Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

En hel Vinge. 43 opsamle over halvanden Gang saa meget Arbejde, som der overhove- det findes i en Vindstraale, der har samme Tværsnit som Pladen. — Dette sidste kan næsten tage sig ud som et Paradoks; men For- klaringen ligger deri, at det ikke alene er den Vindstraale, der til enhver Tid er rettet mod Pladen, der afleverer Energi til denne, men ogsaa den Vind, der ved Pladens Bevægelse er kommen til at befinde sig bag ved den uden at have truffet paa Pladen. Denne Luft vil nemlig ved sin Bevægelse frembringe en Sugning paa Pla- dens Bagside, hvorved den fremskynder Pladen samtidig med, at den selv holdes tilbage, sagtner og altsaa mister Energi. Derfor er der forholdsvis stille bagved en Mølle, der gaar, i langt højere Grad, end der er bagved en Mølle, der staar stille; thi ogsaa den Vind, der allerede er sluppen igennem Mellemrummene mellem Vingerne, bliver saa at sige anholdt af de fremadskridende Vinger. Ligeoverfor en saa indholdsrig Energiopsamling, som en Mølle med Asklen vendt imod Vinden er i Stand til at præstere, vil der sikkert kun være ringe Udsigt for Opfindere al ny Mølleformer til at overbyde dette. Betragter man nu, ikke en kort Plade, men en hel Vinge, faar hver Del af denne sin bestemte Hastighed, f. Eks. Midtpunktet den halve Hastighed af Vingespidsens, Roden Nul. Tænker man sig nu paa Pl. II et lodret Snit lagt igennem det Punkt, der er bestemt ved Hastighed 0 og Smig 25°, og det, der er bestemt ved Hastig- hed 2.4 og Smig 10°, vil man se, at dette Snit gaar saa temmelig op ad, hvad man kunde kalde, Bakkekammen. Ved at vandre op ad Skæringslinien, vilde man gaa op over det højeste og have det lavere baade tilhøjre og tilvenstre. Denne Linie bliver derfor en Angiver af, hvor stort Smiget skal være med forskellige Hastigheder og altsaa i forskellige Afstande fra Akslen. Paa det Sted af Vin- gen, hvis Hastighed i Forhold til Vindens er........... 0 0.8 1.6 2.4 skal Smiget være 25° 20° 15° 10° De sidste to Punkters Smig 10 0 og 15 0 bør i hvert Fald ikke være meget anderledes. De to første vilde maaske give et lidt større Arbejde, dersom de bleve valgte lidt længere tilhøjre, det vil sige, dersom Smiget blev gjort lidt større end 20° og 25°; men det er saa lidt, der vindes herved, at der ingen Grund er til at vanske- liggøre sig Vingernes Konstruktion eller Virkning, hvis Møllen er en Selvsvikker, og det er ubekvemt at have saa stort Smig ved