Forslag Til Lov Om Forsikring Mod Følger Af Ulykkestilfælde

21 en Indgriben skønnes nødvendig. Eller den gældende Lov- givning er der — undtagen hvor der er Tale om Kvinder og umyndige Personer — kun givet Raadet Valget mellem Ud- betaling til fri Raadighed og Indkøb af Livrente, det sidste endda begrænset ved nogle meget vilkaarlige Aldersgrænser. At indkøbe Livrente til yngre Personer er i Almindelighed lidet anbefalelsesværdigt, fordi Kapitalen gaar tabt, og ved- kommende dog ikke opnaar synderligt mere end den almin- delige Sparekasserente. Det vil i mange Tilfælde være langt heldigere at indsætte Beløbet i en Sparekasse og at give for- maalstjenlige Bestemmelser om Raadigheden over det. Me- dens Raadet bør have uindskrænket Bestemmelsesret over Erstatningens Anbringelse, naar Talen er om umyndige Per- soner, Personer, der er abnorme paa Grund af Aandssvæk- kelse, utvivlsom Drikfældighed o. lign., samt efterladte efter omkomne, synes der ogsaa at være Anledning til under andre Omstændigheder at give det Mulighed for at gribe ind, naar Invaliditeten er meget stor og en daarlig Anvendelse af Er- slatningssummen derfor særlig skæbnesvanger for den paa- gældende. Naar man har tilføjet, at dette navnlig skal ske, naar del anbefales af vedkommende Forsørgelseskommune, skyldes dette, dels at Kommunen maa siges at være særlig interesseret i, at Erstatningen ikke forødes, dels at Raadet allerede nu i ikke faa Tilfælde ved Gennemførelsen af Loven af 27. Maj 1908 indhenter Erklæringer fra Sogneraad om den ret le Anbringelse af Erstatningsbeløbet. — Sjette, syvende, ottende og niende Ka- pitel indeholder Bestemmelserne om, h v e m F o r s i k- ringspligten a n g a a r som forsikringspligtige og for- sikrede, samt hvem der har Adgang til at tegne frivillig For- sikring. Som tidligere berørt er Forsikringspligten gjort al- mindelig, for saa vidt som den rammer alle Arbejdsgivere med de i Loven gjorte særlige og ikke betydelige Undtagelser. Naar Raadet dog i Udkastet har behandlet hver Hoveder- hvervsgren for sig, skyldes dette, dels at særlige Bestemmelser paa enkelte Punkter er nødvendige, dels at Raadet fremdeles