Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

— 40 — Gader udgjøre over 1/s, og hvor Færdselen er mindre omtrent 1/b , i heldigste Tilfælde 1/e af hele Anlægs- kapitalen, saa at makadamiserede Grader i Løbet af for- holdsviis kort Tid blive de dyreste af alle. Efterhaanden rydder man ogsaa op med dem i Paris, og det vil uden Tvivl ikke vare længe, førend Makadamiseringen der kun findes i nogle meget brede Avenuer og paa enkelte stærkt befærdede Gader mod betydelig Stigning. Lignende Resultater som i Paris gav Maka damen i London, hvor den allerede fra 1823 af havde været benyttet, skjøndt aldrig i en saadan Udstrækning som i Paris. For om- trent 25 Aar siden begyndte man i Paris at gjøre Forsøg med Træbrolægning; i London var det, saavidt jeg veed, skeet kort Tid forud. Jeg kommer senere tilbage til Spørgsmaalet om denne Belægning og bemærker derfoi; her blot, at Udfaldet af disse Forsøg ingenlunde var op- muntrende. Bedre Resultater opnaaedes med Coulé-Asfalt, navnlig i London og Lyon, og det er ikke usandsynligt, at den vilde være bleven benyttet i stor Maalestok til Kjørebaner, dersom ikke Asfaltens Behandlingsmaade som »comprimé« imidlertid var bleven opfunden. Den første Tanke paa denne Methode skyldes en’ Tilfældighed. Da Grev de Sassenay havde overtaget Driften i Travers (jfr. Pag. 11), bemærkede han, at de fleste Veie mellem Gruberne og de tidligere Laboratorier vare bedækkede med et tykt, meget fast og temmelig jævnt Asfaltlag, paa hvilket tunge Læs kjortes med Lethed og uden at Vognene foraarsagede Støv eller Spor i Veien. En nærmere Undersøgelse viste, at dette Lag maatte være meget gammelt og i sin Tid opstaaet lidt efter lidt, uden