Den naturlige Asfalt
og dens Forhold til nogle andre Belægnings-Æmner
Forfatter: A.H.E. Fich
År: 1885
Forlag: Vilhelm Trydes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 84
UDK: 665.4 Fic TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000186
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 58 —
teterne forlange som oftest en dobbelt Garanti, for det
Første nogle Aar uden Vedligeholdelsesomkostninger og
derefter Vedligeholdelse i et vist Aaremaal mod en forud
bestemt fast Betaling, beregnet i Forhold til Arbeidets
hele KvadratindholcL Dette er aabenbart en Slags Assu-
rance, som vedkommende Asfaltforretnings Bier overtager,
og for at løbe den dermed forbundne Risiko, maa han
forlange en forholdsviis høi Præmie, som han kun i det
Tilfælde kan sætte noget lavere, at Autoriteterne paa
deres Side forpligte sig til at give ham nye større Ar-
beider, saa at Risikoen kan fordeles paa en i Omfang
voxende Overflade. Men at gaae ind herpaa er, af nær-
liggende Grunde, ofte vanskeligt eller ligefrem umuligt
for Autoriteterne, og det Offentlige vil, med denne Basis
for Vedligeholdelsen, i Regelen komme til at betale
ikke saa lidt mere end den i Virkeligheden har kostet.
Jeg kjender Tilfælde i Udlandet, hvor saadanne Over-
eenskomster ere en god Indtægtskilde for Asfaltforret-
ningen; men jeg skynder mig dog at tilføie, at jeg ikke
tænker paa Sverige, hvor Autoriteterne hidtil ikke have
forlangt nogen anden Garanti end visse omkostningsfrie
Aar. Paa den anden Side kan det ikke nægtes, at Ga-
rantien for Vedligeholdelsen er fordeelagtig for Belægningen
selv, thi den stiller Entreprenøren under Autoriteternes
stadige Kontrol og tvinger ham desuden, i hans egen
Interesse, til at foretage Reparationerne i rette Tid og
rette Omfang, medens begge Dele let forsømmes, naar
Autoriteterne skulle bestemme dem og betale Reparationerne
efter deres virkelige Areal. I dette Tilfælde gjore uprak-
tiske Sparsominelighedshensyn sig altfor let gjældende, og