Forsøgsmøllen
I Statens Forsøgsmølle i Askov

68 Møllevingens Form. Den 4-vingede Mølle. Naar Vingerne gøres brede, nærmer den 4-vingede Mølle sig i Egenskaber til Vindroserne. Her skal derfor kun nævnes de Egenskaber, der knytter sig til en 4-vinget Mølle, hvis Vingebredde højst er 1/4: af Vingens hele Længde regnet fra Akslen og udefter. For at opnaa størst mulig Arbejdsevne skal man da give Vin- gen følgende Form, der er den samme, hvilken Størrelse end Møllen har. Jeg behøver derfor blot at anføre som Eksempel Tallene for en Mølle, hvis Arme er 4 Meter lange. Da faar man alle Linie- maal, der vedrører en større Mølle ved at gøre dem i samme For- hold større, som Armene er længere. Vingefladen paa nævnte Mølle er overalt 1 Meter bred, men den behøver ikke at naa længere ind end til 1 Meter fra Akslen. Vingefladen selv er altsaa 3 Meter lang og har et Areal paa 3 m. Hele Vindfanget har et Areal paa 12 Meter. Vingefladen er i Vingespidsen knækket (eller lidt jevnere bøjet) omtrent 1/4; m. fra den forreste Kant, saaledes som det ses i Tvær- profilet AcO i Fig. 1; og dersom man spænder en Snor AO over Vingespidsens Forkant og Bagkant, skal dennes Afstand fra Knækket c være 0,04 m (4 Centimeter). Alle disse Tal forhøjes for- holdsmæssigt ved større Møller. Desuden skal nævnte Snor AO have et Smig (danne en Vinkel med Vingeplanet ab, der er vinkelret paa Vindretningen v) paa 10 °. Derved faar den forreste Fjerdedel af Vingefladen (Stormbrædtet) et Smig paa 22°, den bageste 3/4 Vingeflade et Smig paa 6 °. Disse Vinkelmaal er de samme for store og for smaa Møller. Ind efter Akslen taber Knækket sig jevnt, idet Stormbrædtet vedbliver at beholde samme Smig, 22 °, som i Vingespidsen, me- dens den bageste Sejlflades Smig gøres større og større, saa at Fladen inderst (Ac 4x/2) er retlinet og altsaa ogsaa har Smiget 22 °.