Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov
Forfatter: Poul La Cour
År: 1900
Forlag: Det Nordiske Forlag Bogforlaget Ernst Bojesen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.548 La Cour TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000147
II Vejrmøllers arbejdsevne
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vindkraft egner sig til Elektricitetsfrembringelse. 85
mange, men at jeg ikke har turdet raade Folk til at gøre Skridtet
— før nu.
Det, der aabner denne Mulighed, er Anvendelsen af Vindkraften.
Nu vil sikkert de fleste tænke paa den Besparelse, i Driftsomkostninger,
som maa være knyttet til den »afgiftsfri« Vindkraft; og naturligvis
spiller ogsaa denne Besparelse en Rolle; men.der er en anden
Side af Sagen, som spiller en fuldt saa stor Rolle, nemlig den, at
ingen anden Drivkraft (undtagen Vandkraft, og af den har vi jo ikke
meget i vort Land) herefter stiller saa smaa Fordringer m. H. t.
Pasning som Vindkraften. Dette er ved et lille Værk, f. Eks. paa
en enlig Gaard, af den største Betydning, da en Mands Tid her
betyder forholdsvis langt mere end ved et stort Anlæg.
Denne i og for sig ret mærkelige Kendsgerning, at man kan
bringe den uregelmæssige Vindkraft til at virke langt mere auto-
matisk (selvpassende) end f. Eks. Dampkraft og Petroleumsdrift,
vil fremgaa af nærværende Skrift.
Da det imidlertid har vist sig vanskeligt for en Del praktiske
Folk at arbejde sig igennem det forrige Skrift »Forsøgsmøllen« II,
kunde det være paa sin Plads her at begynde med en Oversigt
over den rigtig formede*) 4-vingede Mølles Form, Hastighed og
Egenskaber, saa meget mere som den eneste uheldige Egenskab,
den er i Besiddelse af fremfor andre Konstruktioner, og som ogsaa
blev fremdraget i nævnte Skrift, fuldstændig bortfalder, naar Talen
er om elektrisk Drift, hvorimod visse andre Fortrin, den tilforn
havde fremfor andre Konstruktioner, bliver endnu større ved
elektrisk Drift.
*) Istedenfor Ordene »rigtig formede« havde jeg i nævnte Skrift brugt Ordet
»ideale«, et Ord, som synes at være falden en og anden for Brystet, hvorfor
jeg er rede til at foretage hin Ombytning af Ord.
I det hele har nogle af mine Landsmænd opfattet mine Angivelser m.
H. t. den rigtig formede 4-vingede Mølle urigtigt, idet nogle hai* villet gøre
denne Form til min »Opfindelse«, som jeg derfor ganske særlig protegerede,
medens andre har villet reducere min Virksomhed til at bestaa i at have
paavist, at vort Lands gamle 4-vingede Møller er de bedste. Sandheden er
den, at jeg har paavist, at den længe brugte 4-vingede Mølle er at foretrække,
men vel at mærke kun under Forudsætning af, at Vingerne er rigtig formede,
hvad jeg her i Landet kun har fundet ved meget faa, og ved disse endda
kun tilnærmelsesvis. — Nu er den rette Form fastslaaet med god Overens-
stemmelse mellem Beregning og Erfaring.