Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

Forfatter: A.H.E. Fich

År: 1885

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 665.4 Fic TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000186

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
18 — kan sættes i en roterende Bevægelse ved Hjælp af et i Kjedlen anbragt Omroringsapparat, fordetmeste et Slags archimedisk Skrue. Til Asfaltmelet sættes nu nogle Procent Fedtstof, og dette kaldes i Asfalttekniken, uden Hensyn til dets særegne Beskaffenhed, Groudron (smign. Pag. 8.). Asfaltstenen liar nemlig ved Pulveriseringen tabt lidt af sit Bitumen, og denne Deel, saavel som den hovedsagelig af flygtige Olier bestaaende Deel, som tabes ved den paafolgende Ophedning, maa erstattes. Jo magrere paa Bitumen Asfaltstenen er, desto rigeligere maa Tilsætningen af Goudron være, men det er en fundamental Sandhed, at et magert Asfalt- meel aldrig ved Tilsætning af Goudron bliver ligesaa godt som et af Naturen fedt Asfaltmeel, til hvilket mindre Groudron sættes. Den af Na- turen iværksatte Forbindelse af Kalkstenen med dens Bitumen er aabenbart gaaet saaledes til, at Stenen op- rindelig er bleven gjenneintrukken af Petroleum, eller hvad man nu. vil kalde det bituminose Stof, og at dette først i Lobet af Aartusinder har oxyderet sig indeni Stenen. Forbindelsen er derved bleven saa absolut, at det er umuligt, endogsaa blot tilnærmelsesvis, at gjore den saa fuldstændig paa kunstig Maade. Dette er ogsaa, i For- bigaaende sagt, Hovedgrunden, hvorfor al 1 e Efterligninger af Asfalt staae tilbage og altid ville staae tilbage for den naturlige. Naar Tilsætningen af Goudronen til Asfalt- melet er skeet, opvarmes det Hele ved en langsom Ild, og under stadig Omroring, til en Temperatur, som va- rierer mellem 175 og 230 Gr. Celsius, og naar det derved smeltede Fedtstof, efter nogle Timers Forlob, saa fuld-