Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

12 Kratostaten. Fig. 7. Kratostatens Princip. Den drives sammen med Arbejdsmaskinerne saaledes, at deres og dens Hastigheder maa følges fuldstændig ad. Desuden har den en saadan Forbindelse med Glideremmen eller dens Skiver, at disse automatisk bringes til at drive Kratostaten jevnt og dermed ogsaa Arbejdsmaskinen jevnt. Skematisk kan Kratostaten fremstilles som Fig. 7 viser. En Rem uden Ende hænger over de to Skiver A og B med faste Aksler og bærer i sine to Dølier de løse Skiver a og b, hvis Aksler atter bærer Lodderne M og L. Akslen B bæ- rer eller driver ved en Rem et Vindfang, der i Luften møder en Modstand mod at blive drejet rundt. Da nu L er større end M, vil Skiven B blive dreven rundt med Trækket x/2 L—x/2 M; og dette konstante Træk, der virker paa en Modstand, som vokser med Hastigheden i anden Potens, vil give B en jevn Hastighed, og b vilde altsaa dale, dersom ikke Skiven A, der drives af Møllen, netop trak ligesaa megen Rem op, som Skiven B afleverer. Det er imidlertid dette, som besørges automatisk derved, at jo højere L befinder sig, des stærkere bringes Glideremmen til at glide, og omvendt. Dersom nemlig Skiven A løber for hurtigt, vil Loddet b hæves, og derved vil Glideremmen komme til at glide mere; og dersom Kratostatens øverste Skive ikke trækker Rem op lige saa hurtigt, som denne løber ned fra B, vil Loddet b dale, og Glideremmen vil tage bedre fat. Maaden, hvorpaa Glideremmen paavirkes af Kratostaten, kan vælges forskellig. Saaledes har der været brugt en Stramrulle paa en Vægtstang. Naar Kratostatloddet L gaar ned, skal det altsaa være saaledes forbundet med Vægtstangen, at Stramrullen trykker paa Glideremmen, saa at denne tager niere med sig. Denne Frem- gangsniaade, som navnlig kan være at anvende, hvor man vil regu- lere nogle allerede eksisterende Aksler, der ikke godt kunne om- dannes til Vippeaksler, fordrer, at Remmen er nogenlunde glat paa begge Sider, da dens indvendige Side vender mod Skiverne og dens udvendige mod Stramrullen. Mest har Forsøgsmøllen dog brugt at lade Forlaget være en