Betænkning fra Ingeniørforeningens Udvalg om Ordningen af Den Polytekniske Læreanstalts Undervisning for Mekanikere

7 Der har i Udvalget været stor Stemning for at fore- slaa, at Deltagelsen i Undervisningen skulde være tvungen; saa at den, der udebliver, maa kunne give en gyldig Grund for sin Fraværelse, hvis han ikke vil risikere at blive for- ment Adgang til Læreanstaltens Undervisning. Mathematik. Det bør næppe være Hovedsagen for det Kursus, som Mekanikerne skal gennemgaa, at udvikle deres logiske Sands ved et systematisk afrundet Kursus, men Hovedsagen skal være den at gjøre dem skikkede til det Arbejde, de senere faa at udføre. Naar dette bliver Maalet, ikke blot for Mathematiken, men ogsaa for de prak- tiske Fag, er der ingen Tvivl om, at en ganske væsentlig Indskrænkning af det nuværende Pensum kan finde Sted. Paa den anden Side maa Mathematiken ikke standse ved de Studerendes blotte Forstaaelse af Stoffet. Det maa være de mathematiske Opgavers Sag ogsaa at udvikle de Studerendes Evne til at regne hurtigt og rigtigt. Vælges tilmed Opgaverne saavidt muligt fra de praktiske Fag, vil Mathematiken vinde i Interesse og de praktiske Fag spare Tid. Det vil da fra Læreanstaltens Side kunne indskærpes de Studerende, at de ved at regne Opgaverne ville kunne samle sig en Række Eksempler, som de i deres senere Praksis ville kunne bruge som Kontrol for de Opgaver, der i Livet — maaske efter mange Aars Forløb — maatte møde dem. Der er altid en vis Tryghedsfølelse ved at finde sig til Rette i sine egne gamle Tanker. Nærmere at an- give, hvad der maa stryges af Mathematikens Theori for at give Plads til den mere praktiske Undervisning i selve Faget og til de andre rent praktiske Fag, tør Udvalget