aar. Kjøbenhavns Befolkning udgjorde den 1. Januar 1882 ca. 252,000 Mennesker. — 20 Aar efter, den 1. Ja- nuar 1902, var Folketallet steget til ca. 383,000 Menne- sker. — Men heraf falde de 18,000 paa de to umiddel- bart forinden i Hovedstaden indlemmede Sogne, Brønds- høj og Valby, som i denne Sammenhæng maa lades 4