Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
44 Modstandsflader. Roden af Vingerne. Man kan endog uden synderligt Tab i Ar- bejde gøre de inderste Smig endnu noget mindre og f. Eks. trække den rette Linie fra Punkt 0, 20° til Punkt 2,4, 10°. Ved faste Sejl derimod kan det af Grunde, som vi senere skulle se, være fordel- agtigt at vælge et større Smig inderst paa Vingerne. Vilde man nu lade de yderste Dele af Vingen gaa endnu hur- tigere, hvortil navnlig det store Højdedrag paa Pl. II kunde synes at indbyde, bør Højdedragslinien her bøjes, saaledes som det ses af Tegningen. Det ser da ud, som om man med Fordel kunde lade Vinge- spidsen løbe omtrent 4 Gange saa hastigt som Vinden eller dog 3.6 Gange saa hastigt. Dette strider imidlertid imod Erfaringen, der næppe anbefaler synderlig større Vingespidshastighed end 2x/2 Gange Vindens. Grunden hertil er den, at det ikke er muligt at undgaa, at Møllevingen faar Flader, der føres imod den resulterende Vind og give Tryk og Sugning paa Vingens Forkant og Bagkant. Herved opstaar en Modstand, som ved store Vingehastigheder bliver ganske betydelig. Til at finde denne Modstand kan Tabellen S. 36 tjene, hvis sidste Kolonne for hver given Hastighed af Vingen giver den Vinkel, hvorunder den resulterende Vind falder ind mod Vinge- planet, og altsaa ogsaa den Vinkel, hvorunder den træffer saadanne Flader, som staa vinkelret paa Vingeplanet (o: Planer lagte gennem Akslen), nemlig Komplementer til hine Vinkler. Dernæst giver Tabellen S. 33 det Vindtryk, som finder Sted paa hver m. af en saadan Flade ved 1 m. Vind, og foldes dette Tryk med (1-j-n2), har man den resulterende Vinds Tryk paa samme Flade. Istedenfor at angive dette Tryk paa 1 m, anføres her 1 °/0 af samme, da man saa let kan udregne, hvor stort Modtryk man faar, naar Modstandsfladerne udgøre 1, 2, 3, . . . °/0 af Vingefladen. Og paa samme Maade angives 1 °/0 af det Arbejdstab der lides. Altsaa: Naar Vingens Hastighed er n, Vindens 1, er 1 Procent af Trykket paa 1 m. anført som t i Gram, og 1 Procent af Arbejdstab anført som b i Grammeter i følgende Tabel. n 0.2 0.4 0.6 0.8 1.0 1.2 1.4 1.6 1.8 2.0 t 0.21 0.53 0.91 1.21 1.53 1.8" 2.27 2.73 3.25 3.83 b „ 0.2 0.5 l.o 1.5 2.2 3.2 4.4 * 5.8 7.7 n 2.2 2.4 2.6 2.8 3.o 3.2 3.4 3.6 3.8 4.o t 4.47 5.18 5.94 6.77 7.66 8.61 9.02 1 0.69 11.82 1 3.02 b 9.8 12.4 15.4 19.0 23.0 27.7 32.i 38.5 46.9 52.i