Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner

Forfatter: A.H.E. Fich

År: 1885

Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 84

UDK: 665.4 Fic TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000186

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
— 58 — teterne forlange som oftest en dobbelt Garanti, for det Første nogle Aar uden Vedligeholdelsesomkostninger og derefter Vedligeholdelse i et vist Aaremaal mod en forud bestemt fast Betaling, beregnet i Forhold til Arbeidets hele KvadratindholcL Dette er aabenbart en Slags Assu- rance, som vedkommende Asfaltforretnings Bier overtager, og for at løbe den dermed forbundne Risiko, maa han forlange en forholdsviis høi Præmie, som han kun i det Tilfælde kan sætte noget lavere, at Autoriteterne paa deres Side forpligte sig til at give ham nye større Ar- beider, saa at Risikoen kan fordeles paa en i Omfang voxende Overflade. Men at gaae ind herpaa er, af nær- liggende Grunde, ofte vanskeligt eller ligefrem umuligt for Autoriteterne, og det Offentlige vil, med denne Basis for Vedligeholdelsen, i Regelen komme til at betale ikke saa lidt mere end den i Virkeligheden har kostet. Jeg kjender Tilfælde i Udlandet, hvor saadanne Over- eenskomster ere en god Indtægtskilde for Asfaltforret- ningen; men jeg skynder mig dog at tilføie, at jeg ikke tænker paa Sverige, hvor Autoriteterne hidtil ikke have forlangt nogen anden Garanti end visse omkostningsfrie Aar. Paa den anden Side kan det ikke nægtes, at Ga- rantien for Vedligeholdelsen er fordeelagtig for Belægningen selv, thi den stiller Entreprenøren under Autoriteternes stadige Kontrol og tvinger ham desuden, i hans egen Interesse, til at foretage Reparationerne i rette Tid og rette Omfang, medens begge Dele let forsømmes, naar Autoriteterne skulle bestemme dem og betale Reparationerne efter deres virkelige Areal. I dette Tilfælde gjore uprak- tiske Sparsominelighedshensyn sig altfor let gjældende, og