Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

Forfatter: Poul La Cour

År: 1900

Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.548 La Cour TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000147

Emne: Nielsen og Lydiche

II Vejrmøllers arbejdsevne

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 122 Forrige Næste
60 Vindrosen. skel, enten man ved denne langsomme Gang og store Smig bruger plane Plader eller Knækplader. Allerede Størrelsen af det Arbejde, der ved store Smig optages i de to Slags Plader, er ikke nær saa forskellig som ved smaa Smig, hvor Trykresultantens »gunstige« Retning spiller en langt større Rolle. Men tilmed synes Knæk- pladerne at genere hinanden mere her, hvor de sidde tæt efter hin- anden, rimeligvis fordi Knækpladen bøjer Vindstraalen mere, saa at den flyder hen paa det Sted, hvor der skulde være Sugevirkning paa den efterfølgende Plade; og denne Sugevirkning formindskes saaledes. — Man kan altsaa godt ved en Vindrose holde sig til plane Flader, hvad der baade er det simpleste og sikkert ogsaa det almindeligste. Vi faa her størst Nyttevirkning ved en Hastighed paa 0.4 Gange Vindens. Vi skulde kunne faa 16 g. m., hvis Pladerne ikke gene- rede hinanden ved deres indbyrdes Nærhed; men vi faa kun 14 og 10 gr. m. henholdsvis, naar Pladearealet er halvt saa stort og ligesaa stort som Cirkelringens Areal. Ved større Pladehastigheder (0.6 og 0.8 ogtages meget mindre Arbejde, end der skulde, fordi Pladerne da endnu mere genere hinanden. De mange Kanter af Brædderne gøre sikkert ogsaa, skønt det er Zinkplader, nogen Modstand mod at føres gennem Luften (jfr S. 44). Vilde man tænke sig en Vindrose, hvis indre Aabning har en Diameter, der er 1/5 af hele Vindrosens, vil Pladernes Længde ogsaa være lig 1/3 af Vindrosens Diameter. Lod man nu Pladernes Midte gaa med Hastigheden 0.4, vilde deres Ender gaa med Hastigheden 0.6 og 0.2; Og man vilde da, hvis Pladerne havde et samlet Areal lig Cirkelringen, faa en Nyttevirkning paa omtrent 9 g. m. pr. m. med 1 m. Vind. Skulde nu en Vindrose af denne Bygning være ligesaa arbejds- ydende som den 4-vingede Mølle med 8 m. lange og 2 m. brede Vinger, som er nævnt S. 58, og som kan give 4x 12x60 = 2880 g. m., skulde Cirkelringen have et Areal paa —— = 320 m., hvilket kræver en Radius paa 10.5 m., en Radius, der er adskilligt større end den 4-vingede Mølles Vingelængde, der var 8 m. Dette Resultat vil vistnok for mange være saa paafaldende, at det kan trænge til en direkte Kontrol. Der blev derfor lavet en lille firvinget Mølle og en Vindrose, begge med 0.8 m. i Diameter, men hin med Vingeflader paa O.i x 0.3 m., altsaa et Areal paa