Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vingemøllen og Vindrosen.
61
ialt 0.12 m., denne med et Areal lig den Cirkelring, hvis store
Diameter er 0.« m., og hvis mindste er 0.22 m., altsaa lig 0.46 m.
Hins Vinger vare formede efter Forskriften S. 58, dennes havde
Smig paa 45°.
Hvert Vindfang blev efterhaanden anbragt i den samme konstante
og stadig kontrollerede Luftstrøm paa 7.42 m. pr. Sek., og Arbejds-
evnen blev som sædvanlig maalt ved forskellige Hastigheder tilveje-
bragte ved forskellige Belastninger af Bremsedynamometret. Der
viste sig da ved følgende Forhold mellem Vingespidshastighed og
Vindhastighed følgende Arbejdsevne i Grammeter paa 1 Meter
for 1 Meter Vindhastighed:
for den 4-vingede Mølle
Hast: 3.87 3.64 3.44 3.io 2,so 2.51 2.40 2.09 1.78
Arbejde: 5.5 22.9 37.& 48.5 56.8 63.o 62.4 62.2 57.2
For Vindrosen
Hast: 1.08 1.03 0.98 .93 .90 .86 .83 .79 .75 .71 .68 .64 .60 .57 .54 .50 .47 .44-
Arbejde: 0.4 1.6 2.7 3.8 4.7 5.6 6.4 7.o 7.6 8,i 8.6 8.9 9.i 9.2 9.4 9.4 9.4 9.4
.41 .37 .33 .29 .25 .21 .16
9.2 8.8 8.3 7.6 6.8 5.9 4.7
Det absolute Arbejde, som de to Møller udførte med den nævnte
Vind, var for den førstes Vedkommende ved 2.4 Gange Vindens Ha-
stighed lig 3060 g. m., for den sidstes Vedkommende med en Vinge-
spidshastighed paa 0.46, der svarer til en Hastighed paa 0.4 for et
Punkt, der ligger 0.35 m. fra Aksen, blev Arbejdet kun 1791 g. m.
Skulde Vindrosen have kunnet udføre et ligesaa stort Arbejde som
den 4-vingede Mølle, maatte hins Diameter have været I.05 m., me-
dens dennes kun er 0.8 m. — Hermed er det dog ikke sagt, at en
rigtig konstrueret 4-vinget Mølle altid har større Arbejdsevne end et
mere vindroseagtigt Vindfang. Dette vilde kunne naa adskilligt
højere end det her beskrevne, hvis man gav Pladerne større Mel-
lemrum og mindre Smig, maaske paa omtrent 30 Grader.
Men der er et andet Forhold imellem de to Mølleformer, som
ikke kan lades uænset, og som uden Tvivl bærer Skylden for, at
der er saa mange Vindroser i Virksomhed, som Tilfældet er.
Ved de sidstnævnte to Forsøgsrækker viste det sig, at den
4-vingede Mølle gik usikkert, naar den blev belastet saa stærkt, at
dens Hastighed sank til 1.8 Gange Vindens. Blev den belastet en
Smule stærkere, gik den helt i Staa; og den maatte da igen aflastes
temmelig betydeligt, hvis den med samme Vind atter skulde komme
i Gang.