Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vindrosen.
59
De runde Møller eller Vindroserne, hvor Vingearealet er stort
i Forhold til Cirklen, give et ringe Arbejde i Forhold til Vingeare-
alet. Som man ser af Tabellen S. 55, svinder Arbejdet allerede be-
tydeligt, naar Vingerne fylder x/3 af Cirklen; og dog maatte man
her, for at faa størst mulig Arbejde, nøjes med en Vingespidshastig-
hed paa 1.6 Gang Vindens. Vingerne følge saa nær efter hinanden,
at den Standsning i Luftstrømmen, som den forrige Vinge har af-
stedkommet, virker altfor generende for en Vinge, som følger hurtigt
efter. Vil man nu have Vingerne endnu tættere, maa man lade
dem gaa endnu langsommere og derfor ogsaa give dem større Smig.
Man gaar her ofte saa vidt, at man giver Vingerne ligesaa stort
(maaske endog større) Areal end Cirklen og et Smig paa 45°. Ta-
bellerne Side 37 og 41 udvise, at det kun bliver et ringe Arbejde,
der kan blive at opnaa ved et saadant Smig og den ringe Hastig-
hed, nemlig ikke mere end højst 15 g. m. for plane Vinger og
23 g. m. for Knækvinger; men om dette kan opnaas, naar Vindfan-
get gøres saa tæt, er et andet Spørgsmaal, som væsentlig besvares af
følgende Undersøgelse. Først 25 og senere 50 smaa kvadratiske Plader
5x5 cm. bleve anbragte i en Cirkelring under 45 Graders Smig
saaledes, at deres Midtpunkter vare 0,382 m. fra Aksen. De have
da et samlet Areal, der paa det nærmeste er henholdsvis halvt saa
stort og ligesaa stort som Arealet af den Cirkelring, hvori de befinde
sig. Denne Motor blev anbragt paa samme Maade i den kunstige
Luftstrøm som foran beskrevet, og dens Arbejdsevne ni aalt under
forskellige Hastigheder og Belastninger. Naar Arbejdsevnen angives
som før i g.m. paa hver 111. med 1 m. Vind, fandtes for plane
Flader:
Forhold mellem Pladernes og
Vindens Hast. O.s
Ar- I som skulde optages (S. 37) 8
bej- som optoges i 11/21 af Cirkelrin- 0
de, I Plader, der udgøre | 1 f gens Areal. 0
0.7
12
4
3
0.6
14
9
6
O.5
15
12
9
0.4 0.3 0.2
16 14 10
14 13 9
10 10 7
O.i
5
5
4
og for Knækplader af den tidligere angivne Form
fandtes:
Forhold mellem Pladernes og
Vindens Hast. O.s O.7
Ar- ] som skulde optages (S. 41) 18 20
bej- ' som optoges i P/al af Cirkelrin- 0 2
de, I Plader, der udgøre | 1 f gens Areal 0 1
0.6 0.5 0.4 0.3 0.2
23 22 20 16 11
7 11 14 13 10
6 8 11 10 8
O.i
6
5
5
Disse to Tabeller vise for det første,
at det ikke gør stor For-