Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

20 Randet m aa derfor anse del for megel ønskeligt, om der kunde gives det en legal Beføjelse til al sikre Børnene en Del af Erstatningsbeløbet, og det er del, Udkastets § 35 a), 3die Stykke gaar ud paa. Billighed taler for, at Enken (En- kemanden) faar Hovedparten af Erstatningen, hvorfor man liar foreslaaet, at Børnenes Andel ingensinde kan overskride en Trediedel af den samlede Erstatningssum. For Lovene af 3. April 1900 saml 30. Marls 1906, 1. April 1905 og 27. Maj 1908 gækler den Regel, al saafremt en afdød ikke efterlader sig erstatningsberettigel Enke eller Børn, kan Erstatning ikke alene tillægges Personer, han for- sørgede, da Ulykken skete, men ogsaa saadanne, til hvis For- sørgelse han kun ydede Bidrag. Medens der er al Anled- ning til at optage en saadan Bestemmelse i den ny Lov trods de overordentlige Vanskeligheder, der ofte er forbundne med at faa Understøttelsens Omfang oplyst, synes den i de nævnte Love fastsatte Overgrænse paa 800 Kr. for, hvad der kan til- lægges den enkelte erstalningsberetligede, at burde bortfalde. Den lader sig i og for sig vanskelig begrunde, og der fore- kommer ikke faa Tilfælde, hvor man vel ikke kan sige, at den afdøde har ydet fuld Forsørgelse, men hvor han dog har bidraget saa væsentlig til den erstatningsberettigedes Under- hold, al 800 Kr. forholdsmæssig maa siges at være for ringe en Erstatning. Den eneste rimelige Maalestok synes al være den i Udkastet foreslaaede, hvorefter Erstatningen afpasses efter Bidragets Størrelse. Bestemmelsen i § 40, 1ste Punktum, ændrer den tilsva- rende Bestemmelse i den gældende Lovgivning paa en saa- dan Maade, at det er udelukket, at en Person, der modtager Pension fra Staten i Anledning af et Ulyk- kestilfælde, derved stilles ringere, end om vedkom- mende fik Erstatning efter Loven. Udkastets § 43 søger al fastslaa mere formaalstjeniige og rationelle Regler for Raadets Indflydelse paa Erstat- n i n g s s u m in ernes Anvendeis e end de hidtil gæl. elende. Den stødende Sammenstilling af Kvinder og muyn dige Personer er undgaaet. Dernæst er der givet Randet en større Frihed med Hensyn til Beløbenes Anbringelse, hvor