Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

År: 1915

Forlag: Harald Jensen Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 132

UDK: 368

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
i9 S. 97 o. i'., har Medlemmer af Raadets Industriafdeling Bruun og Helweg udtalt sig mod Forhøjelsen. Medens den Erstatning, der tilkommer unge Arbejdere, som tidligere berørt undertiden kan synes for lav, er det om- vendte ofte Tilfældet, naar Talen er om ældre Ar bej- el e r e. Dette er navnlig blevet meget iøjnefaldende ved Gen- nemførelsen af Loven af 27. Maj 1908, idet en langt større Del af Landbrugets Arbejdskraft befinder sig i de ældre Al- dersklasser end Arbejdskraften i de andre Erhverv. Den Er- statning, som efter Lovens almindelige Regler vikle tilkom- me saadanne ældre Personer, vil for dem, omsat i Livrente have en betydelig større Værdi end for yngre Personer. Randet har derfor i Udkastets § 33 foreslaaet en simpel Re- gel, hvorefter der uden nogen Vilkaarlighed vil kunne raades Bod paa dette Forhold. Da en Persons »Værdi som Forsørger< aftager med Alderen, har man fundet det rigtigt, at den sam- me Regel kommer til Anvendelse paa Erstatningen ved Død, jfr. Udkastets § 35, andet Stykke. Udkastets Regler om de e f t e r 1 a cl t e s Adgang til Erstatning afviger paa flere vigtige Punkter fra den nu gældende Ordning. At Enkemænd ligestilles med Enker, naar den afdøde Kvinde regelmæssigt og i væsentligt Omfang deltog i Fami- liens Erhvervsarbejde maa efter Raadets Formening anses for rimeligt, da Hustruens Død under saadanne Forhold, der navnlig forekommer paa Landet, maa siges at være en lige- saa alvorlig Katastrofe som Mandens for Familien. Efterlader en omkommen sig en erstatningsberettiget Enke, vil hele Erstatningsbeløbet efter den gældende Lovgiv- ning tilkomme denne med Udelukkelse af hans Børn. Dette synes navnlig urimeligt, naar Talen er om Børn, som Enken ikke er Moder til, og som hun maaske slet ingen Interesse har for. Men selv naar Talen er om Fællesbørn, kan det meget ofte være ønskeligt at sikre disse et Beløb, som er unddraget Moderens (eventuelt Faderens) Raadighed. Trangen hertil har meldt sig saa stærkt, at Raadet i mangfoldige Tilfælde med Enkens Billigelse har sat en De] af Erstatningssummer- ne fast til Fordel for Børnene.