Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

År: 1915

Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 132

UDK: 368

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
10 tilskadekomne at træffe en endelig Afgørelse. løvrigt fore- ligger der nu saa mange Aars Erfaringer for, hvor store Be- løb der bliver tilkendt i genoptagne Sager, at Selskaberne maa kunne beregne den Risiko, der er forbunden med disse. Medens Raadet saaledes ikke kan erkende, at der har vist sig nogen særlig Trang til, at Selskaberne bliver repræ- senteret i det, kan det ej heller indrømme, at Billighed taler for en saadan Ordning. Gennem Ulykkesforsikringslovgiv- ningen — her ses bort fra den frivillige Forsikring af Fiskere osv. — er der paalagt Arbejdsgiverne et vist Forsikringsan- svar overfor deres Arbejdere. Udgifterne bæres under alle Omstændigheder af Arbejdsgiverne, hvad enten de — saale- des som de kan efter Loven af 7. Januar 1898 — selv løber Risikoen eller overfører den paa et Forsikringsselskab. Det er derfor fuldkomment rimeligt, at saavel Arbejdsgivere som Arbejdere er repræsenterede i Raadet, for at de ud fra deres forskellige Synspunkter kan øve Indflydelse paa Sagernes Af- gørelse. Forsikringsselskaberne derimod er kun de Mellem- led, som Arbejdsgiverne benytter sig af til Opfyldelse af de- res Forpligtelse, og der ses derfor ikke at være nogen Grund til, at Selskaberne skal have Indflydelse paa, hvorledes Lov- givningen føres ud i Livet. At der skulde være særlige for- sikrings-tekniske Hensyn, som trænger til Repræsentation, kan Raadet som nævnt ikke erkende. Dernæst maa det erindres, at de anerkendte Selskaber falder i to meget forskellige Grupper, de gensidige og Aktie- selskaberne. De gensidige Selskaber er Arbejdsgiverorgani- sationer, og det er for saa vidt urimeligt at give dem Repræ- sentation i Raadet, hvor Arbejdsgiverne alt er repræsenterede. Dernæst maa det bemærkes, at medens Aktieselskaberne, som rimeligt er, gør forretningsmæssige Hensyn gældende, er dette ingenlunde altid Tilfældet med de gensidige Selska- ber. Som Ministeriet vil vide, er det endogsaa sket, at et anerkendt Selskab har indanket Afvisning af en hos det for- sikrets Krav for Ministeriet. Del er derfor tvivlsomt, om en Repræsentant for Selskaberne paa fyldestgørende Maade kan træde i Skranken for de to Arter af Selskabers undertiden modstridende Interesser.