Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
Vindrosen. 59 De runde Møller eller Vindroserne, hvor Vingearealet er stort i Forhold til Cirklen, give et ringe Arbejde i Forhold til Vingeare- alet. Som man ser af Tabellen S. 55, svinder Arbejdet allerede be- tydeligt, naar Vingerne fylder x/3 af Cirklen; og dog maatte man her, for at faa størst mulig Arbejde, nøjes med en Vingespidshastig- hed paa 1.6 Gang Vindens. Vingerne følge saa nær efter hinanden, at den Standsning i Luftstrømmen, som den forrige Vinge har af- stedkommet, virker altfor generende for en Vinge, som følger hurtigt efter. Vil man nu have Vingerne endnu tættere, maa man lade dem gaa endnu langsommere og derfor ogsaa give dem større Smig. Man gaar her ofte saa vidt, at man giver Vingerne ligesaa stort (maaske endog større) Areal end Cirklen og et Smig paa 45°. Ta- bellerne Side 37 og 41 udvise, at det kun bliver et ringe Arbejde, der kan blive at opnaa ved et saadant Smig og den ringe Hastig- hed, nemlig ikke mere end højst 15 g. m. for plane Vinger og 23 g. m. for Knækvinger; men om dette kan opnaas, naar Vindfan- get gøres saa tæt, er et andet Spørgsmaal, som væsentlig besvares af følgende Undersøgelse. Først 25 og senere 50 smaa kvadratiske Plader 5x5 cm. bleve anbragte i en Cirkelring under 45 Graders Smig saaledes, at deres Midtpunkter vare 0,382 m. fra Aksen. De have da et samlet Areal, der paa det nærmeste er henholdsvis halvt saa stort og ligesaa stort som Arealet af den Cirkelring, hvori de befinde sig. Denne Motor blev anbragt paa samme Maade i den kunstige Luftstrøm som foran beskrevet, og dens Arbejdsevne ni aalt under forskellige Hastigheder og Belastninger. Naar Arbejdsevnen angives som før i g.m. paa hver 111. med 1 m. Vind, fandtes for plane Flader: Forhold mellem Pladernes og Vindens Hast. O.s Ar- I som skulde optages (S. 37) 8 bej- som optoges i 11/21 af Cirkelrin- 0 de, I Plader, der udgøre | 1 f gens Areal. 0 0.7 12 4 3 0.6 14 9 6 O.5 15 12 9 0.4 0.3 0.2 16 14 10 14 13 9 10 10 7 O.i 5 5 4 og for Knækplader af den tidligere angivne Form fandtes: Forhold mellem Pladernes og Vindens Hast. O.s O.7 Ar- ] som skulde optages (S. 41) 18 20 bej- ' som optoges i P/al af Cirkelrin- 0 2 de, I Plader, der udgøre | 1 f gens Areal 0 1 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 23 22 20 16 11 7 11 14 13 10 6 8 11 10 8 O.i 6 5 5 Disse to Tabeller vise for det første, at det ikke gør stor For-