Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Vindtryk paa en Flade. 31 synderlig langt, er Vægtstangens Bevægelse op og ned begrændset af to Stoppeskruer i og under en lille Messinggalge. Akslens Klods bærer endelig en lodret Stang, der kan vrides i sit Hul i alle mulige Retninger og fastholdes i den Stilling, man giver den, a ed en Klem- skrue. ' Paa denne Stang befæstes den Plade, man vil studere, plan eller krum, ved to smaa Skruer. Paa den vandrette Skive ligger endvidere en vandret Lineal, der kan drejes om samme Tap som Skiven. Ved at holde Øjet et Stykke oppe over Forsøgspladen kan man dreje Line- alen saaledes, at dens Linier løbe parallelt med Pladen, og man kan derefter aflæse dens — og altsaa Pla- dens Stilling — i For- hold til den vandrette Skives Inddelinger. Har man nu fra først af stillet Appa- ratet saaledes, at Ra- dien til Stativets Vi- ser er parallel med Vindstraalen, kan man til enhver Tid aflæse, dels Akslens Vinkel medVindstraa- len, dels Pladens Vin- kel dermed. Man kan altsaa lade Vindstraa- pjg 17. yindtrykmaalre. len træffe Pladen un- der en Vinkel, som man selv bestemmer, og ved Lodder paa Vægtskaa- len maale den Trykkomposant, som er vinkelret paa Akslen, idet atter Aksel og Plade indtager Vinkler imod hinanden, som man selv bestemmer. Voigt og Irminger have paapeget, at saadanne Tryk hid- røre dels fra Tryk paa Vindsiden, dels fra Sugninger paa Læsiden, og at de sidste ofte ere større end de første. Her er ikke skelnet mellem disse to Virkninger, men kun søgt Maal for deres samlede Virkning, som herefter vil blive kaldt dét resulterende Tryk eller