Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

IL VEJRMØLLERS ARBEJDSEVNE. Der er stadig megen Bevægelse blandt Folk m. H. t. Spørgs- maalet om, hvorledes en Mølle, navnlig dens Vinger bør være. Nogle holde sig trolig til det overleverede, medens andre mene at have Planer til noget bedre. Gennemgaaende faar man Indtryk af, at hine staa sig bedst, skønt man skulde tro, at der i vore Dage stod Erfaringer og Hjælpemidler til Tjeneste, som Fortidens Mølle- byggere ikke have kendt eller havt. Derfor haaber mangen en at kunne udpege ny Veje, saa meget mere som de, der ere konserva- tive m. H. t. Møllebyggeri, ikke give anden Begrundelse af deres Fremgangsmaade end, at saaledes plejer man at gøre; og der er derfor her et Punkt, livor Forsøgsmøllen gerne skulde yde et væsentligt Bidrag — om mulig, sige et afgørende Ord, hvorved meget Hovedbrud og mange Pengetab kunde spares, og Kræfterne lægges paa mere frugtbringende Punkter. I et Arbejde, der er forelagt Ingeniørforeningen (»Ingeniøren« 1897, Nr. 10) er denne Sag behandlet paa den Maade, at visse be- stemte Møllemodeller — med plane, bøjede eller brækkede Vinge- flader, med større eller mindre Smig, med 4, 6, 8, 16 Vinger, med større eller mindre Belastninger og dertil svarende Hastigheder — bleve udsatte for en konstant kunstig Vind med kendt Hastighed. Med et Bremsedynamometer og et Tælleværk blev der maalt, hvor stort et Arbejde der under de og de givne Forhold blev optaget i Mølleakslen. Som Hovedresultater af disse Forsøg kan nævnes: 1) at mange Vinger — altsaa et stort Vingeareal — kræve et større Smig og en langsommere Gang end faa Vinger for at give størst Arbejdsevne;