Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Regulering ved Kratostat. 13 Vippeaksel, og dette er atter bleven iværksat paa et Par forskellige Maader. Simplest er det at fæste det ene Akselleje paa en fast Bjælke, saa at det ikke kan gaa op og ned, men vel tillade Akslen at af- vige lidt fra den fuldkommen vandrette Stilling. Det andet Aksel- leje derimod fæstes paa en Bjælke, der kan hæves og sænkes af Kratostaten. Glideremmen selv bør i hvert Fald være nogenlunde lodret, og i det her nævnte Tilfælde er det mindre væsentlig, hvil- ken Retning den anden Rem har (den, hvormed Forlaget driver Arbejdsmaskinen), naar den blot anbringes nær ved det ubevæge- lige Akselleje; thi da vil Akslens Vipninger ikke stramme og slappe sidstnævnte Rem i nogen kendelig Grad, medens Glideremmen bør være nærmere ved det bevægelige Akselleje for at kunne strammes og slappes, uden at Akslen behøver at gøre ret store Bevægelser. Endelig kan man som i Maskinrummet, Fig. 4, lade Glide- akslen Y’s to Lejer være anbragte paa et Par Arme a, som hæves og sænkes samtidig, saa at Akslen føres parallel med sig selv op og ned; og man bør da lade Vippeakslens anden Rem b, den, der trækker Arbejdsmaskinen, have en Retning, der er omtrent vinkel- ret paa Glideremmens Retning c, saa at den ikke strammes eller slappes ved Glideremskivens Bevægelser. Der staar endnu tilbage at angive, hvorledes Kratostaten paa- virker Vippeakslen. Naar Møllen gaar for hurtigt, saa at Loddet L stiger, skal Vippe- akslen løftes. Men herved vil Loddet saa at sige blive tungere, og Kratostatens Vindfang vil drives hurtigere rundt, hvad det ikke burde. Det gælder altsaa om, at det Træk, som skal til for at løfte Vippeakslen, bliver saa lille som mulig. Nu kan man ganske vist anbringe en temmelig uligearmet Vægtstang, hvor Kratostaten træk- ker i den lange Arm, medens den korte tjener til at løfte Vippe- akslen; thi denne skal kun bevæges et meget kort Stykke, medens Kratostatloddet kan gaa et langt. Ja, man kan endog lade en ulige- armet Vægtstang d virke paa den lange Arm af en anden uligearmet Vægtstang e — saaledes er det indrettet baade paa den gamle og den ny Forsøgsmølle (Fig. 4); men der bliver dog lidt større Be- lastning paa Kratostaten, saa at den gaar lidt hurtigere, naar Lod- det er højt oppe, end naar det er lavt nede. Vil man derfor have en meget fin Regulering, som f. Eks. til en Dynamo, der giver Strøm til elektr. Glødelamper, maa man end ikke lade Kratostatsnoren f virke paa Vægtstangen direkte eller over en Tridse, men man bør