Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
Emne: Nielsen og Lydiche
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Elektromotor.
lede den over en langsomt gaaende Aksel g paa en saadan Maade,
at hvis der holdes den mindste Smule igen i Snoren fra Kratosta-
tens Side, vil Akslen tilvejebringe det fornødne Træk i Vægtstangen;
men naar der ikke holdes igen, glider Akslen under Snoren. Aks-
len bør helst være meget langsomtgaaende, da den ellers let varmer
Snoren, og findes en saadan ikke, bør man anbringe den til det
samme, g.
Endelig skal det bemærkes, at Kratostatens løse Skiver bør
være Kantskiver, for at »Remmen uden Ende« bedre kan holdes
paa sin Plads; og det ligger i Sagens Natur, at Remmen bør være
glat paa begge Sider, da den vender den ene Side imod den øverste
faste og de to løse Skiver, medens den vender den anden Side mod
den nederste faste Skive. Bedst er en sammenlimet, ikke for tyk
Læderrem. Det lille Lod er til for at holde Orden paa Remmen og
navnlig for at hindre Remglidning over den nederste faste Tridse.
Det lille Lod maa derfor ikke være altfor lille; men man kan selv-
følgelig ligesaa godt variere Kratostatens og dermed Arbejdsmaski-
nernes Hastighed ved Variering af det lille Lods som af det store
Lods Størrelse, da det er Forskellen, der er bestemmende for Ha-
stigheden.
Det kan blive nødvendigt at sørge for, at de to løse Skiver ikke
komme til at dingle eller vride sig højre og venstre om. Dette kan
man hindre ved at forsyne Lodderne eller deres lodrette Stang med
en Styring, f. Eks. en vandret Stang h med en Rulle paa Enden,
som bevæger sig op og ned mellem Stativets to Planker k.
Saaledes blive Akslerne Y og Z regulerede, og den sidste driver
Forlagene (foroven tilhøjre uden for Billedet), hvorfra atter Dyna-
moerne drives.
I Maskinrummet Fig. 8 befinder sig endvidere en Elektromotor
paa 2 HK., som drives af Akkumulatoren, saa at Forsøgsmøllen
disponerer over Bevægkraft til enhver Tid. Denne Motor , er hidtil
mest bleven brugt til Studiet af Vingeformer o. 1., hvorom sidste Del
af dette Hefte handler.
Motoren har nemlig drevet en af de to Propellere p og r, der
ligeledes have været anbragte i Maskinrummet. Paa dette Sted
findes der nemlig i det ellers fliselagte Gulv et Universalfundament,
bestaaende i 2 nedmurede Skinner paa Kryds og to overlagte paa
Tværs, som kunne stilles paa forskellige Maader, saa at det saa at
sige vil kunne tjene til Befæstelse af enhver Maskine. De to Pro-
pellere befinde sig i Enden af to Cylindre, P og R, dannede af