Materialprøvning Og Prøveanstalter
Med Overslag Til Udstyr For En Norsk Materialprøveanstalt (Stipendieinberetning 1895 II Del)

20 der kan have indflydelse paa forsøgsresul- tatet. Det anbefales at udføre faldværkets stillads i jern. b) Ethvert normalfaldværk maa kunne kon- trolleres. c) I tilslutning til den tyske jernbaneforvalt- nings bestemmelser og i betragtning af, at det er at anbefale at opstille faldvær- kerne i lukkede rum, er 1000 kg. at an- tage som norm for faldloddet; kun i und- tagelsestilfælde kan 500 kg. tillades. d) Faldloddet kan bestaa af støbejern eller af støbt eller smeclet staal. Loddets form er at vælge saaledes, at hele loddets tyngepunkt ligger saa lavt som muligt. Der maa indsættes en særlig hammerbane af smedet staal; desuden svalehale og kile, alt centrisk til loddets tyngdelinie. Ved særlige mærker skal det gjøres synligt, at disse betingelser opfyldes. Loddets tyngde- linie maa falde i banens midtlinie. Sær . skilte mærker paa ambolten eller paa schabotten skal gjøre denne midtlinie kjendelig. e) Forholdet mellem loddets bevægelseslængde og afstanden mellem skinnerne skal være større end 2:1. Føringsprismerne er af metal, f. ex. jernbaneskinner, og skal frem- stilles saaledes, at der intet større spille- rum bliver for loddet. Det anbefales at smøre banen med grafit. f) Faldværk skal være forsynet med midler til sikkert at indstille loddet paa den for- ønskede høide. Udløsningsapparatet maa ikke foraarsage nogen krog i loddets bane. Derfor maa der være sørget for en god føring paa det stykke, paa hvilket udløs- ningsapparaterne befinder sig. Ophæng- ningspunktet maa ligge i loddets tyngde- linie. Mellem udløsningsapparatet og loddet indsættes et kort, bevægeligt led, f. ex. kjæt- ting eller toug. Det paa fig. 28 skitserede udløsningsapparat, der bruges officielt i Rusland, er særlig at anbefale. g) Ved konstant slaghøide er det at anbefale at have selvvirkende udløsningsapparat. h) Anlægsstykkerne for prøvestykket skal befæstes solid til schabotten, f. ex. forkiles. i) Schabottevægten skal mindst beløbe sig til det tidobbelte af loddets vægt. k) Fundamentet skal være uelastisk, dannet I af solid murværk, hvis størrelse betinges af bygningsgrunden. l) Hammerbanen maa altid gjøres jevn. Af denne grund har man i alle tilfælder, altsaa ved prøvning af skinner, aksler, hjulringe, fjædre o. s. v., at benytte be- stemte paasætningsstykker af hensigtsmæs- sig form med jevne flader. Stykkerne maa have en saa liden vægt sotn muligt. m) Om formen af paalægningsstykket og paa- sætningsstykket gjøres intet bestemt forslag af hensyn til manglende erfaring; dog an- befales det ved offentliggjørelse af forsøgs- resultater eller ved opstilling af prøv- ningsbeviser at angive nøiagtig formen hos de anvendte stykker. h) Faldværk med høide indtil 6 m. fortjener større tiltro end saadanne med større hol- der, og der anbefales derfor ved nyanlæg ikke at overskride 6 m. Ved større slag- arbeider er det heldigst at anvende lod af 1000 kg.s vægt. o) Slagarbeidet beregnes af den virksomme vægt og høiden. Den hele vægt af loddet indrettes, resp. berigtiges, saaledes, at den virksomme vægt udgjør et rundt tal, f. ex. 500 kg. p) For at komme efter den virksomme vægt kan følgende fremgangsmaade benyttes: a. Man anbringer mellem loddet og træk- touget en tilstrækkelig kraftig fjæder- vægt og aflæser den virksomme vægt, medens loddet langsomt sænkes. Man faar da vægten 4- rivningen; ved loddets bevægelse opover faar man saa loddets vægt 4- rivningen. ß. Man bestemmer vægten af virkningen af e t slag af bestemt faldhøide paa en nøiagtig centrisk indstillet kobbernormal- cylincler, der fremstilles af bedste sort boltkobber, der skal have en bestemt og senere fastslaaet vægt. q) Saadanne normalkobbercylindere skal som kontrol benyttes ved sammenligning af de enkelte slagværk. r) Slagværk, hvor rivningsarbeidet er større end 2 pct. af slagarbeidet, er forkastelige. For udførelse af forsøg opstilles end- videre følgende ledende grundsætninger: s) Normalfaldværk er hovedsagelig bestemt til at prøve hele brugsstykker, som skinner, aksler, ringe, fjædre o. s. v.