Danmark som Industriland
Foredrag holdt den 23. marts 1912 i Industriforeningen i København

Forfatter: Alex Foss

År: 1912

Forlag: Lehmann & Stage

Sted: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkjær) København

Sider: 38

UDK: 338(489) Fos

DOI: 10.48563/dtu-0000153

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
 16 Forhøjelse sket eller kun saadan, som positivt skønnes at være til Stede. I flere Industrier, som f. Eks. Tekstil- industrien, er der skønnet at maatte regnes med Ned- gang. Det vil ses, at Industriprodukterne fordeler sig paa Hovedgrupperne med følgende Tal: Den danske Industris samlede Produktionsværdi. 1905 1911 Mill. Mill. Kr. Kr. 1. Industri for Nærings- og Nydelses- midler ........................... 197,1 255,0 2. Metalindustri.................... 65,4 77,2 3. Teknisk-kemisk Industri......... 35,2 69,2 4. Tekstilindustri................... 49,7 46,8 5. Sten-, Ler- og Glasindustri....... 28,0 35,5 6. Papir- og grafisk Industri........ 22,4 29,-2 7. Træindustri...................... 25,0 23,5 8. Læderindustri.................... 16,8 21,5 439,6 557,9 Gaar vi de enkelte Grupper igennem, kommer i første Linie Næringsmiddelindustrien. Næst efter Sukkeret, der viser en mægtig Fremgang, indtager Mølleindustrien her en fremtrædende Plads, men er tillige en af de faa Industrier, der viser Tilbage- gang fra 1905 til 1911. Tallet for 1905 skyldes Stati- stisk Bureau, medens Tallet for 1911 — ligesom de < fleste andre Tal for dette Aar — er byggede paa Oplys- ninger, som har kunnet indhentes, samt paa et Skøn. Det er et ikke ringe Materiale, som i saa Henseende staar til Raadighed gennem de af Industriforeningen , udgivne Industriberetninger. For Mølleriets Vedkom- mende regnes det, at Hvedemølleriet fra 1905 til 1911 er gaaet 15 å 20 pCt. tilbage, medens Rugmels- mølleriet formentlig er gaaet lidt frem. Hvor der som her er Tale om skønsmæssige Vurderinger, er Bestræ-