Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
Emne: Nielsen og Lydiche
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
Tidligere Resultater.
2) at Arbejdsevnen ingenlunde vokser i samme Forhold som Vin-
gernes Antal (eller Areal), men langt mindre; ja at Arealet
kan blive saa stort, at en Forøgelse af det ligefrem formindsker
Arbejdsevnen;
3) at bøjede og brækkede Vingeflader give mere end plane eller
retlinet vindskæve;
4) at Vinger saa at sige kunne opsamle Energi af den Vind, der
passerer igennem Mellemrummene af Vingerne, eftersom en
Vinge kan optage en større Mængde Energi (144 °/0), end der
findes i den Vindstraale, som rammer den; og
5) at det dels herved og dels ved et Forsøg, som viste, at buede
Vinger fuldstændig uden Smig kunde arbejde baade, naar Møl-
len løb den ene Vej, og naar den løb den modsatte, blev klart,
at den af Voigt paapegede og af Irminger maalte Sugning
paa Genstandes Læside nødvendigvis maa tages med i Bereg-
ningen, naar man vil gøre Rede for en Mølles Arbejdsevne.
Hermed var imidlertid Spørgsmaalet, som allerede den Gang
udtalt, langt fra udtømt. Hine Forsøg kunde kun betragtes som
en rent forberedende Rekognosering paa et saare udstrakt Omraade.
Det var kun nogle ganske enkelte Former, hvis Arbejdsevne var
funden, og dette tilmed paa en fuldstændig empirisk Maade. Her-
med var intet sagt om andre Former og intet Grundlag givet, hvor-
efter saadanne kunde beregnes; og mangfoldige Spørgsmaal m. H. t.
helt andre Mølleformer stod derfor ganske ubesvarede.
For at skalle Materiale, der kan yde Hjælpemidler hertil, har
jeg nu søgt til Arbejdsevnens dybere Aarsager nemlig de Omstæn-
digheder, der afstedkomme Arbejdsevnen, og altsaa ere bestem-
mende for denne, det vil sige: Tryk og den Trykretning, som Vinden
frembringer paa en Plade — plan, bøjet eller brækket —■, alt efter-
som den blæser i forskellige Retninger paa Pladen.
Til dette Studium har jeg konstrueret et særligt Apparat (Fig.
17). Om en lodret Tap paa en Trefod kan en vandret Skive drejes.
Drejningen aflæses ved en Viser paa Trefoden, der peger paa Grad-
inddelingen paa Skiven. Ved Skivens diametrale Nulpunkter sidder
2 Klodser med Pinolskruer, mellem hvilke en Aksel er anbragt.
Denne bærer paa sin Midte en Klods, hvorfra der udgaar vandret
til den ene Side en Vægtstangsarm med Skaal til Lodder og til
den anden Side en Stang med et Skydelod, der kan fæstes paa et
saadant Punkt, at den danner nøjagtig Modvægt mod den anden
Arm og Skaal. Da det ikke er Meningen, at Armen skal dreje sig